Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veto - Vetranio - Vettakollen - Wette, Hermann - Wette, W. M. L. de - Wetter, Gillis Albert Petersson - Vetter, Jean Hégésippe - Wetterbergh, Carl Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamrene med almindeligt simpelt Flertal, og
hvor det heller aldrig har været benyttet.
Anderledes i Amerikas Forenede Stater, hvor
Præsidentens Veto kun kan væltes ved fornyet
Vedtagelse med 2/3 Flertal i begge Kongressens
Huse, og hvor det, skønt kun suspensivt, faktisk
er af langt større Betydning end den
parlamentariske Monarks vel absolutte, men faktisk
oftest helt ud af Brug gaaede V. Med Hensyn
til Kamrene er Udgangspunktet det, at hvor
Parlamentet, saaledes som oftest, bestod af to
Huse, begge Huses Samtykke i lige Grad
krævedes til en Lovs Vedtagelse; begge Kamre
havde altsaa for saa vidt absolut V. saavel
over for de af Regeringen som af det andet
Kammer forelagte Lovforslag. I den nyeste Tid
er dette Forhold imidlertid blevet forandret i
adskillige Lande, saaledes at det ene Kammer,
det ikke-valgte Overhus, eller det af mere
begrænset Valgret udgaaede Kammer kun har
suspensivt V. over for det andet, det egentlige
Folkekammer. Dette gælder saaledes nu siden
1911 i England, hvor Overhuset endog slet intet
V. har over for finansielle Love, og kun et
suspensivt over for almindelige Love. Denne
Ordning er efterlignet i den irske Fristats
Forfatning af 1922, og et blot suspensivt V. har
endvidere det valgte Førstekammer, Senatet, i
Tschekkoslovakiet efter Forfatningen af 1920 og
i Polen efter Forfatningen af 1921, ligesom
»Rigsraadet« efter den ny tyske Rigsforfatning
af 1919 og »Statsraadet« efter den ny
preussiske Forfatning af 1920. Men medens det
saaledes mange Steder er gaaet tilbage saavel med
Monarkens som med Overhusets V., er der i
flere Lande til Gengæld indført et nyt V. som
Bremse over for det mere og mere enemægtige
Folkekammer, nemlig ved Indførelse af
Folkeafstemning. Dette er endog nogle Steder,
saaledes i flere schweiziske Kantoner, oprindelig
sket i Form af et egentligt Folke-V., men det
indførtes dog sædvanligt i den nu alene
brugelige Form, hvorefter en Lov i visse Tilfælde slet
ikke bliver gyldig, medmindre Parlamentets
Vedtagelse stadfæstes af et Flertal af Vælgerne
ved en direkte Folkeafstemning (se
Folkeafstemning).
Under den første franske Revolution forinden
Kongedømmets Afskaffelse var madâme veto et
af de mange Smædenavne for Dronningen, fordi
det antoges, at hun tilskyndede Kongen til at
lægge Hindringer i Vejen for Repræsentationens
Beslutninger gennem V.’s Benyttelse.
(C. V. N.). K. B.
Vetranio, romersk Hærfører, blev 350 af
Soldaterne ved Donau udraabt til Modkejser mod
Constantius, der anerkendte ham som
Medregent for at benytte hans Hjælp mod
Magnentius. Han svigtede ham imidlertid, men blev
snart nødt til at underkaste sig. Han døde 357.
H. H. R.
Vettakollen, en skovklædt 418 m høj Aas,
5 km N. f. Oslo, Aker Herred, hvorfra vakker
Udsigt og godt Skiterrain om Vinteren. Aasen
er indkøbt af Aker og Oslo i Fællesskab for at
bevares som Naturpark. Ved Foden ligger V.
Station paa Holmenkolbanen.
