- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
953

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verlaine, Paul - Verlat, Michel Maria Charles - Werlauff, Erich Christian - Verlegen Hoek - Verlet, Raoul Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knejpernes evig hjemløse, Storstadslivets
ensomme Flygtning, en moderne Vilion. Ogsaa
hans Digtning er helt uafhængig og helt
oprindelig; han følte Lede ved Parnas-Lyrikkens
professionelle Kunstbestræbelser, dens
Farvemylder, dens Ordpragt, dens retoriske Patos,
ved alt det, som er kunstlet, som kun er
»Litteratur«; han bliver i fransk Poesi en Genføder
og Fornyer af den rene Lyrik, af Sangen, af
Stemningens umiddelbare Inderlighed, udtrykt
i sød Musik, af de stille Strofer, der synger sig
ud af Hjertet som Kilder af Jordens Skød. Hans
skønneste Digte er vellydende som Folkeviser,
fortryllende naturlige, duftige og kyske,
hulkende som Nattergalesang; til andre Tider tyste
som Suk eller bævende af Skrig; en Mystikers
ydmyge Andagt, en fortvivlets Raab om Hjælp.
Det moderne Menneske genfinder i hans Vers
sine uudsigeligste Stemninger, sine tungeste
Savn. 1880 omvendte han sig til
Kristendommen, og Spaltningen mellem hans verdslige, til
Tider perverse Livslyst og Livsironi og hans
selvfornedrende Syndsbekendelse og Knæfald
for Almagten og Algodheden gennemtrængte
hans senere Digtning. V. har udgivet følgende
Samlinger Vers: Poèmes saturniens (1865),
Fêtes galantes (1869), La bonne chanson (1870),
Sagesse (1881), Jadis et naguère (1885),
Romances sans paroles (1887), Amour (1888),
Parallèlement (1889), Dédicaces (1890), Chansons
pour elle
(1891), Bonheur (1891), Élégies (1893),
Épigrammes (1894), Chair (1896) og Invective
(1896). Desuden har han udgivet et lille
Watteau’sk Hyrdespil Les uns et les autres og af
Prosa: Les poètes maudits (1884, bl. a.
Karakteristikker af Mallarmé og Villiers de
l’Isle-Adam), Louise Leclercq (1886, Noveller), Les
mémoires d’un veuf
(1887), Mes hôpitaux (1891),
Confessions (1895) og Quinze jours en Hollande
(1895). Hans Œuvres complètes og Œuvres
posthumes
udkom 1898—1903 i 6 Bd. 1911 blev
et Mindesmærke rejst for ham i
Luxembourghaven i Paris. (Litt.: Ch. Morice, P. V.,
l’homme et l’œuvre
; Georg Brandes,
»Samlede Skrifter«, VII; Johs. Jørgensen,
Essais [1906]; Chr. Rimestad, »Fransk Poesi
i det 19. Aarh.« [1905]; Bøger af Dullaert
[1896] og E. Lepelletier [1907]; G. A.
Tourneau
, Bibliographie Verlainienne [1912];
E. Delahaye, Documents relatifs à V.
[oversat paa Svensk 1919]).
S. Ms.

