Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wenger, Leopold - Wengernalp - Wengernalpbanen - Vengerov, Semen Afanasjevitsch - Wenglein, Josef - Vengróv - Vengurla - Veni, El - venia - veni creator spiritus - veni sancte spiritus - veni, vidi, vici - Venizelos, Eleutherios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lehre von der Actio judicati« (1901),
»Rechtshistorische Papyrusstudien«, »Papyrusforschung
und Rechtswissenschaft« (1903), »Römische und
antike Rechtsgeschichte« (1905) og »Institutionen
des römischen Zivilprozessrechts« (1925). Af stort
Værd er hans Skildringer af »Emil Strohal«
(1914) og »Ludwig Mitteis und sein Werk«
(1923). Sammen med J. Kohler skrev W.
»Orientalisches Recht und Recht der Griechen und
Römer« (1914), med Aug. Heisenberg
»Byzantinsche Papyrus« (1—II 1914). Udgiver af
»Münchener Beiträge zur Papyrusforschung« (1913 o. ff.),
af 5. Oplag af K. Gareis’ »Rechtsencyklopädie«
(1920), og 17. Opl. R. Sohm’s »Institutionen«
(1923), Medudgiver af »Archiv für Rechts- und
Wirtschaftsphilosophie« m. m.
Fz. D.
Wengernalp [’væŋənalp], berømt Lokalitet
og Udsigtspunkt i Berneralperne i Schweiz,
ligger 3 km SØ. f. Lauterbrunnen, 1877 m over
Havet, mellem Lauterbrunnen og
Grindelwald-Dalene og ved den 1893 aabnede W.-Bane
mellem disse over et Afsnit af Lille-Scheidegg. Fra
W., der er et af de mest besøgte Punkter i
Alperne, har man en pragtfuld Udsigt til
Jungfrau, der kun er skilt herfra ved
Trümleten-Dalens dybe Slugt. Det var her, at Byron skrev
Alpescenerne af sin »Manfred«.
(H. P. S.). O. K.
Wengernalpbanen [’væŋərn-] er en efter
Riggenbach’s System bygget Tandbane, der
strækker sig langs Nordsiden af Bjerget
Jungfraus Fod (Schweiz). Banen, der blev aabnet
for Drift i 1893, har 0,8 m Sporvidde og
mindste Kurveradius 60 m. Den største Stigning er
250 ‰, der forekommer i en total Længde af
11,2 % af Banens hele Længde (19,112 km
vandret maalt). W. udgaar fra Lauterbrunnen (799
m o. H.) og fører over Stationerne Wengen og
Wengernalp til Kleine Scheidegg (2064 m o.
H.), hvorfra Jungfraubanen drejer af;
fra sidstnævnte Station, der er Banens
højestliggende, gaar W. videre over Alpiglen og
Grund til Grindelwald (1037 m o. H.). 1907-10
byggedes en ny Linie fra Lauterbrunnen til
Wengen med kun 180 ‰ Maksimalstigning,
hvorfor den ældre Linie nu væsentligst kun
bruges til Nedadkørsel; denne Strækning er i Drift
hele Aaret, medens den øvrige Strækning kun
drives i Sommersæsonen; af Hensyn til
Vintersporten er dog Strækningen fra Wengen til
Scheidegg delvis aaben for Trafik ogsaa om
Vinteren. 1910 blev Banen elektrificeret. De
elektriske Lokomotiver har 2 150 H. K.’s
Seriemotorer for 750 Volts Spænding. Strømmen
faas fra Jungfraubanens Kraftstation
Burglauenen og er paa 1500 Volts Spænding.
Kørehastigheden er 8,5 km pr. Time. Siden Januar
1916 ledes W. af Jungfraubanens Direktion (se
iøvrigt Tandbaner).
G. K.
Vengerov [vjen’gjæråf], Semen
Afanasjevitsch, russisk Litteraturhistoriker og
Kritiker (1855—1920), udgav: »Istočniki slovarja
russkich pisatelej« (Kilder til et Leksikon over
russiske Forfattere, Bind 1—3, 1900—14),
»Kritiko-biografičeskij slovar russkich pisatelej«
(Kritisk biografisk Leksikon over russiske
Forfattere, Bind 1—6, begyndt 1889), »Russkaja
literatura 20. veka. 1890—1910« (Det 20.
