- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
947

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wergeland, Nicolai - Wergeland, Oscar Arnold - Vergennes - Vergennes, Charles Gravier de - Vergerio, Pietro Paolo - Vergil - Vergilius, Publius V. Maro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kildeskrift værdifulde »Fortrolige Breve til en
Ven, skrevne fra Eidsvold i Aaret 1814 af et
Medlem af Rigsforsamlingen« (1830), oplevede
han gennem sin snart landsberømte Søn,
Digteren Henrik W., en ny Ungdom. Over for den
unge Welhaven’s uforstaaende Angreb paa
Sønnen baade som Digter og som Menneske
rykkede W. i Marken med sit fortrinlige
Forsvarsskrift »Retfærdig Bedømmelse af Henrik. W.’s
Poesi og Karakter« (1833) samt Aaret efter med
Kontraangrebet »Forsvar for det norske Folk
og udførlig Kritik over det berygtede Skrift
Norges Dæmring« (1835). Sønnens tidlige Død
tog haardt paa den aldrende Mand; bitter og
ensom henlevede han sine sidste Aar. Lige før
sin Død udgav han »Tanker og Bekjendelser«
og det intetsigende »Reisen fra Havre de Grace
til Christiania« (1848). Utrykt har han efterladt
en fortjenstfuld »Beskrivelse over
Christianssand«. (Litt.: Camilla Collet [W.’s
Datter], »I de lange Nætter«; D. Thrap,
»Bidrag til den norske Kirkes Historie« [S. 129 ff.];
Hj. Christensen, »N. W.« [1899]; A.
Bergsgaard
, »N. W.« [1908]; »Norsk
Forf.-Leks.« VI).
(C. Br.). K. F.

Wergeland [’værgəlan], Oscar Arnold,
norsk Maler, f. 12. Oktbr 1844 i Oslo, d. 20. Maj
1910. 1868 blev han Elev i Eckersberg’s
Malerskole i Oslo og kom 1869 til Kbhvn, hvor han
blev Elev i Kunstakademiets Tegneklasse. 1873
rejste han over Paris til München, hvor han
1874—76 studerede under Romberg og W.
Lindenschmit. Senere (1883) havde han eget Atelier
dernede. 1889 udnævntes han til Overlærer ved
Kunst- og Haandværkskolen i Oslo. W. var
blandt de første af de norske Kunstnere, der,
efter at Düsseldorfskolens dominerende
Indflydelse var ophørt, søgte til München-Akademiet,
og som fik sit kunstneriske Grundsyn bestemt
af dette; han frigjorde sig ikke helt fra denne
Indflydelse, men der er dog i hans Kunst en
Stræben efter at frigøre Farven. Fra W.’s
tidligere Tid kan nævnes »Bønder, som skal med
Barn til Daaben« (1871), »Christian II og
Dyveke« (1880), »Inga Kongsmoders Rejse med
Haakon Haakonssøn«, udstillet paa den
nordiske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872, »I
Kirken« (1877), »Ættens sidste« (1878), »Norske
Vikinger« (1879). Fra 1880’erne, i hvis
Stridigheder W. søgte at indtage et moderatere
Standpunkt end de kæmpende Partier, fik hans
Billeder efterhaanden en lysere Tone:
»Gudstjeneste i en tysk Landsby«, udstillet paa den
nordiske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1883,
»Makrelfiskere« (1887), »Laksefiskere« (1889). I
Stockholm findes hans »Loke og Sigyn«.
»Münchener Murere« er i Antwerpen. »I Haven«
(1893, Trondhjems Galleri), »Moder ved sit
Barns Sygeleje« (1906, Nationalgalleriet, Oslo).
Hans mest bekendte og populære Billede er det
store Maleri »Rigsforsamlingen paa Eidsvold
1814« (1887) i Stortingets Forsamlingssal. Det
er udført efter grundige Studier og ejer megen
dekorativ Virkning.
(Fr. O.). S. W.

