- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indførtes Rationering fra 1. Jan. 1918,
hvorefter Smørkort til Forretningsbrug af de
Erhvervsdrivende indløstes paa Postkontorer mod
en Overpris (Bek. 3. Decbr 1917). Samtidig
bestemte Bek. 13. Decbr § 13, at det
Svinefedt, der fremkom, skulde sælges imod
Smørmærker (ophævet 15. Apr. og 6. Maj 1919).
Herefter skulde Mejeribruget aflevere Smørret
til Hjemmemarkedet til 2 Kr. 89 Øre pr. kg,
og Differencen mellem denne Pris og 3 Kr. 80
Øre godtgjordes straks Mejeribruget af
Statskassen, medens denne yderligere garanterede en
Pris af 4 Kr. 60 Øre pr kg for den Mængde,
der afleveredes til Hjemmemarkedet. Smør til
Forretningsbrug i Bagerier, Restaurationer o.
s. v. kunde kun købes mod Aflevering af
Smørmærker, der af de Forretningsdrivende
indløstes paa Postkontorerne til en Overpris, som
fastsattes under Hensyn til Smørrets
Eksportværdi. Ved Salg af Smør til Eksport betalte
Eksportørerne til Mejerierne 2 Kr. 89 Øre pr.
kg og indbetalte Differencen imellem de 2 Kr.
89 Øre og Eksportværdien til
Smøreksportudvalget. Loven bestemte endvidere, at hvis
disse i Overpris indbetalte Beløb ikke var
tilstrækkelige til at dække en Pris af 4 Kr. 60
Øre pr. kg for det til Hjemmemarkedet
afleverede Smør, betalte Staten Differencen,
medens et eventuelt Overskud skulde deles med
2/5 til Staten og 3/5 til Mejerierne. Den nævnte
Garantipris 4 Kr. 60 Øre forhøjedes ved L.
1. Novbr 1918 til 5 Kr. 50 Øre. Ved Bek. 29.
Aug. 1918 fastsattes Maksimalprisen paa Smør
til 2 Kr. 69 Øre fra Mejeri til Eksportør, idet
Differencen imellem 2 Kr. 69 Øre og 2 Kr.
89 Øre blev Mejerierne udbetalt af
Smøreksportudvalget.

Fra Oktbr 1918 er Margarinefabrikationen
helt ophørt og genoptages først i Febr 1919
(foreløbigt Salgsforbud 20. Febr 1919),
hvorefter Rationering indføres fra 3. Marts 1919
(L. 25. Febr 1919. Bek. s. D.). Ordningen
forlængedes ved L. 28. Marts 1919, Bek. s. D. og
26. Marts 1919, jfr. to Bek. 15. Apr. 1919.
Smørordningen forlængedes et Aar ved L. 1. Novbr
1918 (Bek. s. D.), men i Slutningen af Aaret
1918 naaede Smørproduktionen sit Minimum
til Trods for, at der ifølge Bek. 9. Novbr 1918
gaves Tilsagn om Fodertilskud af Klid og Korn
fra Statslager i Forhold til den til Mejeri
leverede Mælkemængde. Eksporten — bortset
fra mindre Kvanta til Sverige — gik i Staa,
medens Hjemmemarkedet lige kunde blive
forsynet. Fra Febr 1919 stiger Produktionen paa
ny. Fra 5. Maj 1919 ophævedes Smør- og
Margarinerationeringen (Bek. 1. Maj), saaledes at
Smørmærkerne indtil 31. Aug. fungerede som
Rabatmærker (L. 30. Apr. 1919), medens
enhver paa Postkontorerne kunde købe
Kontrolsmørmærker mod Betaling af en Overpris, der
ifølge Bek. 30. Maj 1919 fra 1. Juni sattes til
3 Kr. pr. kg af Mærkernes Vægtpaalydende,
fra 1. Juli til 2 Kr. 80 Øre (Bek. 28. Juni)
og fra 1. Aug. til 2 Kr. 60 Øre ifølge Bek. 24.
Juli 1919. Ved L. 30. Aug. 1919 bortfaldt
Smørmærkerne nu helt, og en Bekendtgørelse s. D.
fastsatte Maksimalprisen til 5 Kr. 50 Øre pr.
kg fra Mejeri og 5 Kr. 90 Øre pr. kg til
Forbruger. Ved Bek. 6. Novbr 1920 ophævedes
Forbudet mod Udførsel af Smør, og samtidig
ophævedes Smøreksportudvalget. Fra dansk
Side var der saaledes fri Handel med Smør,
medens England opretholdt sit
Indførselsforbud og Indkøbsmonopol til 1. Apr. 1921.
Maksimalprisen paa Margarine forhøjedes 1. Maj
1919 til 2 Kr. 70 Øre, ved Bek. 2. Oktbr til
3 Kr. og erstattedes ved Bek. 9. Marts 1920 af
en Maksimalavance, ophævet 21. Jan. 1921.

