- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wentzel, Nils Gustav - Venus (Gudinde) - Venus (Planet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra denne Tid, deriblandt et Stillleben med en
udmærket malet Konkylie, blev refuserede af
Kunstforeningen, og da det samme hændte med
det fortræffelige Billede »En Snedkersvend«
(1881), gav dette Stødet til den bekendte
Kunstforeningsstrid og deraf følgende Kunstnerstrike,
der ledede til de yngre Kunstneres
Sammenslutning og til de første »Høstudstillinger« 1882 og
1883. Paa den første af disse udstillede W. sit
»Frokostbillede« — et Interiør fra et tarveligt
Haandværkerhjem. Et figurrigere Billede med
samme Motiv fra 1885 er koloristisk fyldigere
og har ypperlige Belysningseffekter. Begge
udmærker sig ligesom »Konfirmationsgildet« (1887)
ved en slaaende Karakteristik af Personer og
Milieu. Disse tre Billeder er nu i
Nationalgalleriet i Oslo. Vaaren 1883 rejste han til Paris og
malede samme Aar »Et Billedhuggeratelier«
(tilhørende Treschow, Fritzøhus), udstillet paa
Industriudstillingen i Oslo samme Aar. Høsten
1883 rejste han sammen med Fritz Thaulow og
en Del yngre Kunstnere til Modum. Her
grundlagdes det saakaldte »Friluftsakademi«, og her
lagdes Planer til fremtidig Kamp mod »de
gamle«. Følgen blev den anden Høstudstilling 1883,
som de følgende Aar fik Statens Støtte og førte
til den senere Organisation af Kunstforholdene.
I Begyndelsen af 1884 rejste W. atter til Paris
og arbejdede et halvt Aars Tid paa Académie
Julian
med Bouguereau som Lærer. 1888 fik han
Statens Stipendium og rejste igen til Paris,
hvor han denne Gang studerede under Roll’s
og Bonnat’s Vejledning. Efter Hjemkomsten
malede han det koloristisk kraftige Billede
»Føderaadsfolk« (Nationalgalleriet, Oslo). 1889 fik
han 2. Medaille paa Verdensudstillingen i Paris.
Derefter opholdt han sig en Tid i Hallingdal,
hvor han malede »En Middag« (1. Medaille i
Antwerpen 1895, nu i Lübecks Museum). Fra
1890 er det fine »I Gamlestua«, i Begyndelsen
af 1890’erne malede W. under et Ophold i
Sætersdalen det store Billede med dansende
Bønder: »Søndagskvæld« (Nationalgalleriet, Oslo).
Han bosatte sig 1893 i Aker og malede her en
Del Vinterlandskaber, samt »I Atelieret« (1893,
Trondhjems Galleri), »En Sjømands sidste Færd«
(1896, købt af den franske Stat) o. fl. 1901—02
foretog W. en længere Rejse i Tyskland, Italien
cg Paris og slog sig saa ned i Vaage,
Gudbrandsdalen. Fra denne Tid er hans
»Udvandrere« (1903), et ligefremt, stilfærdig fortalt
Billede. Senere var han igen bosat i Asker og
i Lom. W. var en af de mest udprægede af de
norske Malere, der i 1880’erne sluttede sig til
den realistiske Retning; han var paa samme
Tid en kraftig Kolorist og en skarp Iagttager.
{Litt.: Jens Thiis, »Norske Malere og
Billedhuggere« [2. Bd, Bergen 1906]).
(Fr. O.). S. W.

