- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dardanellerne og Marmarahavet lige ind i
Konstantinopels Havn, hvor de ved gentagne Angreb
sænkede 2 tyrkiske Panserskibe, 8 Transport-
og 197 Forsyningsfartøjer, foruden at de i
lange Tider afskar Konstantinopels Forbindelse
med Gallipolihalvøen. Der mistedes 3 franske
og 4 engelske Undervandsbaade ved
Dardanellerne.

Nordsøen 1916.

Aaret skulde bringe den største
Begivenhed paa Søen i denne Krig, ja i alle
hidtil førte Søkrige; nemlig
Jyllandsslaget eller Skagerrakslaget.
Forinden havde enkelte Tildragelser af Betydning
fundet Sted og skal kortelig omtales. Den 6.
Januar løb det engelske Slagskib »King Edward
VII« (2500O t) paa en Mine, udlagt af den før
omtalte Hjælpekrydser »Möwe« uden for
Orkneyøerne. Skibet sank, men Besætningen blev
reddet. En anden tysk Hjælpekrydser »Greif«
forsøgte at løbe ud i Atlanterhavet den 29. Febr,
men blev opdaget og angrebet af to engelske
Hjælpekrydsere, »Greif« og den ene Englænder
blev skudt ned. Den tyske Højsøflaade, der
havde faaet Admiral v. Scheer til Chef, fortsatte
sine Angreb paa den engelske Østkyst. Den 25.
April var saaledes den største Del af Flaaden i
Søen til Foretagelse af et Bombardement af
Yarmouth og Lowestoft. Ved Udfarten
stødte Slagkrydseren »Seydlitz« Kl. 2 Eftm. paa
en Mine i et ukendt engelsk Minefelt og tog saa
meget Vand ind, at den maatte returnere til
Basis. Næste Morgen foretoges et kort
Bombardement af Slagkrydserne, hvorefter hele
Flaaden vendte hjem, da det formentes, at den
engelske Storflaade var bleven alarmeret. Dette
havde ogsaa fundet Sted, men den kom for
sent til at afskære Tyskernes Tilbagetog. Ogsaa
fra Luften fortsattes Beskydningen af de
engelske Byer. Et Angreb paa de tyske Hangarer ved
Tønder blev foretaget i Slutningen af Marts af
engelske Flyvebaade, Resultatet var kun ringe,
og ingen af Baadene kom tilbage.

Det var ogsaa Planen om et Bombardement i
større Stil under Medvirken af hele
Højsøflaaden, der førte til Jyllandsslaget den 31.
Maj. Paa Grund af diset Vejr var
Rekognoscering med Luftskibe vanskelig, og uden en
ordentlig Rekognoscering vilde v. Scheer ikke nærme
sig den engelske Kyst. Han bestemte sig da for
et Kryds i den østlige Del af Nordsøen med
Handelskrig ved Indløbet til Skagerrak og
mulig Overrumpling af mindre engelske
Flaadestyrker som Maal. Den engelske Storflaade var
ofte paa Kryds i Nordsøen for at afværge
Angreb paa den engelske Kyst, til Understøttelse
af Blokadelinien, til Værn for Handelstrafikken
og endelig for at slaa den tyske Højsøflaade,
hvis den kom ud.

Den 30. Maj foretog Storflaaden et saadant
Kryds. Slagskibene fra Scapa Flow og Cromarty
under Admiral Jellicoe’s Kommando og
Slagkrydserne fra Rossyth ført af Admiral Beatty
med Mødested den 31. Maj tidligt paa
Eftermiddagen i den østlige Del af Nordsøen. Den
31. Maj tidlig om Morgenen stod den tyske
Højsøflaade til Søs, først Slagkrydserne under
Admiral v. Hipper, og en halv Time efter
Slagskibene under Kommando af Admiral v. Scheer.
Vejen lagdes V. om Helgoland gennem en
minestrøgen Kanal i de engelske Minespærringer.
Begge Flaadechefer havde en Anelse om, at
større fjendtlige Flaadestyrker var i Søen.
Tyskerne gennem traadløse Meddelelser fra
Undervandsbaade, der var udsendt til den
engelske Flaades Udløbssteder, og Englænderne
gennem opsnappede traadløse Telegrammer.

