Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westergaard, Harald Ludvig - Westergaard, Niels Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ørsted’ske Guldmedalje ham. En rig og
betydningsfuld litterær Produktion i Ind- og Udland
har kendetegnet W.’s Universitetsvirksomhed,
og dels derved, dels ved sit nære personlige
Forhold til de Studerende har han paa dette
Omraade saa at sige dannet Skole og
derigennem øvet en betydelig Indflydelse paa Studiet
af Statistik og Økonomi i Danmark og paa hele
vor sociale Lovgivning. Som W.’s
Hovedværker maa nævnes hans paa Dansk og Tysk
udgivne Lærebog i Statistikkens Teori (1890), som
er udkommet i anden Udgave 1915 og tredie
1927, og hans »Mortalität und Morbilität«,
oprindelig den ovenomtalte Prisafhandling (1881),
senere fuldstændig omarbejdet i 2. Udgave
(1901); W.’s Hovedfelter er altsaa Statistikkens
Metode og Befolkningstatistikken, og hans
statistiske Interesse parres her med hans
omfattende forsikringstekniske Kendskab, hvilken
Blanding af Teori og Praksis har sat mange
Frugter paa Forsikringsomraadet. Talrige
Emner af beslægtet Art har W. behandlet i dansk
og fremmed Litteratur i større og mindre
Afhandlinger; blandt disse skal navnlig
fremhæves hans sammen med Rubin udgivne
befolkningsstatistiske Undersøgelser om
Landbefolkningens Dødelighed (1886) og
Ægteskabsstatistik (1890); endvidere Scope and Method of
Statistics (1916). Ogsaa paa Nationaløkonomiens
Omraade, hvor W. nærmest slutter sig til den
østerrigske Skole (jfr. hans Indledning til
Studiet af Nationaløkonomien, 1891), men i
Modsætning til denne tillige benytter Matematikken
i Økonomiens Tjeneste, foreligger flere
Afhandlinger fra hans Haand, hvoriblandt kan nævnes
hans Bidrag til Økonomiens Historie i
Universitetsprogrammet fra 1896; heri behandles den
ældre Nationaløkonomis Opfattelse af det
sociale Spørgsmaal, og i det hele er W.’s
nationaløkonomiske Produktion stærkt paavirket af
hans Interesse for de sociale Spørgsmaal og
hans klare Forstaaelse af den moderne
Arbejderforsikrings store Betydning. I
»Verdenskulturen« har han skrevet »Europas økonomiske
og sociale Udvikling 1500—1800« og »Det 19.
Aarhundredes økonomiske Udvikling«
(1908—10). og for Carnegiefonden Economic
Development in Denmark (1922).
W.’s omfattende Kendskab til og Interesse for
disse samfundsbetydende Forhold har
naturligvis ført til, at hans specielle Evner ogsaa har
fundet rig Anvendelse i det praktiske Liv; han
er saaledes Direktør i »Bikuben« (siden 1886),
i hvis gavnlige Virksomhed paa
Forsørgelsesomraadet han har sin væsentlige Andel, er
Direktør for »Kjøbenhavns Brandforsikring«
(siden 1885) og var Medlem af
Forsikringsselskabet »Danmark«’s Bestyrelsesraad fra 1885,
indtil han 1904 blev Medlem af Forsikringsraadet.
Endvidere er W. Formand i
Revisoreksamenskommissionen. Paa det sociale Omraade har
hans Virksomhed navnlig sat sig Spor — ogsaa
i Litteraturen — i Ædruelighedsbevægelsen
»Alkoholforbrugets Indflydelse paa Livsvarigheden«
af 1910) og med Hensyn til Søndagssagen; han
var ogsaa Medlem af Arbejderkommissionen af
1885 angaaende Syge- og Ulykkesforsikring og
af den 1903 nedsatte Kommission angaaende en
almindelig Invaliditets- og Alderdomsforsikring,
i hvis Forslag om Arbejdsløshedskasser han
havde betydelig Andel, samt af
Aldersrentekommissionen af 1922 og Arbejdskommissionen
af 1925. Han er ogsaa Medlem af Bestyrelsen
for Begravelseskassernes Genforsikring. Ogsaa
i Udlandet har W.’s Arbejder paa det
statsvidenskabelige Omraade vundet rig
Anerkendelse, og han er Medlem af flere fremmede
videnskabelige Institutioner samt juridisk
Æresdoktor i Norge; han har været Medlem af den
danske nationaløkonomiske Forenings
Bestyrelse og er Foreningens Æresmedlem.
I den religiøse Bevægelse har W. ogsaa
taget stærkt Del, og han indtager en
fremtrædende Plads i saa Henseende, bl. a. i Arbejdet for
den kjøbenhavnske Kirkesags Fremme som
Formand for den kjøbenhavnske Kirkefonds
Forretningsudvalg. Han var ogsaa Medlem af
Kommissionen angaaende Hovedstadens
Kirkeforhold (i 1890) og havde Sæde i de kirkelige
Udvalg af 1904 og 1921. I Litteraturen har W.
paa dette Omraade udgivet »Fra Forargelse til
Tro« (1885), der udkom i flere Oplag.
M. K.
Westergaard, Niels Ludvig, dansk
Orientalist, f. i Kbhvn 27. Oktbr 1815, d. smst. 9.
Septbr 1878, blev Student fra Borgerdydskolen
i Kbhvn 1833 og kastede sig straks over
sproglige Studier,
drevet frem af
Begejstring for
Rask’s store
Bedrifter. Først
studerede han
en Tid
Oldnordisk,
men senere
østerlandske Sprog, især
Sanskrit, til en
Begyndelse
vejledet af
Professor
Johannsen. Allerede
1838 drog han
udenlands, først
til Universitetet
i Bonn, hvor
han i 8
Maaneder studerede under Chr. Lassen og
A. W. Schlegel og stiftede Bekendtskab med
flere andre unge Indologer, som Böhtlingk,
Roth og Goldstücker, der alle senere kom til
at indtage fremragende Pladser i den indiske
Forskning. Fra Bonn drog han til Paris og
straks efter til London og Oxford, hvor han
med stor Iver drev Haandskriftstudier, og kom
tilbage til Kbhvn 1839. Et Par Aar efter udgav
han sit første store Arbejde Radices linguæ
Sanscritæ (Bonn 1841, men trykt i Kbhvn), et
Værk, som bestandig maa aftvinge alle
Beundring, navnlig naar man erindrer, at han
dengang endnu kun var 25 Aar gammel; ved dette
indlagde han sig en overordentlig Fortjeneste
af Sanskrit-Studiet i Europa, og indtil den store
St.-Petersborg-Ordbog (af Böhtlingk og Roth)
en Menneskealder senere blev afsluttet, var det
det uundværligste Hjælpemiddel til Studiet af
Sanskrit. Samtidig udgav han Afhandlingen On
 |
| N. L. Westergaard. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