M. H.
Wette [’vætə], Hermann, tysk Forfatter,
f. 1857, studerede Medicin og blev Læge, har —
foruden Digte, Dramaer og Noveller — skrevet
den i psykologisk Henseende interessante
Roman »Krauskopf« (3 Bind, 1903—05, 2. Oplag
1909). Hans Hustru Adelheid har forfattet
Teksten til sin Broder Humperdinck’s ogsaa her
hjemme opførte Eventyropera »Hansel und
Gretel« (1893).
C. B-s.
Wette, W. M. L. de, se De Wette.
Wetter [’vætər], Gillis Albert
Petersson, svensk Teolog, f. 12. Apr. 1887 i Sthlm,
d. 11. Septbr 1926 i Uppsala. Efter i 1906 at
være blevet Student og 1912 at have taget
teologisk Licentiateksamen i Uppsala, blev han
1914 Docent i bibelsk Eksegese og 1916 i
Religionshistorie ved Universitetet der; 1918
overtog han Docenturet i Religionshistorie ved
Stockholms Högskola, og 1923 udnævntes han til
Professor i nytestamentlig Eksegese i Uppsala;
i mange kirkelige Kredse i Sverige vakte denne
Ansættelse stor Misfornøjelse paa Grund af W.’s
liberal-teologiske Anskuelser. Til
Reformationsjubilæet 1917 blev han teologisk Æresdoktor
ved Kbhvn’s Universitet. I sin forholdsvis korte
Levetid udfoldede W. en ualmindelig
omfattende litterær Virksomhed, og hans Arbejder er
som oftest rige paa ny Ideer og frugtbare
Synspunkter, men skæmmes af talrige Fejl og
Unøjagtigheder, især paa filologiske Omraader. Af
hans betydeligere Værker kan nævnes: »Der
Vergeltungsgedanke bei Paulus« (1912),
»Charis« (1913), »Ich bin das Licht der Welt«
(1913—14), »Die Verherrlichung im
Johannesevangelium« (1914—15), »Phos« (1915), »Der Sohn
Gottes« (1916), »Det romerska världsväldets
religioner« (1918), »Altchristliche Liturgien«, I—II
(1921—22); desuden mere populære Bøger som:
»Kristendomen och hellenismen« (1924),
»Johannes uppenbarelse« (1925), »Innanför Herakles’
stoder« (1926) og en stor Mængde Artikler og
Afhandlinger i forskellige videnskabelige
Tidsskrifter.
H. M.
Vetter [va’tæ.r], Jean Hégésippe,
fransk Maler, f. 21. Septbr 1820 i Paris og
Elev af Steuben, d. 1911. Han debuterede 1842
paa Salonen med et Portræt og har siden malet
adskillige andre, men vandt især Anseelse ved
historiske Genrestykker, hvor Anekdoten og
Pointen fremstilles med Vid og Humor:
»Molière hos sin Barber«, Le quart d’heure de
Rabelais, »Molière til Frokost hos Ludvig XIV«
(1864), Les précieuses ridicules. Et af V.’s
Hovedværker er »Bernhard Palissy« (1861,
solgtes for 25000 frc., en for den Tid imponerende
Pris); hans ovennævnte »Molière og Ludvig
XIV« kom ligesom »Den døende Mazarin« (1872)
til Luxembourg-Museet; i Museet i Angers ses
»Alkymisten søger de vises Sten«; andre
Værker i Museet i Orléans, Kirken S. Jacques du
Haut-Pas m. v.
A. Hk.
Wetterbergh [’vætərbærj], Carl Anton,
svensk Digter (1804—89), Student 1822,
studerede derefter Medicin og praktiserede en Tid
lang som Læge. Allerede i Begyndelsen af
1830’erne optraadte han under Pseudonymet W. og
G—gh med Smaafortællinger i
»Stockholms-Posten«; men det var dog først efter 1840, da
en stor Sorg hjemsøgte ham, at han egentlig
begyndte sin Forfatterproduktion, af hvilken
hans forskellige humoristiske »Genremålningar«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