Kl. 2 Eftm. den 31. Maj var den engelske
Slagskibsflaade c. 100 Sømil V. f. Lindesnæs
gaaende SØ. hen. Den bestod af 24
Dreadnought-Slagskibe, 3 Dreadnought-Slagkrydsere, 12 lette
Krydsere, 8 Panserkrydsere samt 52 Jagere.
Slagskibene var formeret i 6 Divisionskolonner
med Kommandoskibene i Spidsen dækket af 5
lette Krydsere og en Del Jagere. 3 Sømil
forud gik 4 lette Krydsere. 16 Sømil foran
Hovedflaaden gik 6 Panserkrydsere spredt
paa en Linie vinkelret paa Kursen, og mellem
dem og Hovedstyrken 2 Panserkrydsere for at
danne Efterretningsforbindelse; 4 Sømil
yderligere fremme gik de 3 Slagkrydsere i
Kølvandslinie dækket af 2 lette Krydsere og 4 Jagere.
Admiral Beatty befandt sig paa dette Tidspunkt
77 Sømil sydligere styrende N. paa mod det
opgivne Samlingssted. Han havde under sin
Kommando 6 Dreadnought-Slagkrydsere samt
en Slagskibsdeling paa 4 af Flaadens nyeste
Skibe af Queen Elisabeth-Typen under Admiral
Evan Thomas. De store Skibe gik i 3 Kolonner,
4 Slagkrydsere i Midten, 2 Slagkrydsere 3
Sømil NØ. og Slagskibene 5 Sømil NV. f. dem,
dækket af 2 lette Krydsere og 25 Jagere. 8
Sømil sydligere dannede 11 lette Krydsere en
Observationslinie paa Linien ØNØ.—VSV.,
mellem disse gik Moderskibet for Flyvebaade
»Engadine«’ og mellem Slagkrydserne og Linien
en let Krydser som Repetitør.

Paa samme Tid stod den tyske Krydserchef,
Admiral v. Hipper N. paa, 15—20 Sømil SØ. f.
Beatty. Styrken bestod af 5
Dreadnought-Slagkrydsere gaaende i Kølvandsorden dækket af
12 Jagere; samt 5 lette Krydsere med hver en
Deling Jagere — i alt 19 — gaaende delingsvis
foran og paa Siderne af Slagkrydserne. 50
Sømil længere S. paa kom Slagflaaden N. over.
Den bestod af 22 Slagskibe, delt i 3 Eskadrer,
2 paa tilsammen 16 Dreadnoughter og 1 paa 6
Førdreadnoughter paa hver 13000 t, der var
betydeligt svagere end de øvrige saavel
engelske som tyske Slagskibe. Flaaden var inden
Slagets Begyndelse overgaaet til Kølvandslinie
med den svageste Eskadre bagerst. 6 lette
Krydsere og 32 Jagere dannede Observationskæde
og Sikring.

Kl. 2,20 kom lette Krydsere af Beatty’s og v.
Hipper’s Eskadrer i Sigte af hinanden og afgav
Rapport til deres Chefer, som derefter traf deres
Dispositioner til Indledning af Kampen, der
efterhaanden udviklede sig til en Kamp mellem
begge Flaader. Slaget kan for Oversigtens
Skyld deles i 5 Afsnit. 1. Afsnit omfatter
Kampen mellem Slagkrydserne under Fart S. paa;
i 2. Afsnit kommer den tyske Højsøflaade til,
Slagkrydserne vender, og Kampen føres paa
nordgaaende Kurser; i 3. Afsnit griber den
engelske Storflaades Slagkrydsere og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free