Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Werlhof, Paul Gottfried - Werlhof's Sygdom, - Verlinger - Vermafoss - Vermandois - Vermeer (van der Meer) van Delft, Jan - Vermeer (van der Meer) van Haarlem - Vermehren, Gustav - Vermehren, Johan Frederik Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Werlhof [’værlhåf], Paul Gottfried,
tysk Læge, f. 24. Marts 1699 i Helmstedt, d. 26.
Juli 1767 i Hannover, hvor han var Hoflæge.
Han beskrev Purpurasygdommen, der viser sig
ved store Blodudtrædninger i Huden (Mb.
maculosus W.) og var tillige Digter. Hans Opera
omnia udgaves 1775.
J. S. J.
Werlhof’s Sygdom, se Purpura.
Verlinger, se Værlinger.
Vermafoss, Grytten Herred, Møre Fylke,
Vandfald, 381 m i Verma, som kommer fra
Vermavand og falder i Rauma nær Øverdalen
Kapelkirke. V. Elv, som ejes af Staten, opgives
at repræsentere 10000 effektive H. K.
M. H.
Vermandois [værmã’dwa], gammelt fransk
Grevskab, senere Hertugdømme i Picardie, nu
fordelt paa Departementerne Aisne og Somme.
Sit Navn fik det fra Vermanduerne, et belgisk
Folk, der boede ved Oise og Scheldes Kilder
paa Cæsar’s Tid. Hovedstaden St Quentin hed
oprindelig Augusta Vermanduorum. Det
karolingske Distrikt Pagus Vermanduensis blev til
Grevskabet V. og tilhørte en Greveslægt, der
nedstammede fra Kong Bernhard af Italien (død
818), en uægte Søn af Karl den Store’s Søn
Pipin, Efter Heribert IV’s Død 1080 fratog
Baronerne hans Søn Eudes Grevskabet og gav det
til Henrik I af Frankrigs Søn Hugo, gift med
Heribert’s Datter Adelheid. Med Raoul d. Y.
uddøde den gamle Greveslægt 1167; hans Søster
Elisabeth, gift med Grev Filip af Flandern, søgte
at holde V. imod Filip August, men han fratog
hende Lenet med Vaabenmagt 1185 og inddrog
det 1215 under Frankrig. Derpaa hørte det til
Kronen og blev 1576 tilstaaet Marie Stuart som
Enkegods. Ludvig XIV ophøjede V. til et
Pairiehertugdømme og gav det til Ludvig af
Bourbon, hans uægte Søn med Lavallière; ved hans
Død 1683 ophørte Titelen Hertug af V., og
Lenet tilfaldt Familien Bourbon-Condé.
(J. L.). H. J-n.
Vermeer [fər’me.r] (van der Meer) van
Delft, Jan, holl. Maler, f. 1632 i Delft, d. 1675
smst., var Elev af Karel Fabritius, 1653 Mester
i Lukasgildet i Delft (1663 og 1671 Formand),
skal have arbejdet for Fajancefabrikken i Delft,
levede for øvrigt under smaa Kaar. V. er Side
om Side med Pieter de Hooch den største
Interiørmaler i hollandsk Kunst; men medens
denne giver smaa hyggelige Genrescener i sine
Billeder, nøjes V. med den simple Opstilling af
en enkel Figur, sjældnere et Par Stykker og
søger et rent artistisk Maal: han er som
Kolorist en af alle Tiders mest kræsne Finsmagere,
i sine Studier over Lysets og Luftens Virkning
i Rummet langt forud for sin Tid. Det
vidunderlige Billede: »Prospektet af Delft« (Haag) er i
sin Gengivelse af det sitrende Lys helt moderne.
Hovedværker er: Kurtisanen og Brevlæsende
Pige (Dresdens Gall.), Musicerende Dame og
Brevlæsende Dame (Amsterdams Rijksmus.),
Gadeprospekt (skal være solgt til Amerika),
Mælkepigen (Six, Amsterdam), Pigen med
Perlehalsbaandet og Herre og Dame ved Vinen
(Berlins Kaiser Friedrich-Mus.), Pigen med
Vinglasset (Braunschweig), Atelierscene (Czernin,
Wien), endvidere (af ialt c. 35 kendte) Billeder
i London, Bryssel, Borghese, Rom og
Petrograd. Paa den hollandske Udstilling i Kbhvn
1922 saas »Fløjtespillerske« og et skønt Nature
morte. (Litt.: W. Bürger, Les musées de la
Hollande [1860] og Gazette des beaux-arts
[1866]; H. Havard, V. [Paris 1888]; G.
Vanzype, V. de D. [Bryssel 1908, 1921]; E.
Plietsch, »V. v. D.« [Leipzig 191]; E. V.
Lucas, V. of D. [London 1922]; Pragtværk
over V. og Fabritius, med Tekst af
Hofstede de Groot [Amsterdam 1906]).
(A. R.). A. Hk.
Vermeer [fər’me.r] (van der Meer) van
Haarlem, 1) Jan d. Æ., hollandsk Maler,
f. 1628 i Haarlem, d. 1691 smst., Elev af J. de
Wet, virkende i Haarlem, var en udmærket
Landskabsmaler, som det ses bl. a. af »Udsigt
over Digerne« i Dresdens Galleri, og i
Kaiser-Friedrich-Museet i Berlin. Paa den hollandske
Udstilling i Kbhvn 1922 »Landskab med
Jæger«. 2) Sønnen og Eleven Jan den Y., f. i
Haarlem 1656, d. 1705 smst., ogsaa uddannet
under Berchem og i Italien, var Maler og
Raderer. I Dresdens Galleri bl. a. »Færge ved
en Bjergsø« (1689), i Rotterdams Museum
»Italiensk Landskab« (1688) m. v. Der nævnes
endvidere 3) to Stilllebens-Malere V.:
Barend (Bernardus) V., f. i Haarlem 1659,
Broder til Jan V. den Y., Billeder bl. a. i
Würzburgs Slot og Wiens Museum og Münchens
Pinakotek, samt Balthazar V. (se A.
Gauffin i »Kunstmuseets Aarsskrift« 1921—23, S.
69—82).
A. Hk.
Vermehren [fær’me.rən], Gustav, dansk
Maler, Søn af nedennævnte J. F. N. V., f. i
Kbhvn 28. Decbr 1863. Elev af Akademiet.
Begyndte at udstille 1888. Som Kunstner følger
han med bevidst Pietet dygtigt og nøje i
Faderens Fodspor. Sine Emner henter han helst
fra de gamle Landsbyer. Han er Medstifter af
»Foreningen for national Kunst«, som hvis
Sekretær han har udført et stort og værdifuldt
Arbejde.
P. J.
Vermehren [fær’me.rən], Johan
Frederik Nicolai, dansk Maler, f. i Ringsted 12.
Maj 1823, d. i Kbhvn 10. Jan. 1910. Student
fra Sorø 1843, Elev af Kunstakademiet 1844—47
under
Eckersberg og
samtidig vejledet
af J. Roed.
Stærkt paavirket
af de gamle
hollandske Billeder
i den kgl.
Malerisamling.
Udstillede første
Gang 1847, »En
Skomager i sit
Køkken« (købt
af Christian
VIII) og »En
Spindekone«
(købt af
Selskabet for nordisk
Kunst«). Deltog
1848 i Krigen
som Frivillig. Udstillede 1849 »En Gyde i
en Landsby« (Aarhus Museum) og 1850
 |
| J. F. N. Vermehren. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