Verlat [vær’la], Michel Maria
Charles
, belgisk Maler, f. 25. Novbr 1824 i
Antwerpen, d. 23. Oktbr 1890 smst. V. var Elev af
Wappers og de Keyser; i Paris, hvor han
opholdt sig 18 Aar, paavirkedes han stærkt af
Courbet, ogsaa af Couture. Baade efter medfødt
Evne og Uddannelse udviklede han sig til en
betydelig Kolorist. I en Mængde snart
dramatiske, snart humoristiske Dyrebilleder, hvor
man ogsaa føler Tilslutningen til ældre flamsk
Kunst: Rubens m. v., forstaar han med levende
og virkningsfuld Penselføring at aflure
Naturen dens Træk: »Ulve i Kamp« (c. 1850), Au
loup
(1861 paa Antwerpens Udstilling, Kamp
mellem Bønder og en Ulv), »Abe foran Spejlet«,
»Maadeholdsforening« (gamle og unge Ænder),
»Hund i Kamp med en Ørn«, »Løvejagt«,
»Daarligt Naboskab«, »Kunstkenderne« (ɔ: Aber,
udstillet i Kbhvn paa den internationale
Kunstudstilling 1897), »Løve overfaldet af Bøfler«
(hans Hovedværk; paa Paris-Udstillingen 1878;
Antwerpens Mus.) o. s. v. Ogsaa som
Historiemaler vandt han Navn: »Gotfred af
Bouillon erobrer Jerusalem« (Bryssel-Mus.), »Klage
ved Christi Lig« (Antwerpens Mus.),
»Brylluppet i Kana«, Mater dolorosa m. fl. samt efter en
Orientrejse (1875) c. 50 bibelske Billeder i
orientalsk Milieu. Endvidere malede V. Portrætter
(den storhertugelige weimarske Familie, Frantz
Liszt [Mus. i Weimar] m. v.), Folkelivsbilleder
(fra Orienten), Panoramaer, tegnede
Karikaturer og raderede. V. blev 1869 Professor ved
Kunstskolen i Weimar, men tog efter faa Aars
Forløb sin Afsked og blev Professor ved, 1885
Direktør for Antwerpens Akademi.
A. Hk.

Werlauff, Erich Christian, dansk
Historiker, f. i Kbhvn 2. Juli 1781, d. smst. 5. Juni
1871. Allerede 1798 blev W. knyttet til det store
kongelige Bibliotek, hvis Styrer han var fra
1823 til 1861. Desuden blev han 1810 ansat ved
Universitetet og virkede her til sin Død, dog at
han fra 1852 som ældste Professor var fritagen
for at holde Forelæsninger. I disse Stillinger
gled hans Liv stille hen, saaledes som hans
Valgsprog udsiger: den har levet vel, som lever
i Skjul. Han passede sit Bibliotek med
Kærlighed, paa Universitetet holdt han grundlærde
Forelæsninger for en snæver Kreds, og dertil
var han i alt Fald i sine yngre Dage en
interesseret Iagttager af det Liv, der rørte sig om
ham, som man ser af hans i høj Alder
nedskrevne Erindringer (»Hist. Tidsskrift«, 4. R.
IV og »Memoirer og Breve« XIII [1910]). Hvad
W. skrev, var altid grundigt, og Emnerne af
meget forskellig Natur, næsten lige saa ofte
hentede fra Norges Fortid som fra Danmarks.
Betydeligst er hans »Historiske Efterretninger om
det store kongelige Bibliotek« (1825, 2. Udg.
1844) og »Det kongelige danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog« (1847). Han
var en udmærket Kender af Holberg og hans
Tidsalder og skrev »Historiske Antegnelser til
Ludvig Holbergs atten første Lystspil« (1838, 2.
Udg. 1858).
Kr. E.

Verlegen Hoek [fər’£egə(n)-’hu.k] kaldes
Vest-Spitsbergens nordligste Punkt paa 80° 5′
n. Br. Den ligger paa Halvøen Wijde Bay og
Hinlopen Strædet. Alt sammen Navne, som ofte
forekommer i Fangstmændenes Beretninger
derfra.
M. H.

Verlet [vær’læ], Raoul Charles, fransk
Billedhugger, f. 1857 i Angoulème, d. 1923 i
Cannes. V. studerede ved École des beaux-arts
i Paris og vandt 1887 Salonens Prix for »Den
sørgende Orfeus« (opstillet paa Place
Malesherbes, Paris). Andre dygtige Arbejder:
Monument for Sadi Carnot (Torvet i Angoulème),
»Ungdommen og Kærligheden« (1913),
Monumentet (1897) over Guy de Maupassant i Parc
Monceau i Paris, La fille prodigue (1908),
Pigestatuen »Rosen« (1914); i Oslo Museum en
Barnestatue. En Del Arbejder kom til
Luxembourg-Museet i Paris.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free