Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wien - Vien, Joseph Marie - Wien, Wilhelm (Willy) Carl Werner Otto Fritz Franz - Wienbarg, Ludolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Porte, ved Aspern, led han kort efter sit første
alvorligere Nederlag. Efter Napoleon’s Fald
holdtes her 1815 den kendte Wiener-Kongres.
Under Frihedsbevægelsen i 1848 spillede W. som
Landets Hovedstad en vigtig Rolle, og navnlig
Forstæderne led meget under de heftige
Gadekampe, der endte med Fyrst Windischgrätz’s
Sejr over de Revolutionære. W.’s Udvikling til
en moderne Storstad indlededes med
Fæstningsværkernes Sløjfning og Opførelsen af det
vældige Ringgade-Kvarter i Aarene 1857—94.
Under den fremragende Borgmester K. Lueger’s
Regime (1895—1910) foregik Kommunens
Overtagelse af Gas-, Vand- og Elektricitetsværker,
Sporveje m. m., en Udvikling, som er fortsat i
forstærket Grad, efter at Omvæltningen 1920
har bragt det socialdemokratiske Parti til
Magten i Bystyret. Ikke mindst paa Boligbyggeriets
Omraade har Kommunen gjort en vældig
Indsats bl. a. ved Opførelse af Huse, rummende
25000 Lejligheder i Aarene 1923—28. Ogsaa
Forsørgelsesvæsenet er udvidet i uhyre Grad. De
nødvendige Pengemidler tages gennem en
Mængde tyngende Skatter, bl. a. en meget høj
Ejendomsbeskatning. (Litt.: A. L.
Hickmann, »W. im 19. Jahrhundert« [W. 1903];
O. Abel, »W., sein Boden und seine
Geschichte« [W.]; H. Tietze, »W.« [»Berühmte
Kunststätten«, Bind 67, 1923]; F. X. Schaffer,
»Geologischer Führer durch die Umgebung von
WT.« [Berlin 1907-08]; A. v. Baldass, »W.,
ein Führer durch die Stadt und ihre
Umgebung, ihre Kunst und ihr Wirtschaftsleben«
[W. 1925]; »Statistisches Taschenbuch der Stadt
W.« [W. 1926]).
O. K.
Vien [viæ], Joseph Marie, Greve, fransk
Maler, f. 1716 i Montpellier, d. 1809 i Paris.
V. blev Pensionær i Rom, for hvis franske
Akademi han senere var Direktør 1775—81, optoges
1754 som Akademimedlem, blev Professor og
Akademikansler, 1789 Kongens »første Maler«,
og Hæderen fortsattes under Napoleon, der
gjorde ham til Senator, Greve og Kommandør
af Æreslegionen. Han var en flittig og
meget dygtig Kunstner, der, oplært under
Rokokoen (Natoire var bl. a. hans Lærer),
vejrede en ny Tid og nye Kunstkrav. »Antikken«
var ikke for ham som for hans fleste
Samtidige blot en Kunst, man omtalte i affable
Vendinger, i Teorien ofte hyldede, men i
Praksis affandt sig med ved at bruge dens
Emnekreds; han tog den for Alvor som en Kunstens
Kilde ved Siden af Naturens (flittig Brug af
levende Model). V. blev saaledes en
Overgangsskikkelse og fik gennem sin omfattende
Lærervirksomhed kunsthistorisk Betydning, først og
fremmest som Lærer for David (der til
Gengæld frelste ham fra Guillotinen). 1755 satte
den danske Grev Moltke sig i Forbindelse med
V. for at indkalde ham til Danmark som kgl.
Maler; V. afslog Tilbudet, men malede efter
Bestilling 5 Dørstykker (»Kraft«, »Visdom« m.
v.), nu i Christian VII’s Palæ paa Amalienborg.
I Louvre ses »Sovende Eremit« og »St. Germain
og St. Vincent«, i Museet i Rouen »Den vrede
Achilleus«, i Epinal »Hektor og Andromache«.
Hans Kunst er ogsaa repræsenteret i mange
andre franske Museer. V. virkede tillige som
Kobberstikker (32 Blade til en tyrkisk
Maskerade i Rom m. v.). Hans Hustru Marie
Thérèse, f. Reboul (1735—1806), malede
Miniaturer (Blomster etc.) og stak i Kobber, Sønnen
Joseph Marie (1762—1848) malede
Portrætter. (Litt.: Biografi ved Éméric-David
og Le Breton [1809]; V. skrev ogsaa sin
Selvbiografi).
A. