Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vicenza - Vicepolitidirektør - Vicesima manumissionum - vice versa - Vich - Wiche Bay - Wichern, Johann Hinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid nu er italieniseret. Jordbunden i
Provinsen er gennemgaaende meget frugtbar, og man
dyrker Korn og Vin samt Frugtræer. Særlig
almindelig er det hvide Morbærtræ, da man
driver en stor Silkeavl. Ogsaa Kvægavlen er
betydelig, da man i Bjergegnene har gode
Græsgange. Her forekommer ogsaa en Del Skov.
Ved Schio. Tretto og Sant Orso findes
Marmorbrud og Kaolinværker; ved Arcugnano drives
stor Tørveindustri, og flere Steder findes
Mineralkilder. Industrien er ikke ringe, og der
drives særlig Tilvirkning af Silke- og Klædevarer.
En Specialitet for Provinsen eller rettere for
dens 8 nordligste Sogne er Forfærdigelsen af
Halmsnore og Straahatte, der i Kvalitet dog
ikke kan maale sig med de toskanske. Handelen
drives over Hovedstaden V. og fremmes ved
den vigtige Hovedbanelinie fra Verona til
Venedig samt ved flere fra denne udgaaende
Sidebaner; Provinsen deles i 10 Distrikter.
2) Provinsens Hovedstad V. ligger 60
km VNV. f. Venedig 39 m over Havet ved
Retrones Sammenløb med Bacchiglione og er et
vigtigt Jernbanecentrum, (1926) 64010
Indbyggere. V. ligger ved Nordfoden af Monti Berici
i en frugtbar, veldyrket Slette. Dens gamle
Stadmure er delvis nedrevne, og de gamle
Voldgrave er opfyldte og opdyrkede. Byen har 6
gamle Porte, og over Floderne fører 7 Broer,
blandt hvilke fremhæves Ponte San Michele.
I Nærheden af Porta del Castello staar
Garibaldi’s Statue og paa Dompladsen Victor
Emanuel’s. V. har et gammelt Citadel samt 19
Kirker, hvoriblandt fremhæves den meget gamle,
gotiske Domkirke, der imidlertid er stærkt
forandret gennem de talrige Restaurationer, den
ligeledes gotiske Santa Carona, San Lorenzo,
Santo Stefano og San Rocco, af hvilke de to
sidste har berømte Madonnabilleder. Paa Monti
Berici ligger Valfartskirken Madonna del
Monte, der stammer fra c. 1500 og er et
Hovedværk af Montagna. Til Kirken fører fra Byen
en paa 180 Piller hvilende, 650 m lang
Buegang, der er brolagt med Marmorkvadre. Ved
Kirken findes Monumentet over de Faldne fra
1848, og i Nærheden staar Statuen Italia
liberata. Blandt de verdslige Bygninger fremhæves
Palazzo della Ragione eller den saakaldte
Basilica Palladiana, der i 13. Aarhundrede
omtales under Navnet Palatium vetus og efter
Branden 1389 genopførtes og forsynedes med
flere Tilbygninger i forskellige Stilarter, Loggia
del Delegato eller Palazzo Prefettisio fra 1571,
Palazzo Chierecati, der er opført før 1566 og
er et af Palladio’s bedste Værker, og som nu
rummer det kommunale Museum, Casa del
Diavolo, der er paabegyndt af Palladio, det
biskoppelige Palads Vescovado fra 1594, Pal.
Trissino. Pal. Schio, Pal. Thiene, der nu er
Folkebank, samt de af Palladio opførte Pal.
Porto Barbarano fra 1577 og Pal. Valmorano
fra 1566. Paa Piazza dei Signori rejstes 1859 en
Statue af den i V. fødte Bygmester Palladio.
V. er Sæde for Præfekt, Biskop, Tribunal og
Handelskammer og har et teologisk
Seminarium, to Gymnasier, Lyceum, Lærerseminarium,
et offentligt Bibliotek med 240000 Bind og 1000
Inkunabler, et Museum og 3 Teatre, af hvilke
Teatro filarmonico er det største og Teatro
Olimpico det ældste, idet det er fuldendt 1584
efter Palladio’s Tegning og i antik Smag efter
de af Vitruvius givne Forskrifter.
Ejendommelig for V. er den ved Kristi Legemsfest fejrede
Folkefest La Rua eller Ruota. Byen har
Silkeindustri og driver betydelig Handel med
Landbrugs- og Industriprodukter.
Historie. Oprindelsen til V. er ubekendt.
Byens ældste kendte Indbyggere var Etrusker.
Under det romerske Herredømme blev Vicetia,
hvilket Navn senere gik over til Vicentia, en
blomstrende By, hvorom der endnu findes
Minder i Resterne af det store Amfiteater. 401 blev
den indtaget af Alarik og 432 næsten ødelagt af
Attila. V. var en af de første Byer, der 1167
sluttede sig til det lombardiske Stadforbund
mod Kejseren. 1236 blev V. erobret og hærget
af Kejser Frederik II. V., der hidtil havde
staaet i Undersaatsforhold til Padua, rev sig
løs 1311. Kejser Henrik VII gav V. i Len til
Familien della Scala, og denne og andre
Familier herskede i Byen indtil 1404, da den
tillige med sit Distrikt gav sig ind under Venedig.
1509 erobredes V. af Kejser Maximilian I, men
blev allerede 1516 givet tilbage til Venedig.
1848 gjorde V. Opstand mod Østerrigerne, men
maatte den 11. Juni samme Aar atter overgive
sig til Radetzky. 1866 kom V. under Italien.
(H. P. S.). C. A.
Vicepolitidirektør er Navnet paa en til
Bistand for Politidirektøren i Kbhvn ansat
Embedsmand, der udnævnes af Kongen og lønnes
af Staten. I Tiden før Retsplejeloven, da
Paatalemyndigheden i Straffesager i Kbhvn tilkom
Politidirektøren, besørgede V. særlig de
herhenhørende Forretninger. For Tiden er Embedets
Nedlæggelse under Overvejelse.
P. J. J.
Vicesima manumissionum (lat.) kaldtes en
5 % Afgift, som i det gamle Rom ydedes ved
Frigivelse af Slaver.
H. H. R.
vice versa (lat.), omvendt.
Vich [vit∫], se Vique.
Wiche Bay [bei], se Spitsbergen.
Wichern [’vekərn], Johann Hinrich,
den tyske indre Missions Fader, f. i Hamburg
21. Apr. 1808, d. 17. Apr. 1881, var opvokset
i et fromt, men fattigt Hjem og maatte allerede
i sin Skoletid bidrage til Familiens Underhold
ved at give Undervisning. Derved blev han
tidlig overanstrengt, og da han hele sit Liv
igennem arbejdede haardt, led han jævnlig af
voldsomme Hovedsmerter. Efter at have studeret
Teologi i Göttingen og Berlin vendte han
tilbage til sin Fødeby, hvor han ernærede sig
som Lærer, men hvor han samtidig begyndte
at tage en kirkelig Virksomhed op. W. var
blevet stærkt paavirket af det opvaagnende
kristelige Liv, som atter var begyndt at røre sig
efter Rationalismens Dage, og ganske særlig af
kristne Filantroper som Amalie Sieveking. Med
stor Iver tog han da fat paa Gerningen som
Forstander for en Søndagsskole, der lige var
blevet dannet efter engelsk Forbillede, den
første i sin Art paa Fastlandet, og han begyndte
ogsaa at tilse Fattige og Syge. Derved
modnedes hans første store Hovedtanke, nemlig at
danne et Redningshjem for ulykkelig stillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
