Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venezuela - Vengeance-Grund - Venge Kloster - Wengel, Christian Molt - Wenger, Leopold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uhyre Mængder af Okser, bevogtede af beredne
Hyrder (Llaneros). Kvægbestanden anslaas til
2 Mill, Okser, 100000 Faar, 2,2 Mill. Geder,
200000 Æsler, 170000 Heste, 50000 Muldyr,
500000 Svin, men det antages, at Llanos kan føde
3 Gange saa mange Okser. I det venezuelanske
Guayana indsamles Kautsjuk og Tonkabønner
af vildtvoksende Træer. V. er i Besiddelse af
store mineralske Rigdomme, som dog kun i
ringe Grad udnyttes. Vigtigst er Guldgraveriet
ved Rio Cavoni i det venezuelanske Guayana.
1923 vandtes 390290 g. Kul brydes i Coro, og
Produktionen var 1921 23619 t. Af Petroleum
produceredes 1923 639257 t, 1924 1330912 t.
Desuden vindes noget Kobbermalm og Asfalt. Paa
Øerne ved Kysten fiskes Perler.
Handelsomsætningen med Udlandet er meget vekslende
fra Aar til Aar. Indførselen er 80—250 Mill.
Bolivares, Udførselen gennemgaaende noget
mindre. Der udføres Kaffe, Kakao og Sukker.
Samfærdselsmidlerne er meget ringe.
Jernbanerne har en samlet Længde af 1057 km. De
sejlbare Flodstrækninger gaar op til 17800 km,
men de fleste af dem ligger i de svagt befolkede
Egne. Af Veje, som er farbare for Automobiler,
findes 4500 km. Telegraflinierne havde (1922)
en Længde af 9990 km. Der var 218
Telegrafstationer og befordredes henved 1 Mill.
Telegrammer. Af Stationer for traadløs
Telegrafering findes 7. Telefonliniernes Længde er 20018
km.
Historie. V. opdagedes af Columbus paa
hans tredie Rejse (1498), hvor han besøgte
Orinocos Delta, sejlede gennem Boca de Dragos
og opdagede Øerne Cubagua og Margarita.
Næste Aar sejlede Alonso de Hojeda fra Guayana
langs Kysten af V. til Goajira Halvøen. Fra
ham stammer Navnet V., det lille Venezia, idet
han ved Maracaibo Bugten saa en
Indianerlandsby, som var bygget ud i Vandet paa Pæle.
V. kom nu under spansk Herredømme. 1528
pantsatte Karl V Landet til den augsburgske
Banquier Weiser, men 1545 kom det tilbage til
Spanien. 1810 proklamerede V. sin
Uafhængighed, men Oprøret dæmpedes af Spanierne
(1812), og Frihedshelten Simon Bolivar maatte
flygte til Colombia, hvorfra han dog (1813)
vendte tilbage og befriede Carácas. Næste Aar
blev han atter fordrevet af Spanierne. Bolivar
flygtede først til Colombia, derpaa til Jamaica,
hvor han samlede en Flok Insurgenter, med
hvem han (1816) landede paa Margarita,
hvorfra han angreb Spanierne i V. 1819 aabnedes
en Kongres i Angostura (nu Ciudad Bolivar),
hvor V.’s Uafhængighed proklameredes, og
Bolivar valgtes til Diktator. Han befriede i de flg.
Aar Colombia og Ecuador, som forenedes med
V. Da han viste konservative Tendenser og
navnlig genoprettede de nedlagte
Klosterskoler, udbrød en Opstand i Carácas (1829), og 1830
nedlagde Bolivar Regeringen. Den næste
Præsident José Antonio Páez var en god Regent.
1835 og 1846 var der dog kortvarige
Borgerkrige. 1847 blev Tadeo Monagas Præsident.
