- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werff, Adriaen van der - Verga, Giovanni - Vergara - Wergeland, Harald Nicolai Storm - Wergeland, Henrik Arnold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Picolet og Eglon van der Neer; hans
Virksomhed faldt foruden i hans Hjemland gentagne
Gange i Düsseldorf, hvor Kurfyrst Johann
Wilhelm beskæftigede ham meget, slog ham til
Ridder og udnævnte ham til Hofmaler.
Beundret, æret, betalt med uhyre Priser i sin
Samtid er W.’s Navn i vor Tid næsten blevet
Betegnelse for tom og sjælløs Frasekunst, hvis
Virkning paa de ukyndige bestaar i dens glatte,
slikkede, ganske flove og karakterløse
Udførelse; han er den sørgeligste — fordi han trods
alt er den mest begavede — Repræsentant for
den hollandske Forfaldskunst, hvor al
oprindelig kunstnerisk Evne er forfladet til tom
Rutine. Prøver paa hans Kunst, der i
Kabinetsbilleder behandlede religiøse, mytologiske og
Genrescener, findes i de fleste større Samlinger,
i Amsterdams Rijksmuseum Selvportræt o. m.
a.; andre rige Samlinger i Dresdens Galleri,
Museerne i München og Petrograd; i
Kjøbenhavns Kunstmuseum »En ung Pige ved en
Blomstervase« og i Moltke’s Samling
»Syndefaldet«. I sidstnævnte Samling findes ogsaa en
Prøve paa W.’s Broder og Elev Pieter van
der W.
’s (Kralinger-Ambacht 1665—Rotterdam
efter 1722) Portrætkunst. Andre Portrætter af
ham i Haag, Rotterdam o. a. St.
(A. R.). A. Hk.

Verga, Giovanni, italiensk Forfatter, f.
i Catania 1840, d. smst. 1922. I næsten alle hans
første Romaner er Hovedmotivet Kærligheden,
den sanselige, ofte ubesvarede og ulykkelige
Lidenskab, der fortærer sit Offer. De fleste af
dem, som Una peccatrice (1866), Eva (1873),
Tigre reale (samme Aar), Eros (1875) foregaar
i de aristokratiske Kredse, en, og maaske den
mest læste af Ungdomsarbejderne. La storia
di una capinera
(1873), fortæller i Brevform
den sørgelige Historie om en ung Pige, der
mod sin Villie bliver Nonne og ser den Mand,
hun elsker, og som en Tid har elsket hende,
blive Søsterens Brudgom. I sine senere og mere
betydelige Arbejder, hvori han viser sig som
en af Førerne for Verismen i Italien, har
V. særlig gjort Almuens og Fiskerbefolkningens
Liv paa sin Fødeø Sicilien til Genstand for sine
Studier. Allerede i sin tidligere Periode havde
han udgivet en Novelle, der foregaar paa
Sicilien, Nedda (1874), en stakkels fattig
Daglejerskes sørgelige Liv, og i Vita dei campi (1880)
og Novelle rusticane (1883) skildrer han i en
knap, men fyndig Stil de sicilianske Arbejderes
trange Liv og den varmblodede Sicilianer, der,
naar hans Jalousi vækkes, eller hans
Æresfølelse saares, drager Kniven og støder sin
Modstander ned. Særlig en af disse Noveller,
Cavalleria rusticana, er blevet verdensberømt,
omsat til Drama, spillet af Eleonora Duse og
sat i Musik af Pietro Mascagni. En anden af
hans mest kendte Romaner, I Malavoglia, den
første i den Serie, som Forfatteren giver
Fællestitlen I vinti, skildrer Livet i en fattig
Fiskerfamilie; i den anden i Serien, Mastro don
Gesnaldo
(1888), er det særlig Bourgeoisiet, han
skildrer. Ogsaa Befolkningen i Milano, hvor
Forfatteren længe har boet, har han beskrevet
i Novellesamlingen Per le vie. For Teatret har
V. skrevet La caccia al lupo og La caccia alla
volpe
, Hans Romaner og Noveller er oversat
paa mange Sprog. Paa Dansk: »Udvalgte
Fortællinger« ved Helene Jacobson (1888) og
»Sicilianske Noveller« ved Palle Rosenkrantz (1899).
(Litt.: Luigl Russo, G. V.; Benedetto
Croce
, Letteratura delta nuova Italia, Bind
III; G. Brandes, »Samlede Skrifter«, Bd 11).
E. M-r.

