Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westpoint - Westport - Vestpreussen - Vestpunktet - Westray - Vestre Gausdal - Vestre Hospital - Vestre Moland - Vestre Slidre - Vestre Toten - West Riding - Westrin, Johan Theodor - Westring, Gustav Frederik - Vestris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anlagdes Militærakademiet paa de gamle
Fæstningsgrunde, hvor der endnu findes Ruiner af
Forterne samt et Mindesmærke for Kosciuszko.
Hver Officer i Unionens regulære Armé maa
være udgaaet fra W. Kursuset er fireaarigt,
men gratis. Hvert Kongresmedlem kan udpege
en Elev, og Præsidenten kan udnævne 30.
(H. P. S.). G. Ht.
Westport {’wes(t)påət eller -pət], By i det
nordvestlige Irland, Mayo County, ved Clew
Bay, der skærer sig ind fra Atlanterhavet.
(1926) 3490 Indbyggere. Havnebyen W. Quay
har Søbade og lidt Eksport af Korn.
(M. Kr.). M. H-n.
Vestpreussen [-’prå^ysən], se
Posen-Westpreussen.
Vestpunktet, se Himmel.
Westray [’westrei], se Orkn-Øerne.
Vestre Gausdal [-’gä^usdal], se Gausdal,
vestre.
Vestre Hospital i Kjøbenhavn aabnedes
1886 og var bestemt for Behandling af
veneriske Sygdomme hos prostituerede Kvinder.
Der var Plads til 212 Patienter. Efter at Loven
om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og
venerisk Smitte er traadt i Kraft 11. Oktbr
1906, er det benyttet som en Afdeling for Hud-
og Kønssygdomme. V. H. har skiftet Navn og
kaldes nu efter sin mangeaarige Overlæge
Rudolph Berghs Hospital. Det har Plads
til 124 Patienter.
G. N.
Vestre Moland, Herred, Sand
Sorenskriveri, Grimstad Politidistrikt, Aust-Agder Fylke,
102 km2 med (1920) 2208 Indbyggere, altsaa c.
21 pr. km2. Herredet udgøres af V. M. Sogn
med Justøy Kapel af V. M. Præstegæld; det
omgives af Herrederne Høvaag, Birkenes,
Landvik og Eide. I Herredet ligger Ladestedet
Lillesand (s. d.). Herredet er et Kystdistrikt; af
dets 119 Øer er de største Justøen (8,2 km2).
Kysten er indskaaret af flere Fjorde,
Kalvellfjorden, Lillesandfjorden og Vallesværfjorden.
— Herredets Fjeldpartier naar ingensteds
betydeligere Højder; blandt de højeste er
Hisaasen (242 m), Kartmyrheia (179 m). Herredet
har mange mindre Indsøer og smaa Elve. Af
Arealet er 6,2 km2 Ager og Eng, 65,3 km2 Skov,
9,7 km2 Ferskvand, Resten Udmark, Snaufjeld,
Indsøer og Myr; den opdyrkede Mark findes
især ved Kysten, i Moelvens Dalføre, og ved
Vestre Grimevand. Større Husansamlinger
findes ved Lofthus, Brekkestø og Sandsmyr. V. M.
Kirke er opført før 1347 og senere flere Gange
tilbygget. — De vigtigste Næringsveje, er
foruden Jordbruget og Fædriften tillige
Skovdriften, der spiller en betydelig Rolle, samt
Fiskeriet. Der er ogsaa adskillig Frugt- og Bæravl.
Der findes i Herredet flere Sav- og Møllebrug,
Træsliberi og Papfabrik, Teglværk, Stenhuggeri
m. m. — Herredets Kommunikationer er gode.
Gennem Moelvens Dalføre fører
Lillesand—Flakkvandbanen ind i Birkenes; den har inden
for Herredet Stationerne Lillesand, Stene
(Stoppested), Møglestu, Storemyr og Eigeland. Fra
Eide Herred i Øst kommer ny Hovedvej ind til
Lillesand, hvorfra den vestlandske Hovedvej
gennem Moelvens Dalføre fører til Birkenes.
