Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Bombardementet, og endelig ved udstrakt
Anvendelse af Søgelys og Antiluftskyts.
Fra Febr 1915 var Storflaadens
Ankerpladser saa vidt sikret, at Flaaden ikke var
henvist til stadig at holde Søen eller vælge
andre Støttepunkter. Herved blev der givet den
Øverstkommanderende mere Ro til at tage sig
af de utallige Opgaver, der paahvilede ham,
foruden den at føre Storflaaden i Kamp. Ikke
den mindste af disse var at gøre Blokaden af
de nordlige Udløb fra Nordsøen til
Atlanterhavet virksom, dels ved at forhindre tyske
Skibe i at løbe ud, og dels ved at føre en
effektiv Kontrol med, hvad der førtes til Tyskland
enten direkte eller over de neutrale Lande.
Denne Blokade blev udført haardhændet.
England udvidede Begrebet Kontrabande mere og
mere, og efterhaanden blev der lukket af for
alt, hvad der kunde tjene saavel den tyske
Hær som den civile Befolkning til Livets
Ophold og til Krigens Førelse. Paa den anden
Side skulde han sørge for, at Englands
Tilførsler kunde ske saa farefrit som muligt i de
Farvande, der hørte til hans Omraade.
Bekæmpelsen af de tyske Undervandsbaade, hvis
Angreb og Mineudlægning blev mere og mere
forlig, maatte ogsaa organiseres.
De Allieredes Herredømme paa Søen var
foreløbig sikret. Alle tyske Skibe var forsvundet
fra Verdenshavene, og den engelske Storflaade
havde faaet betydelige Tilvækster af saavel store
som smaa Skibe. Senere i Krigen skulde dog
dette Herredømme blive alvorlig truet af det
tyske Undervandsvaaben.
Middelhavet 1915. (Dardanellerne).
I 1915 blev Middelhavet Skuepladsen for vigtige
sømilit. Begivenheder. Efter at Tyrkiet 1. Novbr
1914 var gaaet med i Krigen, og der truedes
med, at ogsaa Bulgarien vilde slutte sig til
Centralmagterne, bestemte de Allierede sig til
at føre virksom Krig i den nære Orient, dels
for at bane Vej gennem Stræderne til
Konstantinopel, særlig af Hensyn til Ruslands
Korneksport og Forsyning med Krigsmateriel, dels
for effektivt at beskytte Sues-Kanalen, Ægypten
og Mesopotamien samt af Prestigehensyn. Da
den engelske Krigsminister, Lord Kitchener,
ikke mente at kunne afse Hære til et saadant
Foretagende, blev det i Januar 1915 bestemt,
at Opgaven skulde løses af de Allieredes
Flaader. 1. Sølord, Admiral Fisher, var meget
herimod, da han var af den Mening, at det var
bedre at anvende hele Flaaden i de nordlige
Farvande og give Tyskland Naadestødet ved
Indtrængen i Østersøen. Han blev imidlertid
overstemt, og Aktionen mod
Dardanellerne vedtaget i Krigsraad den 28. Januar.
Den engelske Admiral Carden fik
Overbefalingen over de Styrker, der skulde anvendes.
Hans Operationsplan gik ud paa følgende
sukcessive Foretagender.
1. Ødelæggelse af Mundingsforsvaret ved
Dardanellerne,
2. Rekognoscering af Strædets Forsvar til
Cephez-Pynten,
3. Ødelæggelse af Farvandet ved The
Narrows (det smalleste Sted af Strædet, c. 1/3
fra Indløbet Vest fra),
4 Strygning af en Kanal gennem Minefelterne
og Fremtrængen gennem The Narrows,
fulgt af Ødelæggelse af Forterne højere oppe
og Indtrængen i Marmarahavet.
Til Udførelse af dette Hverv blev følgende
Materiel stillet til hans Raadighed: 10 engelske
og 4 franske ældre Slagskibe, det ganske nye
engelske Slagskib »Queen Elisabeth«, samt den
fra Falklands-Slaget kendte Slagkrydser
»Inflexible«, en Del andre Krydsere og
Torpedofartøjer. »Queen Elisabeth« hørte til en Type,
der fik Navn efter dette Skib. Den omfattede
5 Slagskibe paa c. 28000 t, armeret med 8 38
cm Kanoner og 16 15 cm Kanoner og havde en
Fart paa 25 Sømil. Det var Verdens kraftigste
og hurtigste Slagskibe. Admiral Carden fik
Ordre til ikke at udsætte dette Skib for større
Fare, saa det blev kun lidet anvendt i selve
Strædet, men det laa som Regel NV. for den
yderste Spids af Gallipoli-Halvøen og skød
indirekte Skydning over denne mod Forterne paa
den asiatiske Side af Strædet. Flaadens Basis
for disse Operationer blev indrettet ved Mudra
i en Bugt paa Øen Lemnos, og her blev tillige
indsat to Batailloner Marineinfanteri, dels til
Besætning for Basis, dels til Anvendelse som
Landgangsstyrker i Kampen mod Forterne. I
Slutningen af Febr og Begyndelsen af Marts
bombarderede Flaaden Yderforterne og
Forterne indtil 10 Sømil ind i Strædet. Disse blev
bragt til Taushed og ødelagt ved
Landgangskompagnier. Daarligt Vejr og Mangel paa
Ammunition lagde derefter en Del Hindringer i
Vejen. Minestrygningen, der væsentlig maatte
foretages om Natten, blev delvis hindret af
bevægelige tyrkiske Batterier. I England blev
man utaalmodig, og den 11. Marts forespurgte
man Admiral Carden, om Tiden ikke var inde
til at sætte Kraft paa for at faa en Afgørelse,
selv om den skulde bringe en Del Tab.
Admiral Carden ønskede imidlertid en samtidig
landmilitær Besættelse af Kysterne til stadig
Sikring af disse. Man havde ogsaa i England
indset Nødvendigheden af at gøre noget i den
Retning og havde sendt Tropper fra saavel
Moderlandet som Ægypten til Øen Lemnos,
hvortil ogsaa et fransk Kontingent blev
dirigeret; men Tropperne maatte ikke anvendes,
før Flaaden havde gjort et alvorligt Forsøg paa
at trænge igennem.
Den 16. Marts nedlagde Admiral Carden
Kommandoen paa Grund af Sygdom og afløstes af
hans Næstkommanderende, Admiral de Robeck.
Denne bestemte sig til straks at begynde
Forceringen af Strædet og gik i Gang hermed den
18. Marts. Minestrygning var da foretaget til
The Narrows, men en større Minespærring ved
selve The Narrows var endnu urørt. Om
Formiddagen begyndte »Queen Elisabeth« og 5
andre engelske Skibe et Bombardement af
Forterne ved The Narrows paa 7—13000 m
Afstand. Ved Middagstid gik 4 af den franske
Divisions Slagskibe under den franske
Øverstkommanderende, Admiral Guératte, frem foran
Englænderne og engagerede Værkerne paa kort
Afstand. De franske Skibe blev ramt mange
Gange og maatte Kl 2 1/2 afløses af 6 ældre
engelske Panserskibe, der var holdt i Reserve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
