Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wenzels-Kronen - Wenzeslaw den Hellige - Venæsectio - Venø - Venø Bugt - venøs - Veprik - Vepser - Ver (se Álftaver) - Ver (latinsk) - Vera - Vera, Augusto - vera causa - Veracini, Francesco Maria - Veracruz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wenzels-Kronen [’væntsəl-] er Kongeriget
Böhmens særlige Krone, opkaldt efter Landets
Skytshelgen den hellige Wenzel (i Lighed med
Ungarns Stefans-Krone), og har i den sidste
Menneskealder været Tschekkernes Symbol paa
de bøhmiske Landes (Böhmen, Mähren og
Schlesien) statsretlige Særstilling i det
østerrigske Kejserdømme, hvorfor de ogsaa ønskede
Kejserens Kroning i Prag med W.
(E. E.). H. J-n.
Wenzeslaw den Hellige [’væntsæzlaf-]
(Wenzel) [’væntsəl], Böhmens Helgenfyrste,
d. 28. Septbr 935, var Böhmens Hertug paa en
Tid, da Kristendom og Hedenskab stredes om
Magten. Selv var han Kristen, og hans Liv
skildres som fromt og asketisk, uden at man
dog kender det helt nøje, men hans Broder
Boleslaw var hedensk sindet, og han og hans
Mænd overfaldt og dræbte W. uden for
Kirkedøren i Altbunzlau. W. og Nepomuk er nu
Böhmens Nationalhelgener og har baade stor
kirkelig og politisk Betydning som
Nationalhelte. W. ligger begravet i St. Veitskirken paa
Hradschin i Prag.
A. Th. J.
Venæsectio, se Aareladning.
Venø, lille, meget langstrakt Ø i den vestlige
Del af Limfjorden, V. Bugt, mod Vest skilt fra
Fastlandet ved V. Sund. Den er 8 km lang
med et Areal af kun 6,4 km2, og dens højeste
Punkt er 27 m. V. udgør et eget Sogn i
Skodborg Herred, Bingkjøbing Amt og havde i
1925: 280 Indbyggere (1901: 165, 1850: 82). Midt
paa Øen ligger V. By, 7 km N. f. Struer med
Kirke, Præstebolig og Skole. Den hed tidligere
Vennerland (1563: Vennerholm) og Byen
Vennerby.
(H. W.). M. S.
Venø Bugt, i den vestlige Del af
Limfjorden, Ø. f. Venø. Den har uden for Landgrunden
en Dybde af 6 m. Venø Sund gaar Vest om
Venø og har c. 5 m Vand.
G. F. H.
venøs (lat.), hvad der hører til en Vene;
venøst Blod er det i Venerne løbende Blod,
som for det store Kredsløbs Vedkommende er
iltfattigt og derfor mørkt, medens det i
Lungekredsløbet omvendt er iltrigt og lyst (se Blod).
S. B.
Veprik [’vjeprik], By i Ukraine i Guv.
Poltava. Karl XII foretog den 7. Jan. 1709 et
Angreb paa den dengang befæstede By. Stormen
mislykkedes og kostede Svenskerne store Tab.
Den følgende Dag overgav V. sig dog.
Vepser, Stamme af Østersø-Finnernes
Gruppe, lever i et Antal af c. 26000 (1897) ved
den sydvestlige Bred af Onega-Søen og ved
Ojat-Flodens øvre Løb i de tidligere Guv.
Olonets og Novgorod. I Kultur ligner de deres
russiske Naboer.
K. B-S.
Ver, se Álftaver.
Ver (latinsk), Foraar.
Vera [’wæra], By i det sydøstlige Spanien,
Provins Almeria, ligger 7 km SØ. f.
Sølvbjergværksbyen Cuevas de Vera, 104 m o. H. paa
et Plateau, der strækker sig langs Foden af
Sierra de los Filabres. (1920) 8960 Indbyggere.
I Egnen om V. findes talrige Stenbrud samt
Udvinding af Sølv, Bly, Gips, Alabast og Kul.