Der findes flere Bygdeveje. — Lillesand
anløbes af de fleste rutegaaende Dampskibe langs
Kysten. Antagen Formue 1925 var 9,1 Mill. Kr.
og Indtægt 1502000 Kr. (Litt: »Norges Land
og Folk«: A. Helland, »Nedenes Amt« [Oslo
1904]).
(N. S.). M. H.
Vestre Slidre, se Slidre.
Vestre Toten, se Toten, vestre.
West Riding [’westra^idiŋ], den vestlige Del
af Yorkshire (s. d.) i det nordlige England.
Westrin, Johan Theodor, svensk
Historiker, f. 11. Jan. 1850 i Sthlm, Student 1869,
Dr. phil. 1875, 1876 Amanuensis og 1910—17
første Arkivar i Rigsarkivet. W., som har været
skattet Medarbejder ved adskillige inden- og
udenlandske historiske Tidsskrifter, har
særlig lagt sit Livs Arbejde i den store svenske
Encyklopædi »Nordisk Familjebok«, af hvilken
han var Medredaktør 1880—94 og Eneredaktør
(af Supplementet) 1895—99. Han var Formand
i Redaktionskomiteen for »Familjeboken«’s ny
Oplag (fra 1903) og fra 1906 til dets Afslutning
1926 Hovedredaktør. Talrige af Artiklerne
skyldes hans Pen.
G. C.
Westring, Gustav Frederik, dansk
Veterinær, f. 9. Jan. 1834 i Kbhvn, kom 1848 i
Smedelære, tog senere Dyrlægeeksamen og blev
ansat som Kandidat paa den gamle
Veterinærskole, senere som Assistent ved den ny Skoles
Klinik. 1862 blev W. Forstander for Højskolens
Smedje og Docent i Beslagkunst. Denne
Stilling beklædte han, indtil han 1874 ansattes som
Beslaglærer ved den militære Ride- og
Beslagskole. Samtidig udnævntes W. til
Korpsdyrlæge. 1895 avancerede han til Overdyrlæge, og
1904 tog han sin Afsked. W. har 1869 udgivet
en, stadig benyttet, hidtil i 4 Oplag trykt,
Beslaglære. Han har skrevet en Del for
Landmænd beregnede Afhandlinger om forskellige
Veterinærspørgsmaal og har 1870 udgivet en
ny Bearbejdelse af Abildgaards »Heste- og
Kvæglæge«. Desuden har han offentliggjort
flere Afhandlinger i »Tldsskr. f. Veterin.«, bl. a.
om Hundegalskab. Oksens ondartede Lungesyge
og Kvægpest. Sidstnævnte Sygdom studerede
W. paa en Rejse i de russiske Stepper 1883.
W.’s sidste Arbejde er en 1896 udgiven Bog om
Hesteavl, som han skrev efter en Rejse i
Tyskland og Ungarn, hvor han fik Lejlighed til at
gøre sig bekendt med Avlen af orientalske
Heste.
(H. G.). F. N.
Vestris [fransk væ’stris]. Grundlæggeren af
denne italiensk-franske Danserslægt var
Gaëtano Apollino Baldasarre V., f. i
Firenze 18. Apr. 1729, d. i Paris 27. Septbr
1808. Som Danser ved den store Opera i Paris
fra 1749—80 var han beundret som et Mønster
paa Anstand og mandlig Gratie. V.’s Ydre var
billedskønt, og han ejede i sin Kunst en hidtil
ukendt Forening af Ynde og Majestæt. V.
bistod Reformatoren Noverre i hans
Bestræbelser for at højne Teaterdansen til virkelig Kunst,
bl. a. ved at genoplive den antikke Pantomime
og ved at bandlyse Maskerne, Pocherne og de
uhyre Fjerbuske, der hidtil havde været
uadskillelige fra Dansens Hyrder og Hyrdinder. V.
vandt europæisk Ry og stod i Berøring med
Tidens fremragende Mænd; om hans
Forfængelighed fortæller Teaterhistorien talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