Han kom straks i Strid med Kongressen, som
han sendte hjem. Næste Aar afløstes han af sin
Broder Gregorio Monagas, hvem det trods
Oprør lykkedes (1855) at blive genvalgt til
Præsident. 1858 blev han dog fordrevet af Juliano
Castro, som atter styrtedes. Borgerkrigen
førtes stadig videre mellem de konservative
Centralister og de liberale Føderalister. Først 1864
kom det til Forlig, og Føderalisternes Fører,
General Falcon, blev Præsident, men styrtedes
snart. 1870 erobredes Carácas af
Føderalistgeneralen Guzman Blanco, som valgtes til
Præsident og indtil 1877 med Dygtighed styrede
Landet. 1879—84 var han atter Præsident. Senere
har Revolutioner og Borgerkrige stadig hindret
Udviklingen. 1901 lykkedes det den tidligere
Mulæseldriver Cipriano Castro at styrte
Præsident Andrade. Han maatte dog stadig kæmpe
med Oprør, og ved sin haardhændede Politik
mod Udlændinge kom han i Strid med England,
Tyskland og Frankrig, som endog udartede til
Krig. De europæiske Stormagter turde dog af
Hensyn til De Forenede Stater ikke indlade sig
paa en mere energisk Krigsførelse. Først 1908
styrtedes Castro, og efter den Tid har
Forholdene i V. været rolige. Den nuværende
Præsident Juan Vicente Gomez er valgt for 1922—29.
(Litt.: C. Sachs, »Aus den Llanos« [Leipzig
1888]; W. Sievers, »V.« [Hamburg 1888];
samme, »Die Cordillere von Mérida« [Wien
1888]; L. V. Dalton, »V.« [London 1912]; P.
L. Bell, »V.« [Washington 1922]).
M. V.
Vengeance-Grund [vaŋ’sjaŋsə-], Store Bælt,
V. f. Agersø, lille Grund, der er farlig for
dybtgaaende Skibe. Den bestaar af flere Stenpuller
med 6 à 7 m Vand; tæt uden om Pullerne er
der 10 à 12 m. Den dybe Rende med 35 à 50 m
gaar c. 1 km Ø. og S. om Grunden.
G. F. H.
Venge Kloster i Nærheden af Skanderborg
var grundlagt af Benediktinerne. Klostret kom
i Forfald, og 1166 udvirkede Biskop Sven i
Aarhus hos Kongen, at Klostret overlodes
Cistercienserne; disse flyttede dog allerede i 1168 til
Kalø og 1172 til Øm. Klosterbygningerne er
helt forsvundne, men Klosterkirken er bevaret
og er nu Sognekirke.
Wengel, Christian Molt, dansk
Lystspilforfatter, f. 24. Apr. 1821 i Ringsted, d. 24.
Septbr 1859, blev Student 1840, juridisk
Kandidat 1848 og var derefter til sin Død ansat som
Assistent og Fuldmægtig i Justitsministeriet.
Han færdedes overmaade meget i
Studenterforeningen, og hans Lystspil — »Cousine Lotte«,
»Kærlighed paa Taget«, »Plader«, »En Tale« —
er Studenterkomedier, der fra Foreningen gik
over til Privatteatrenes Repertoire og endnu
spilles af Dilettanter. De er nærmest Hostrup’sk
Efterklang uden virkeligt Forsøg paa
Karaktertegning; de virker ved morsomme Interiører fra
Kjøbenhavn og Provinsen, Smaapudsigheder i
Handlingen og kvikke Sange.
(S. M.). J. Cl.
Wenger [’vængər], Leopold, østerrigsk
Retslærd, f. 4. Septbr 1874 i Obervellach,
Privatdocent 1901 i Graz, 1902 Prof. extraord.
smst., Prof. ord. 1904 i Wien, 1905 i Graz, 1908
i Heidelberg, 1909 i München. Sammen med
Mitteis og Wlassak staar W. i første Linie af
Nutidens Romanister; særlig den moderne
Papyrusforskning tæller ham blandt sine Pionerer.
Foruden en Mængde Afhandlinger i »Archiv f.
Papyrusforschung«, »Zeitschrift der
Savigny-Stiftung« o. a. har W. bl. m. a. skrevet »Zur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