7 km fra V. ligger Byens lille Havn Puerto
del Rev.
(H. P. S.). C. A.
Vera [’vera], Augusto, italiensk Filosof
(1813—85), sluttede sig nær til den Hegel’ske
Filosofi, som han gennem Oversættelser og
Skrifter indførte i Italien, til Dels ogsaa i
Frankrig, hvor han levede nogle Aar. Blandt
hans Skrifter skal nævnes Introduction à la
Philosophie de Hegel (1855) og L’Hégélianisme
et la Philosophie (1861).
W. N.
vera causa (lat. den sande Aarsag)
benyttedes undertiden af den nyere Tids
Naturvidenskabsmænd som Betegnelse paa deres
Forklaringer ved Hjælp af i Erfaringen formentlig
paaviselige Aarsager i Modsætning til
formentlig urigtige skolastisk-metafysiske
Forklaringer. Man kan i Almindelighed ved en v. c.
forstaa en Faktor, der ogsaa kan paavises paa
anden Maade i Erfaringens Verden end ved den
Virkning, den skal forklare.
Edg. R.
Veracini [vera’t∫ini], Francesco
Maria, italiensk Violinist og Komponist
(1685—1750), Nevø og Elev af den højtansete Violinist
og Sonatekomponist Antonio V., ledede
1715—17 den italienske Opera i London og blev
derefter i Dresden Kammermusiker hos
Kurfyrsten af Sachsen. 1723 drog V., der ved at
styrte sig ud af et Vindu havde paadraget sig
livsvarig Lamhed, til Prag og Italien og
opholdt sig 1735—45 i London, hvor han nød stor
Anseelse som Komponist (Symfonier, Koncerter,
12 berømte Violinsonater, der senere er
genudgivne [bl. a. af F. David og Torchi],
m. fl. Værker).
(S. L.). W. B.
Veracruz [wæra’krus], Vera Cruz, V. C.
Llave, Stat i det østlige Mexiko, ligger langs
den mexikanske Havbugt mellem Kysten og
Anahuacs Plateau og strækker sig fra Rio
Panuco mod NV. indtil Tonala paa
Tehuantepec-Tangen. V. begrænses af Staterne Tamaulipas,
San Luis Potosi, Hidalgo, Puebla, Oaxaca,
Chiapas og Tabasco og har et Areal paa 70932 km2
med (1921) 1165104 Indbyggere. V. bestaar dels
af det lave, hede Kystland (tierra caliente), dels
af den højere og køligere Plateaurand (tierra
templada). Paa Grænsen af V. hæver sig to
mægtige Bjergtoppe Cofre de Perote (4090 m) Vest
for Jalapa samt den mægtige Vulkan Orizaba
•eller Citlaltepetl (5550 m), hvis Top ses langt
ud over den mexikanske Bugt. SØ. f. Orizaba
ved Kysten og skilt fra Højlandet ved et Bælte
af Alluvialdannelser ligger det vulkanske
Massiv Tuxtla (1500 m), hvis Lavamasser ligefrem
danner Forbjerge i Havet. 1664 havde Tuxtla
et Lavaudbrud, hvorpaa det hvilede indtil 1793,
da det havde et frygteligt Askeudbrud, der
sporedes lige til Byen V. og til Oaxaca. Bortset
fra Tuxtla opbyggedes V. af Bælter af
mesozoiske, tertiære og alluviale Dannelser, der
følger paa hinanden fra Højslettens Eruptiver ud
til Havet. Kysten er lav, sandet og ledsages af
talrige Strandsøer, af hvilke et Par har en
Længde af 150—160 km. Paa Tangerne træffes
hyppig Flyvesand, der som Regel er beplantet
med Kaktus. Floderne i det nordlige V. er smaa
Kystfloder, naar undtages Grænsefloden Rio
Panuco. S. f. Byen V. udmunder Rio Atoyac,
der kommer fra Orizaba, Papaloapan og Rio
de San Juan, som begge munder ud i en stor
Lagune, samt Rio Coatzacoalcos og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
