- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
960

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verner, Karl Adolf - Werner, Karl Fredrik - Werner, Karl Friedrich Heinrich - Werner, Richard Maria - Wernerit - Verner's Lov - Vernet - Vernet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skarpsindighed og Klarhed, men tillige om hans stærkt
udviklede Selvkritik og Sky for offentlig
Fremtræden. 1903 besørgede »Selskab for germansk
Filologi« en samlet Udgave af hans
»Afhandlinger og Breve« med en udførlig Biografi ved
M. Vibæk.
(Vilh. Th.). V. D.

Werner, Karl Fredrik, svensk
Samler og Biograf (1830—1905). Til den af W.
redigerede nye Udgave af Svensk biografisk
Leksikon, Bd 1—8 (1874—76) og til flere af Bindene
i dette Leksikons »Ny följd« har W. forfattet
en Række Artikler vidnende om grundige
Arkivstudier og stor Belæsthed. Hans vældige og af
Stockholmsforskningen som en uudtømmelig
Kilde benyttede Samlinger af Stockholmiana,
Bøger, Haandskrifter, Portrætter m. m. tilhører
nu Stockholms Stads Arkiv.
G. C.

Werner, Karl Friedrich Heinrich,
tysk Maler, f. 4. Oktbr 1808 i Weimar, d. 10.
Jan. 1894 i Leipzig. W. blev uddannet under
Schnorr paa Akademiet i Leipzig (i hvilken By
han senere slog sig ned) og derefter i München.
Vidtstrakte Rejser i Europa og Orienten gav
Stof til en stor Mængde Billeder, der med deres
afvekslende Emner blev en stor kulturhistorisk
og arkitektonisk Rejse-Billedbog. Han malede
især i Vandfarve og opnaaede stor Virtuositet i
denne Teknik. I Leipzigs Museum ses
»Diocletian’s Palads«; endvidere »Juvelerbutik i Kairo«,
»Isis-Tempel i Theben«, »Filæ«, »Løvegaarden
i Alhambra« etc. Pragtværkerne »The Holy
Piaces« og »Nilbilder« (24 Bl. m. Tekst af
Brehm o. a.) indeholder hans Studier fra
Palæstina og Ægypten. W. var fra 1882 Professor
ved Leipzigs Kunstakademi.
A. Hk.

Werner, Richard Maria, østerrigsk
Litteraturhistoriker, f. i Iglau, Mähren 14. Aug.
1854, d. i Wien 1. Febr 1913, blev 1886 Prof. i
tysk Sprog og Litteratur ved Universitetet i
Lemberg. Af hans rige Produktion maa —
foruden den udmærkede Udgave i 24 Bd af
Hebbels samtlige Værker, Dagbøger og Breve —
fremhæves »Goethe und Gräfin O’Donell«
(1884), »Vollendete und Ringende, Dichter und
Dichtung der Neuzeit« (1900), »Hebbel, ein
Lebensbild« (1905, ny Udg. 1912), »G. E.
Lessing«, »Galerie von Teutschen Schauspielern und
Schauspielerinnen, nebst I. E. Schinks
Zusätzungen und Berichtigungen« (1910).
C. B-s.

Wernerit, se Skapolit.

Verner’s Lov, se Lydforskydning,
Perfektum, Rod, Rotacisme, K. A.
Verner
.

Vernet [vær’næ], fransk Badested i Dept
Pyrénées-Orientales, 14 km fra Byen Prades
ved Foden af Canigou-Bjerget. Der findes en
Del varme, svovlholdige Kilder, den varmeste
66° C. Benyttes mest til Bade og Inhalation,
enkelte af dem ogsaa til Drikkekure. Der
behandles særlig rheumatiske Lidelser og Sygdomme
i Aandedrætsorganerne. For Badekurene er
Sæsonen fra Juni til Oktbr. Men desuden er Stedet
paa Grund af dets milde Klima og lune
Beliggenhed benyttet hele Aaret som klimatisk
Kursted. Der findes ogsaa et Sanatorium for
Lungetuberkulose.
(Lp. M.). E. F.

