- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
741

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

s det ringformede Sæde, der er indsat i Huset,
og k Ventillegemet, »Klappen«. Denne bestaar
af en bøjelig Plade, f. Eks. af Læder, der er
fastgjort til Sædet ved den ene Side, medens
dens øvrige Omkreds er fri og kan løfte sig
fra Sædet, idet Pladen selv virker som
Hængsel. For at gøre Klappen stiv, er den indeklemt
mellem to Jernplader, der tillige tjener som
Belastning og bringer Klappen til at lukke
hurtig. En fra neden kommende Vædskestrøm vil
løfte Klappen, derimod spærrer denne Vejen i
modsat Retning. V. af denne Art anvendes mest
ved Pumper, og ofte findes der flere Klapper
(Fig. 2). Undertiden er Klapperne, ligesom
Sædet, af Metal, med eller uden Læderbelægning,
og bevæger sig da om Hængsler. I store V.,
f. Eks. Bundventiler i Luftpumper ved
Dampmaskiner (Fig. 3), er Klappen en rund Skive,
oftest af Gummi, medens Sædet bestaar af et
Gitterværk af Metal, der støtter Klappen, naar
V. er lukket. Klappens Rand bevæger sig, naar
V. aabnes, opefter, og Klappen antager Form
af en Kuglekalot, medens en over Klappen
anbragt Skærm forhindrer, at Klappen bøjes for
stærkt opefter.

En Kugleventil er fremstillet i Fig. 4.
Ventillegemet er her en tung Kugle, og Sædet
er tildannet efter denne. En Bøjle eller
undertiden kun en Tværstang gennem Huset hindrer
Kuglen i at fjerne sig saa meget fra Sædet, at
den ikke hurtig og sikkert kan lægge sig paa
dette igen. Disse V. bruges ogsaa ved Pumper,
især hvor det er urene Vædsker, der skal
pumpes, idet Urenheder mindre let sætter sig fast
paa Sædet, og altsaa gør V. utæt, end Tilfældet
er ved en Klap- eller Kegleventil (se nedenfor).
Kuglen er gerne af Metal, og undertiden har
den et Overtræk af Gummi; et saadant blødt
Overtræk bevirker, at V. holder sig bedre tæt,
selv om der skulde være Urenheder mellem
Kugle og Sæde, og tillige tjener det under visse
Forhold som Beskyttelse for Kuglen over for
Vædsker, der kan angribe Metallet i denne.

Fig. 5 viser den almindelige Indretning af en
Kegleventil, som i Reglen udføres helt af
Metal; s er Sædet, v Ventillegemet, »Keglen«,
ogsaa kaldet »Ventilen« eller »Tallerkenen«, der
bestaar af en flad Skive, hvis Rand er
kegledannet og ved Slibning tilpasset efter Sædets
ligeledes kegledannede Overkant; et blødt
Mellemlag er her sjældent, derimod mangler
undertiden de kegledannede Flader, og
Ventillegemet ligger da med sin plane Underflade an
mod Sædets ligeledes plane Overkant. Under
Skiven findes 3 eller 4 Ribber f, der udefter
passer efter Ventilsædets cylindriske Inderflade,
og som styrer Keglen i dens Bevægelse op og
ned, medens der mellem Ribberne er Plads for
Vædskens Bevægelse gennem V. Over Keglen
findes et »Anslag« a, der begrænser dens
Bevægelse opefter og hindrer, at Keglen føres bort
fra Sædet, og at dens Løftning fra dette,
»Slaget« eller »Løftehøjden«, bliver saa stor, at V.
ikke hurtig lukker sig, naar Vædskestrømmen
ophører. En hurtig Lukning er nemlig af stor
Betydning for Nyttevirkningen af en Pumpe,

Fig 1.
Fig 1.


Fig 2.
Fig 2.


Fig 3.
Fig 3.


Fig 4.
Fig 4.


Fig 5.
Fig 5.


Fig 6.
Fig 6.


Fig 7.
Fig 7.


Fig 8.
Fig 8.


Fig 9.
Fig 9.


Fig 10.
Fig 10.


Fig 11.
Fig 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free