- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
95

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Widukind - Vidundernet - Vidyasagar, Iswar Chandra - Widze - Vidzeme - Vidø - Vidöstern - Viebig, Clara - Wieck, Friedrich - Wied - Wied, Gustav Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bøger, som behandlede det sachsiske Folks
Historie, særlig Henrik I’s og Otto den Store’s.
Det er et værdifuldt Kildeskrift. Værket er
udgivet bl. a. i Scriptores rerum germanicarum
(1904), oversat paa Dansk af J. P. Jacobsen
(1910). (Litt.: J. Raabe, »W. von Corvei«
[1880]).
A. Th. J.

Vidundernet, se Rete, Nyrer.

Vidyasagar, Iswar Chandra, bengalsk
Forfatter (1820—91), virkede i Kalkutta som
Lærer og var i en Aarrække Rektor ved
Sanskrit College, hvor han søgte at fremme
Kendskabet til Sanskrit-Litteraturen. Fra denne
hentede han til Dels Emnerne for sine skønlitterære
Arbejder, og sammen med Rammohun Roy (s.
d.) hører han til Skaberne af den moderne
bengalske Litteratur. Som ivrig
Fremskridtsmand deltog han i det sociale Reformarbejde
og ofrede sig i udstrakt Grad i Velgørenhedens
Tjeneste.
D. A.

Widze [’vidzæ], russisk Vidzy, By i det
nordøstlige Polen, Wojewodi Wilno, ligger 110
km NØ. f. Wilno. 5000 Indbyggere. W. driver
Handel med Landbrugsprodukter samt lidt
Industri. I Nærheden findes Svovlbade.
(H. P. S.). N. H. J.

Vidzeme, Livland, Provins i det nordlige
Letland, omfattende den sydlige Del af det
gamle russiske Guvernement Livland. Arealet
er, naar Riga (90 km2) medregnes, 22814 km2
med (1920) 594013 Indbyggere eller 26 pr. km2.
For Provinsen uden Riga er
Befolkningstætheden 18,7 pr. km2, saaledes at det bliver den
tyndest befolkede Del af Landet. C. 3/4 af
Indbyggerne er protestantiske Letter. Af Omraadet
er 22 % dækket med Skov. Agerbrug og
Kvægavl er de fremherskende Næringsveje. 1921 var
der i Provinsen 321000 Stkr. Hornkvæg, 408500
Faar og 172000 Svin.
N. H. J.

Vidø, d. s. s. Viðey.

Vidöstern, Sø i Småland, Sydsverige, S. f.
Värnamo paa Grænsen mellem Jönköpings og
Kronobergs Län, 144 m over Havet, største
Længde N.—S. 20 km, største Bredde nær 5
km, største Dybde 35 m. Areal 49,2 km2.
Afvandes af Lagan og modtager Tilløbet Tofteån,
der afvander Søerne Hindsen, Furen og Flåren.
M. H-n.

Viebig [’fi.bek], Clara, se Cohn, C.

Wieck [vi.k], Friedrich, tysk Pianist og
Klaverpædagog (1785—1873), Rob. Schumann’s
Lærer og Svigerfader, studerede oprindelig
Teologi i Wittenberg, men anlagde i Leipzig en
Pianofortefabrik og et musikalsk Lejebibliotek,
som han dog snart igen opgav. Da han
imidlertid med stort Held havde uddannet sine to
Døtre Clara, der blev gift med Rob.
Schumann
(s. d.), og Marie som Pianistinder,
kastede han sig over Undervisning i
Klaverspil, senere ogsaa i Sang, og opnaaede stor
Anseelse som Pædagog. W. har udgivet
»Klavier und Gesang« (1853), og »Musikalische
Bauernsprüche«, samt flere Hæfter Etuder,
medens »Materialien zu F. W.’s
Pianofortemethode« blev udgivet efter hans Død af Sønnen
Alwin W. (1821—85, Violinist ved den
italienske Opera i Petrograd 1849—50, senere
Klaverlærer i Dresden). Datteren Marie
(1832—1916), en fortræffelig Pianistinde, gjorde
mange Koncertrejser og optraadte i Skandinavien
1879, 1882 og 1886. (Litt.: A. v. Meichsner,
»F. W. und seine Töchter Clara und Marie«
[1875]; A. Kohut, »Fr. W.« [1887]; Berth.
Litzmann
, »Clara Schumann«, I—III
[Leipzig 1902-09]).
(S. L.) W. B.