Udførsel af Ost blev forbudt ved Bek. 25.
Aug. 1915. dog med Dispensation for 25 % af
Produktionen, fra 4. Novbr 1915 maatte kun
15 % udføres, og kun de fedeste og dyreste
Sorter, jfr. Bek. 8. Novbr 1916 og 10. Marts
1917; Eksporten blev ordnet gennem et
Eksportudvalg. For Dispensationer maatte
betales en Afgift, svarende til Forskellen
mellem Indlandets og Udlandets Pris. Ved Bek.
21. Febr, 10. Juni og 28. Juni 1918 indførtes
Standardtyper paa Ost og sattes Maksimalpris,
jfr. L. 10. Decbr 1917. L. 1. Novbr 1918
forlænger Bestemmelserne om Eksportafgiften,
der bortfaldt fra 31. Oktbr 1919, og Bek. 22.
Decbr 1919 ophæver Maksimalprisen, og Bek.
29. Juni 1920 Osteeksportudvalget og
Udførselsforbudet. Men Bestemmelsen i Bek. 17.
Decbr 1918 om Vandindhold og
Tørstofprocenten blev staaende, jfr. L. 11. Marts og Bek.
2. Juni 1921.

Den 17. Marts 1916 udstedtes Udførselsforbud
for Fjerkræ, levende eller slagtet, og fra den
8. Apr. 1916 maatte Udførsel af Æg kun
finde Sted gennem godkendte
Eksportvirksomheder, og der oprettedes et Æg-Eksportkontor,
ligesom Udførsel af tørrede og flydende
Æggeblommer og -hvider forbødes fra 10. Juni 1916.
Mellem den overordentlige Kommission og
Æg-Eksportudvalget blev i 1918 og 1919 truffet
Aftale om Præservering af et vist Kvantum
Æg til Hjemmemarkedets Forsyning, og disse
Æg udrationeredes paa Kort som
Bestillingsmærker, jfr. Bek. 27. Oktbr og 29. Novbr 1919.

Sukker. Sukkerprisen havde siden Aug.
1914 været 36 Øre og havde muliggjort en ret
betydelig Eksport, men Høsten 1915 syntes at
blive ret lille, hvorfor der udstedtes
Udførselsforbud den 2. Septbr 1915, dog med Mulighed
for Dispensation for Fabrikkerne, men
Sukkerfabrikken »Vestsjælland« generedes stærkt
af dette Udførselsforbud. Ved Bek. 19. Febr
1916 udstedtes Forbud mod Fodring med
Sukker og fra 27. Novbr med Sukkerroer, begge
ophævet 28. Oktbr 1921, og 10. Juni 1916
forbødes Udførsel af Sukkervarer. »Vestsjælland«
fik et Statslaan paa c. 234000 Kr., og senere
overtog Staten »Vestsjælland«’s Beholdning af
Sukker; men ogsaa de danske Sukkerfabrikkers
Beholdning af raffineret Sukker slap op, og
kun Puddersukker var at faa.

Allerede i Efteraaret 1916 blev det klart, at
Høsten ikke kunde dække Forbruget, hvorfor
man bestemte sig til at indføre et
Sukkerkortsystem fra 1. Jan. 1917 (Bek. 13. Decbr 1916),
hvorefter der blev tildelt hver Person 2 kg
Sukker pr. Maaned til uforandret Pris,
medens Sukker uden Kort, samt Industriens Køb
af Sukker, skete med en Forhøjelse af 18 Øre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free