Venus, gammelitalisk Gudinde, der fra de
puniske Kriges Tid stedse mere identificeredes
med Grækernes Kærlighedsgudinde
Afrodite. Som adskillige andre romerske
Guddomme, hvis Væsen i senere Tid fik mere
Individualitet, og hvem bestemte Funktioner
tillagdes, havde ogsaa V. oprindelig en meget
almen Karakter; hun var Beskytter af al
Sammenslutning og Forening, ikke mindst mellem
Mænd indbyrdes, med sociale Formaal og i det
almindelige borgerlige Liv; særlig dyrkedes hun
tillige som Foraarets Naturguddom. Som det
latinske Forbunds Værnegudinde dyrkedes V. i
Lavinium, Ardea og vistnok ogsaa i Albalonga.
Tidligt synes dog Forbindelsen med den græske
Verden at have indført ny Elementer i
Forestillingerne om V. og i hendes Kultus. Paa
Sicilien fandtes en vidt udbredt Dyrkelse af
Afrodite med Centrum i en Helligdom paa Bjerget
Eryx. Navnlig efter den første puniske Krig,
der bragte Øen under Roms direkte
Herredømme, blev Paavisningen herfra bestemmende for
Opfattelsen af V. I Slaget ved Trasimenersøen
(217 f. Kr.) lovede Romerne ifølge et sibyllinsk
Varselord at bygge et Tempel for denne
»erycinske« V., og det indviedes 215 paa den
kapitolinske Høj. En anden Helligdom blev 181 f. Kr.
indviet ved Porta Collina. Denne V. havde til
den italiske Guddom den Tilknytning, at hun
havde en lignende almen Karakter af
Naturguddom, men opfattedes tillige specielt som
Beskytter af Kærlighedslivets højere og lavere
Former. Snart optoges fra Grækenland ogsaa
andre Elementer, der fik Udtryk i en Række
Tilnavne og oftere gav Anledning til Bygningen
af ny Helligdomme. Den juliske Slægt opfattede
V. som sin Stammemoder (se Æneas), og
følgelig naaede hun fra Cæsar’s og Augustus’ Tid
den højeste Anseelse. Under Navnet af V.
Genetrix
dyrkedes hun som hele Romerfolkets
almindelige Stammemoder; hun kaldtes victrix,
den sejrrige, felix, den lykkelige,
lykkebringende. Hadrian opførte for V. og Roma et prægtigt
Dobbelttempel, der laa nær Colosseum, og
hvoraf Rester, navnlig den ene Cella, endnu er
bevarede. Gudindens almindelige Festdag var 1.
April; under Navn af V. volgivaga dyrkedes
hun 23. April som Beskytter af den laveste,
sanselige Elskov og Prostitutionen.

Om Kunstens Fremstillinger, se Afrodite.
Paa pompejanske Vægmalerier ses hun oftere
som Gudinden for Skønhed og Kærlighed
omgivet af Eroter og andre lignende Guddomme.
Ligesom Dyrkelsen af andre folkelige
Guddomme bevaredes i kristen Tid, holdt ogsaa Fester
for V. sig ret længe, især uden for Byerne.
H. A. K.

Venus (astronomisk Tegn ♀), den mest
iøjnefaldende af alle Planeter, bevæger sig om
Solen i en Bane, hvis Middelafstand er 0,72333
(Jordens Middelafstand = 1) eller 108 Mill. km,
og hvis Inklination er 3° 23,6′. Da Banens
Excentricitet er 0,006S2, den mindste af alle Planeters,
vil Afstanden fra Solen kun variere fra 108,9
Mill. km i Perihel til 107,4 Mill. km i Aphel.
Hastigheden i Banen er 35 km pr. Tidssekund.
V.’s Diameter er efter Barnard 12420 km, dens
Overflade følgelig 0,95 og dens Volumen 0,92;
Massen er 0,81, følgelig Tætheden 0,87 og
Tyngden ved Ækvator 0,85, naar de samme Data
for Jordens Vedkommende sættes = 1. Den
sideriske Omløbstid er 224,701 Dag eller 7 1/2
Maaned, den synodiske følgelig 583,9212 Dag =
1,599 Aar. Saa lang Tid forløber der mellem to
paa hinanden følgende Konjunktioner af samme
Navn. Til 2 synodiske Omløb bruger altsaa V.
3,2 Aar, og 5 synodiske Omløb er næsten
nøjagtig 8 Aar. Heraf følger, at om man engang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free