Wied [vi.t], et tidligere rigsumiddelbart
Grevskab i det vestlige Tyskland, benævnt efter
W., en Biflod til Rhinen, der udspringer i
Westerwald. 1595 deltes Grevskabet i to Dele,
W. Runkel (220 km2) og W. Neuwied
(606 km2), der begge 1806 ophørte med at være
selvstændige og deltes mellem Nassau og
Storhertugdømmet Berg. Ved Wien-Kongressens
Beslutninger kom W. under preussisk og nassauisk
Landshøjhed. Hovedbyen er Neuwied (s. d.).
(M. Kr.). O. K.

Wied [vi’ð], Gustav Johannes, dansk
Forfatter, f. 6. Marts 1858 i Omegnen omkring
Nakskov, hvor Faderen var Proprietær, d. i
Roskilde 24. Oktbr 1914. W. forsøgte sig som
ung i mange forskellige Livsstillinger — var
Boghandlerlærling, Huslærer paa
Herregaarde, Timelærer ved en Realskole og ansat
paa et Sagførerkontor, blev Student 1886 og
drev Journalistik i Kjøbenhavn, men
flakkede atter flere Aar om i Provinsen og
naaede først efter nogle mislykkede dramatiske
Forsøg til at finde sit rette litterære Felt med
den lille Samling »Silhuetter« fra 1891. Her var
Fortælleren, Karikaturtegneren og den
humoristisk satiriske Ræsonnør allerede fuldt færdig,
saaledes som de i den følgende rige Produktion
blot yderligere har udfoldet sig. W. har skrevet
Fortællingssamlinger som »Menneskens Børn«
(1894), og »Lystige Historier« (1896), »Circus
mundi« (1909), brede Romaner som »Slægten«
(1898), »Livsens Ondskab« (1899), »Knagsted«
(1902), »Fædrene æde Druer« (1908), »Pastor
Sørensen & Co.« (1913), dramatiske Scener som
de 4 Satyrspil om Adel, Gejstlighed, Borger
og Bonde (1897), »Det svage Køn« (1900),
»Dansemus« (1905) og »Kærlighed« (1909); endelig
Skuespil, af hvilke flere har gjort Lykke paa
Scenen, saasom »Erotik« (1896), »Første Violin«
(1898, sammen med en Medarbejder),
»Thummelumsen« og »Skærmydsler« (1901), »Den
gamle Pavillon« (1902), »Byens Stolthed« (1905) og
»Ranke Viljer« (1907). Overalt i dette
Forfatterskab tegner sig det samme letkendelige
Fysiognomi. W. fortæller udmærket, tegner med
faa Streger livfulde Silhuetter og skarpe
Profiler, kan forme ypperlige Replikker og har tit
fantasifulde Indfald til at bygge en Historie
eller en Scene op paa. Men hans Instinkt for
Livsrigtighed er lige saa uudviklet som hans
kunstneriske Selvtugt. Mennesketegningen
forvrænges tit, Historien løber ud i vilde
Usandsynligheder; Karakteristikken ofres uafbrudt
for »Grinagtigheder«, som Forfatteren ikke kan
nægte sig, og naar W. bliver alvorlig, havner
han let i det romanagtig konventionelle og
melodramatiske. Baade i sin humoristiske
Façon og sin godmodige Menneskelighed er W.
en Elev af Dickens og Schandorph; fælles med
den sidste har han Angriberlysten over for alt
højtideligt og skabagtigt, Kærligheden til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free