Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold - Wergeland, Josef Frantz Oscar - Wergeland, Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men oftest var han inderlig fornøjet og tog med
Glæde imod ethvert Vidnesbyrd om Deltagelse
og Forstaaelse. — Natten til 12. Juli (1845)
vaagnede han op og sagde: »Nu drømte jeg saa
smukt; jeg drømte, at jeg laa ved min Mors
Arm«. Kort efter var han død.
W.’s Liv var en evig strømmende
Produktion; naar man betænker, at hans voksne Alder
ikke omfatter mere end 17—18 Aar, og at de ni
tykke Bind:, hvori H. Lassen har samlet hans
Skrifter, knapt udgør Halvparten af alt det,
han har skrevet, saa faar man Billedet af en
imponerende Frugtbarhed. — Fra
Verdensdigtet, som behandlede Menneskehedens Skæbne
sub specie æternitatis, til Farcerne, som var
lystige Indlæg i Dagens Kampe, strækker denne
Produktion sig gennem alle Digtarter: der er
Tragedier og Komedier, Fortællinger paa Vers
og paa Prosa, Rejseskildringer og
Øjebliksfotografier, — men rislende mellem og over alt det
øvrige: Lyrik og atter Lyrik. — Og W. var
ikke bare Digter, han var tillige Historiker
(»Den norske Constitutions Historie«, »Chr.
Lofthus«), Filosof, Oplysningsskribent,
Journalist; paa de mangfoldigste Omraader har han
virket impulsgivende, — han var, som vi har
hørt, Jødebefrielsens Ophavsmand, han var en
af de betydeligste Forløbere for den moderne
norske Sprogbevægelse, ligesom han i politisk,
socialt og religiøst Frisind pegede langt ud
over sin Samtid. — W.’s samlede Skrifter
udgaves først af H. Lassen; senere udkom en
Folkeudgave ved C. Nærup og J. E. Sars; siden
1925 udkommer en fuldstændig Udgave af alt,
W. har skrevet, ved H. Jæger og D. A. Seip. —
En Statue af W., udført af Bergslien,
afsløredes i Oslo 17. Maj 1881 meden Tale af
Bjørnstjerne Bjørnson, efter stærk Modstand fra
konservative Hold. Fødebyen Kristiansand
afslørede en Statue af W., udført af Gustav
Vigeland, i 1908. (Litt.: »Norsk Forf.-Leks.«, VI;
H. Lassen, »H. W. og hans Samtid«, »Kritik
og polemik«, »I anledning av O. Skavlans
skrift om H. W.«; H. Schwanenflügel,
»H. W.«; O. Skavlan, »H. W.«; Erik
Vullum, »H. W.«; H. Koht, »H. W.«; Herluf
Møller, »H. W.«; V. Troye, »H. W.«;
Elster. »Ill. norsk litteraturhist.« II S. 53).
(Gerhard Gran). E. S-n.
Wergeland [’værgəlan], Josef Frantz
Oscar, H. A. W.’s Broder, f. i Kristiansand 17. Novbr
1815, d. 19. Aug. 1895, blev Officer 1834,
tjenstgjorde i Norske Jægerkorps og i Generalstaben,
indtil han fra 1857 af knyttedes til
Kristiansandske Brigade, fra 1868 som Oberst og 1880 som
Generalmajor; fra denne Stilling tog han
Afsked 1894. W. var en ivrig Idrætsmand; i Tale
og Skrift tog han Ordet for Skiløbningens
Betydning for Landforsvaret og for organiserede
Skiløberafdelinger. Som Korttegner præsterede
han i sine Arbejder over Kristians Amt det
bedste; som hidtil var ydet i sit Slags i Norge.
Længst vil Mindet om ham holde sig i selve
Kristiansands Omegn, hvis nøgne Udseende og
golde Omgivelser han helt forandrede gennem
Anlæg af Parker, Plantning af Alleer og
Regulering af Vandløb. (Litt.; »Norsk Forf-Leks.«
VI; »Folkebladet« f. 1896).