Aarhundredes russiske Litteratur 1890—1910,
1914—17) og andre litteraturhistoriske og
bibliografiske Arbejder og udfoldede tillige en stor
Virksomhed som Udgiver.
H. C-e.
Wenglein [’væŋla^in], Josef, tysk Maler,
f. 5. Oktbr 1845 i München, d. 18. Jan. 1919
smst. W. gik paa Akademiet i München (hvor
han senere blev Professor), var Elev af
Steffan, senere af Lier, fik Impulser fra fransk
Landskabskunst (Rousseau) og blev Tysklands
dygtigste Landskabsmaler. Mange af hans
Værker (fra Oberbayern, Skovpartier med
Jagtstaffage) fandt Vej til offentlige Samlinger:
»Bønderhuse under Træer« (1886, Dresdens Galleri),
»Isar ved Tölz« (1884, Köln-Mus.), »Senhøst
ved Isar« (1892) m. m. i Leipzig-Museet, »Isar
ved Vinter« (1893, Berlins Nationalgalleri) o.
s. fr.
A. Hk.
Vengróv [’vægruf], se Wegrow.
Vengurla, Havnestad paa Vestkysten af
Forindien, Distriktet Rhatnagiri.
M. V.
Veni, El, se Beni.
venia (lat), Frihed, Overbærenhed,
Tilladelse, v. ætatis, Dispensation fra
Aldersforskrifter (saa at f. Eks. mindreaarige betragtes
som myndige); v. sexus, Dispensation fra
Bestemmelse om Kvindens Umyndighed; v.
docendi eller legendi, Tilladelse til at holde
Universitetsforelæsninger. Smlg. sit venia
verbo.
H. H. R.
veni creator spiritus (lat.: »Kom skabende
Helligaand«). Begyndelsesordene til en Hymne
fra Middelalderen, der i den romersk-katolske
Gudstjeneste særlig er knyttet til
Ordinationshandlinger og biskoppelige Handlinger. Som
dens Forfatter nævnes forskellige: Rabanus
Maurus. Pave Gregor I og Kejser Karl den
Store. Hymnen er omdigtet af Grundtvig til
»Kom, Gud Helligaand, kom brat« (Salmebog
for Jarke og Hjem Nr. 306).
A. Th. J.
veni sancte spiritus (lat.: »Kom
Helligaand«), Begyndelsesordene af en Sekvens fra
Middelalderen, der endnu anvendes i den
romersk-katolske Gudstjeneste ved Pinsefesten.
Som dens Forfatter nævnes forskellige: Notker
af St-Gallen, Herman den Lamme fra
Reichenau, Kong Robert II af Frankrig og Pave
Innocens III.
A. Th. J.
veni, vidi, vici (lat.), »jeg kom, saa og
sejrede«, de Ord, hvormed Cæsar skal have meldt
sin Sejr over Kong Farnakes af Pontos til Rom.
En Indskrift af dette Indhold skal ogsaa være
blevet baaret foran ham i Triumftoget.
H. H. R.
Venizelos, Eleutherios, græsk Politiker,
f. 23. August 1864 i en Forstad til Chania paa
Kreta. Han var af anset græsk Slægt og havde
græsk Indfødsret, studerede i Athen, blev
Sagfører i sin Fødeby, optraadte tidlig som
Modstander af det tyrkiske Herredømme paa Kreta
og blev Deltager i de revolutionære Bevægelser
mod dette. Efter at Prins Georg af Grækenland
1898 havde overtaget Styrelsen af Øen, blev V.
Maj 1899 hans Justitsminister, men kom i
politisk og personlig Modsætning til Prinsen og
maatte efter heftig Konflikt gaa af Aug. 1901.
Senere var han Leder af et kretensisk
Oppositionsparti og en af Førerne for de Oprørere,
der 1905 besatte Bjergfæstningen Theriso og
der dannede en provisorisk Nationalforsamling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