Vernet [vær’næ], fransk Malerfamilie, 1)
Claude Joseph, f. 1714 i Avignon, d. 1789
i Paris. Han studerede under Faderen,
Antoine V. (1689—1753; tre andre af hans
Sønner blev Malere) og fra 1734 i Rom under
Manglard m. fl., Landskabskunst særlig under Passini
og Solimena. Hjemkommen 1753 til Frankrig,
samme Aar Akademimedlem paa »Solnedgang
over Havet« (brændt 1870), fik han af Kongen
Bestilling paa at male de franske Havne. Denne
Serie (der kom til Louvre Gal. og 1895 flyttedes
til Marinemuseet i Louvre) viser ham som en
dygtig Kunstner, i Besiddelse af større Kraft,
Sundhed og Sandhed end Samtidens andre
Landskabsmalere, saaledes især fra hans første
Tid ved indtrængende Luft- og Lysstudier, der
peger hen imod Corot (»La Ponte rotto« og »S.
Angelo« i Louvre), hans Landskaber og
Søstykker med den rige og levende Staffage og stærke
Lysvirkning bygger paa Overleveringen fra Cl.
Lorrain’s Kunst; med Tiden blev hans
Produktion jo nok lidt fabrikmæssig. Sønnesønnen
Horace V. malede i et Billede (Calvet’s Museum i
Avignon) J. V. bundet til Masten for bedre at
kunne studere Elementernes Rasen (efter en
overleveret Fortælling). Talrige af hans
Arbejder er gengivne i Stik; selv har han raderet
noget. Billeder af C. V. rundt om i franske og
udenlandske Museer. Kunstmuseet i Kbhvn ejer
et »Kystparti«, skænket 1926, og en Kopi af
»Skibbrudet« i Louvre; et Par Smaabilleder i
Fredensborg Slot, to Havnestykker i
Gaunø-Samlingen. Sønnen 2) Antoine Charles
Horace V.
(kaldet Carle), f. 1758 i
Bordeaux, d. 17. Novbr 1835 i Paris, Elev af
Faderen og Lépicié, Pensionær i Rom (hvor han
levede et ret bevæget Liv under megen
Letsindighed og religiøse Anfægtelser bagefter), blev
1788 Akademimedlem paa »Æmilius Paulus’
Triumftog« og vandt efter Revolutionen Navn
dels som Militærmaler (Slagene ved Marengo,
Rivoli, Austerlitz m. fl. i Versailles), dels som
Folkelivsskildrer. Hans Krigsbilleder viser gerne
i v. Meulen’s Manér store Forgrundsfigurer og
selve Slaget udfoldende sig i Baggrundens
Fjerne. Hans Skildringer af Datidens civile og
militære Sæder og Skikke har kulturhistorisk
Interesse og kunstnerisk Værd; han litograferer og
tegner udmærket og gengiver med fint Øje,
sikker Haand og ofte med Lune Modens
Tildragelser, han kreerer saaledes Direktorietidens
naragtige Typer: Incroyables og Merveilleuses
og er en god Skildrer af Jagtpartier, Væddeløb
og smukke Heste. Sønnen 3) Jean Émile
Horace V.
er Slægtens navnkundigste
Medlem, f. 30. Juni 1789 i Paris, d. 17. Jan. 1863
smst. Faderen, Tegneren Moreau og Maleren
Vincent af den David’ske Retning blev hans
Lærere. 1828—34 virkede han som Direktør
for det franske Akademi i Rom. V. var hurtig
klar over sit kunstneriske Kald: Krigs- og
Soldatermaleriet; han blev den franske
Militæraands og de nationale Krigsbedrifters
begejstrede og tiljublede Maler. Striden mellem
Klassicisme og Romantik anfægtede ham kun lidt,
»Indtagelsen af en Redoute« (1809 viser ham
vel saa temmelig frigjort for de David’ske
Regler, han var oplært i, og i enkelte senere
(mindre heldige) Arbejder som »Mazeppa« o. a. er
Emnevalget og Tendensen vel romantiske, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free