(O. A. Ø.). K. F.
Wergeland [’værgelan], Nicolai, norsk
Præst, Forf. og Politiker, f. i Hardanger 9. Novbr
1780, d. i Eidsvold 25, Marts 1848. W. blev Student
1799, cand. theol. 1803, vandt 1805
Guldmedaillen ved en Afhandling om »De gamle og de nye
Apologeter«, gennemgik saa det pædagogiske
Seminarium og blev 1806 Adjunkt ved
Kristiansands Katedralskole. Hans litterære Debut
»Haldor Smeks smaa Tildragelser i Livet,
Eventyr, Bemærkninger og Meninger« (Kbhvn 1805),
et mislykket Forsøg i den »Yorick’ske Smag«,
vakte ingen Opmærksomhed; heller ikke
Fortsættelsen »Haldor Smeks Tildragelser efter
Hjemkomsten« (Kristiansand 1810). Saa meget
kraftigere Genlyd fandt hans Prisskrift om et
eget norsk Universitet »Mnemosyne« (trykt i
Selskabet for Norges Vels »Historisk-filosofiske
Samlinger« [I, Kria 1811]), hvis
patriotisk-norske Tone bidrog stærkt til at vække den
særnorske Nationalfølelse, som 1814 og længe efter
vendte sig mod Danmark; fra dansk Side (A. S.
Ørsted) mødte derfor Skriftet en streng Kritik,
noget, som kun styrkede W. i det politiske
Grundsyn, han i 1814 blev Hovedtalsmand for
under Rigsforsamlingen paa Eidsvold:
Nødvendigheden af at hindre en ny Union med
Danmark, da hellere en Union med Sverige. 1812
var W. bleven residerende Kapellan i
Kristiansand; Udsigten til et Professorat ved det
nystiftede Universitet havde han stængt sig ved sin
anti-danske Agitationstone. Ved sin Optræden
paa Eidsvold, hvor han aabent lagde for Dagen
Mistillid til den da saa populære Christian
Frederik, forskertsede han sin egen Popularitet,
hvad hans Partifælle. Grev Wedel, bidrog end
mere til ved straks at henlede Karl Johan’s
naadige Opmærksomhed paa ham: han blev
Ridder af Nordstjernen, Hofprædikant og
Høsten 1816 Sognepræst til Eidsvold. Samtidig
med Udnævnelsen udkom hans anonyme
»Sandfærdig Beretning om Danmarks politiske
Forbrydelser mod Norge«, hvor den norskfødte
Bondesøns Uvilje mod dansktalende Embeds-
og Oppebørselsmænd og Krænkelsen ved den
danske Kritik over »Mnemosyne«, sammen med
Partihøvdingens Følelse af Triumf efter 4.
Novbr lægger en hoverende Bitterhed ind i det
tilsigtede historiske Opgør. Bogen voldte en
hensynsløs Polemik, hvorunder Kritikerne
(Stiftamtmand C. M. Falsen og Professor S. B.
Hersleb) dyngede Injurier over Forfatteren, der
svarede med en patetisk Appel til
Begejstringen for Fædrenes Bedrifter. Netop denne
Polemiks hadske Tone tilintetgjorde for altid W.’s
sikre Forhaabninger om at blive forfremmet til
Biskop, hvortil der i de følgende Aar flere
Gange gaves Anledning; 1822 rykkede han op til
Provst. Sin kirkelige Interesse lagde han for
Dagen ved i 1832 at offentliggøre (først som
Artikler i »Statsborgeren«, derpaa i Bogform)
»Fjorten Paragraffer Kirke- og
Undervisningsvæsenet vedkommende«, det sidste betydelige
Skrift i gammel-rationalistisk Aand i Norge;
1833 udgav han en Del fra Svensk (Wallin)
oversatte Psalmer, 1836 et »Forsøg til en ny
Katekismusforklaring«. Efter at have udgivet
et Bind »Smaa Poesier« (1830), væsentlig Fabler
og lignende lettere Sager, samt sine som historisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