Vergennes [ver’dзenz], By i U. S. A., Stat
Vermont, ligger 57 km VSV. f. Montpellier 52
m over Havet ved Otter Creek og ved Banen
fra Rutland til Burlington. (1920) 1609
Indbyggere. V., der er Vermonts ældste By, fik
1788 Byrettigheder og Navn efter den franske
Udenrigsminister V.
(H. P. S ). G. Ht.

Vergennes [vær’зæn], Charles Gravier
de
, fransk Statsmand, f. 29. Decbr 1719, d. 13.
Febr 1787, udmærkede sig allerede 1750—54 som
Sendemand hos Kurfyrsten af Trier ved sit
Held i at modarbejde Østerrigs Indflydelse og
forflyttedes derefter til Konstantinopel, hvor han
1768 fremkaldte Tyrkiets Krigserklæring mod
Rusland, men kaldtes samme Aar selv tilbage
af Choiseul. Efter dennes Fald sendtes han
1771 til Stockholm og understøttede virksomt
Gustaf III til hans Statskup 1772, hvad der
skaffede ham stort Ry. V. søgte nu at oprette
et godt Forhold mellem Sverige og Danmark
som et Modtræk imod Rusland. Juli 1774 blev
han Udenrigsminister, havde væsentlig Del i
Forbundet med Nordamerika 1778 og den
deraf følgende Krig, som vel ikke bragte Frankrig
store Fordele, men afgjort lammede Englands
Magt. Ligeledes mæglede han 1779 Freden i
Teschen og hindrede trods Dronningen
Østerrigs Plan om at tilbytte sig Bayern. Indadtil
var hans Virksomhed mindre heldig. Han var
1776 med at fortrænge Turgot og standsede
derved den begyndte Fremskridtsudvikling, fik
ligeledes 1781 Necker fjernet og øvede efter
Maurepas’ Død samme Aar den største
Indflydelse. Han støttede da afgjort Reaktionen,
samt fik 1783 Calonne sat i Spidsen for
Finansstyrelsen til liden Baade for Landet. 1771
ophøjedes han til Greve; var Mad. Remusat’s
Farfader. (Litt.: Marsangy, Le chevalier de
V. Son Ambassade à Constantinople
[2 Bind
1894] og Le Chevalier de V. Son Ambassade en
Suède 1771—74
[1898]; jfr. V. Söderberg’s
Kritik i svensk »Historisk Tidsskrift« [1899]).
(E. E.). H. J-n.

Vergerio [ver’dзærio], Pietro Paolo,
italiensk Reformkirkemand (1497—1564), var
oprindelig Jurist, men gik derefter i Kirkens
Tjeneste og kom 1533 som pavelig Nuntius til
Tyskland, hvor han saa, at Reformer var
nødvendige for Kirken. 1535 og senere traf han
Luther, som gjorde et stærkt Indtryk paa ham.
Inkvisitionen i Venedig anklagede ham 1544,
han blev frikendt, men var dog stadig under
Mistanke og blev ogsaa til sidst 1549 afsat og
dømt. V. flygtede imidlertid Nord paa og
bekendte sig nu aabent til Reformationen. 1553
blev han Hertug Christoph af Württembergs
Raad, rejste og skrev nu meget. Bl. a. søgte
han i Skrifter paa Italiensk at støtte den svage
evangeliske Bevægelse i Italien.
A. Th. J.

Vergil, d. s. s. Vergilius.

Vergilius, Publius V. Maro (dansk
Virgil, af den urigtige Navneform
Virgilius), f. i Landsbyen Andes i Nærheden af Mantua
15. Oktbr 70 f. Kr., d. 21. Septbr 19 i Brundisium.
Hans Fader var Landmand; Familiens Kaar var
oprindelig smaa, men den blev efterhaanden
velstaaende. Den flyttede til Cremona, en
gammel latinsk By; her gik V. i Skole til sit 15.
Aar. Saa blev han sendt til Mediolanum for at
faa en bedre Undervisning, og derfra til Rom
(Aar 53), hvor han gennemgik Retorskolen
under Vejledning af Epidius. Han optraadte en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free