- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
742

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventil - Ventilation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idet derved den mindst mulige Del af den
løftede Vædske faar Tid til at strømme gennem
V. Er Løftehøjden for stor, bliver tillige
Keglens Stød mod Sædet under Lukningen saa
stærkt, at Holdbarheden af V. formindskes.
Kegleventilen finder i meget stor Udstrækning
Anvendelse ved Pumper, navnlig naar der
arbejdes med Tryk af mere end 1 à 2 Atmosfærer;
thi i saadanne Tilfælde er Klapventiler ikke
brugbare.

En særlig Anvendelse finder Kegleventilen ved
Sikkerhedsventiler, hvis Opgave det
er at aabne sig, naar et bestemt Tryk er naaet,
og derved forhindre, at der i Dampkedler (s.
d.), Pumper, Rørledninger o. s. v. opstaar et
større Tryk, end man har Brug for, eller der
af Sikkerhedshensyn kan tillades. Fig. 6 viser
en Sikkerhedsventil. Keglen or holdes ned imod
Sædet c ved Hjælp af en enarmet Vægtstang d,
hvis fri Ende bærer et Lod f. Undertiden,
navnlig hvor V. er udsat for stærke Bevægelser elLer
Rystelser, f. Eks. paa Lokomotiver og i Skibe,
anvendes en Fjeder i Stedet for Loddet, og
man kan da ogsaa udelade Vægtstangen og lade
Fjederen virke direkte paa Ventilkeglen.

For at tilvejebringe et stort
Gennemstrømningsareal med den mindst mulige Løftehøjde,
altsaa for at opnaa den hurtigst mulige
Lukning, anvender man Ringventiler, ɔ:
Kegleventiler — med kegledannede eller plane
Sæder — hvor »Keglen« er dannet som en Ring,
der liggjer an mod to Sæder, foruden mod det
sædvanlige, udvendige Sæde tillige mod et
indvendigt. Ved at sammensætte flere saadanne
Ringventiler kan man paa en forholdsvis ringe
Plads og uden at gaa hverken til stor Diameter
eller stor Løftehøjde tilvejebringe et meget
stort Gennemstrømningsareal. Ringventilerne
anbringes da enten i samme Plan, koncentrisk
uden om hverandre, eller i Etager, som Fig. 7
viser. Her findes over hverandre 3 Ventilsæder
a, hvorpaa hviler de 3 Ringventiler c, der har
plane, med Læder belagte Anlægsflader, og hvis
Løftehøjde begrænses af Fremspringene d. Det
er særlig ved store Vandpumper, i Vandværker
f. Eks., at saadanne sammensatte V. anvendes.

Alle de ovenfor nævnte Ventilformer tillader
kun Gennemgang i een Retning og er
selvvirkende, ɔ: de aabnes af det
gennemstrømmende Stofs Tryk og lukker sig atter, naar
dette Tryk ophører. Hvor man ønsker at lade
Stoffet passere i begge Retninger gennem V., at
aabne og lukke for Strømmen eller regulere
denne, anvendes andre Former af V., ved
hvilke Ventillegemets Bevægelse iværksættes ved
en særlig, uden for Huset liggende Mekanisme.

Af saadanne skal først nævnes
Drosselventilen eller Drøvelklappen (Fig. 8). Denne
har intet egentligt Sæde, men Huset b er glat
udboret, og Ventillegemet er en elliptisk Plade
k, der er fastgjort til en vinkelret paa Husets
Akse og skærende denne anbragt Stang a, som
gaar gennem Husets Væg. Klappens Kanter er
saaledes tildannede, at den i en skraa Stilling
slutter tæt til Husets Inderflade, og altsaa
lukker for Gennemgang, medens, naar den er
drejet hen i Husets Længderetning, V. er helt
aaben. Drosselventilen brugtes navnlig tidligere
meget ved Dampmaskinen, idet dens Drejning
besørgedes af Regulatoren, som derved
afpassede Damptilstrømningen efter Behovet til
enhver Tid.

Skydeventilen bestaar af et Ventilhus,
i hvilket der er anbragt to Sæder tæt ved
hinanden; mellem disse kan en Klap eller Skyder
føres ind eller ud, oftest ved Hjælp af en
Skrue med Haandhjul; til at optage Klappen,
naar V. er aaben, har Huset en Udvidelse
foroven. Klappen kan være kiledannet og slutter
da tæt, naar den presses ind mellem de lidt
skraat stillede Sæder, eller den kan — som
vist i Fig. 9 (Peets V.) — bestaa af to særskilte
Klapper, der, naar de er komne ind paa Plads
mellem Sæderne, ved Hjælp af en kegledannet
Udvidelse paa den til Skruen svarende Møtrik
kan presses fast imod Sæderne.

En almindelig Gennemgangsventil
(Stopventil, Afspærringsventil) er vist i Fig. 10.
Det er en Kegleventil, og Keglen er forbunden
med en Stang, der paa en Del af Længden er
skrueskaaret, og som gaar gennem en
Stopbøsse i Ventilhusets øverste Del. Ved Hjælp af
et Haandhjul paa Stangen kan denne drejes og
V. derved aabnes og lukkes.

Ved Pumpeværker og især ved
Dampmaskiner (se Bind V, S. 490) anvendes ofte V., der
bevæges af Maskinen selv og aabner og lukker
paa bestemte Tider. Naar saadanne V. er af
betydelig Størrelse og lukker for Vand eller
Damp under Tryk, kræves der stor Kraft til
at aabne dem, og man søger derfor at
aflaste V. Dette kan ske f. Eks. ved den i Fig.
11 viste Konstruktion, der benyttes meget ved
Dampmaskiner. Ventillegemet a er rørformet
og ligger an mod to smalle Sæder, foroven ved
c, forneden ved o. Dampens Modstand
indskrænkes da til Trykket paa de to Ventilsæders
Areal, og den til Aabningen nødvendige Kraft
formindskes derved i høj Grad. Dampen
kommer fra det til Siden vendende Rør og deler sig
ved V. i to Strømme, hvoraf den ene gaar
igennem ved Sædet o forneden, den anden ved c
foroven, og derefter gennem Hulrummet i
Ventillegemet forener sig med den nederste Strøm
og forlader V. gennem den nedad vendende
Aabning.

Af den store Mængde Former af V., der
findes, er her kun anført enkelte typiske som
Eksempler; i øvrigt maa henvises til
Litteraturen, hvoraf særlig kan nævnes: C. Borch,
»Maskinisere«, og Freytag, »Hilfsbuch f. d.
Maschinenbau« (Berlin 1904) samt de under
Dampmaskiner og Pumper anførte specielle
Værker.
H. H. S.

Ventilation. Enhver har gjort den Erfaring,
at man føler sig utilpas i Rum, der er
overfyldte med Mennesker. Utilpasheden kan stige
til lette sygelige Symptomer som Hovedpine,
Træthed, Sved, og i alvorligere Tilfælde kan
der optræde Kvalme, Svimmelhed, hurtig Puls
o. s. v. Fra ældre Tid refereres Tilfælde, hvor
der er indtraadt Dødsfald blandt Mennesker,
stuvede sammen i smaa Rum. Erfaringen viser
ogsaa, at forskellige Sygdomme udbreder sig
mere blandt Mennesker, som til Stadighed
fører et indelukket Liv, end blandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free