Vergara [wær’gara], Bergara, By i det
nordlige Spanien, Provins Guipuzcoa, ligger 44
km SV. f. San Sebastian 148 m over Havet i
den smukke Dal ved Deva samt ved Banen fra
Zumarraga til Durango. (1920) 6800 Indbyggere.
V. har Bomuldsindustri, hvorimod den gamle
Vaabenindustri har tabt sin Betydning. Byen
driver desuden betydelig Kvæghandel og har
et 1776 stiftet Kollegium. I Spaniens Historie er
V. bekendt for Forliget i V. 31. Aug. 1839,
hvorved der gjordes en Ende paa Borgerkrigen,
og Don Carlos maatte flygte.
(H. P. S.). C. A.

Wergeland [’værgəlan], Harald Nicolai
Storm
, norsk Militær, f. i Bergen 27. Maj 1814,
d. i Oslo 12. Oktbr 1893, kom som Barn i Huset
hos Morbroderen, nedenn. Provst N. W., hvis
Navn han tog, blev Officer 1831, var fra
1840—45 ansat i Opmaalingens Tjeneste, deltog 1846
i Oprydningen af den norsk-russiske Grænse og
indehavde den følgende Tid en Række Hverv
— bl. a. som Lærer i Artilleri ved Krigsskolen
og den militære Højskole — indtil han 1857 blev
Chef for Generalstaben. 1859 blev han
Generalmajor og var 1860—68 Statsraad og Chef for
Armédepartementet. Han var derefter Chef for
2. Akershusiske Infanteribrigade og
Kommandant paa Akershus, udnævntes til
Generalløjtnant 1875, Generalfelttøjmester og Chef for
Artilleribrigaden 1879 og tog fra samtlige
militære Stillinger Afsked 1890; 3 Aar forud var
han afskediget som Kommandant paa Akershus.
W. var en mangesidig Militær og i Besiddelse af
megen videnskabelig Dannelse. I Aarenes Løb
udfoldede han en betydelig litterær Produktion
saavel om militære Sager som om
Bygningsspørgsmaal, Jagt og Fiskeri. Særlig Interesse
viste han Smaafuglenes Fredning,
Ferskvandsfiskeriernes Opkomst og Østersavlens Fremme.
(O. A. Ø.). K. F.

Wergeland [værgəlan], Henrik Arnold,
norsk Digter, f. 17. Juni 1808 i Kristiansand, d.
12. Juli 1845 i Oslo. Moderen (Alette Thaulow)
tilhørte en Slægt, hvor kunstneriske Anlæg
tidligere havde vist sig; Faderen, nedennævnte
Nicolai W., var en af sin Tids betydeligste
Personligheder. Familien blev ikke længe
boende i Kristiansand, og de faa Træk, W. i sine
Livserindringer fortæller fra denne sin første
Barndom, er uden Interesse. Men Vaaren 1817
flyttede Nicolai W. som Sognepræst til
Eidsvold, og her var det, at W. modtog de første
bestemmende Indtryk, her begyndte han det
inderlige Samliv med Naturen, som altid vedblev
at være baade hans Livs Trøst og hans
Digtnings rigeste Kilde; Bygden om Mjøsen var og
blev for ham det egentlige Norge, og det var
ikke bare Naturen, som gjorde et saa
uudsletteligt Indtryk paa ham, men ogsaa de dyrebare
Minder fra Eidsvoldsdagene, som hans Fader
naturligvis tidlig fortalte ham om; han elskede
hver Plet paa dette Sted, hvor Norge havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free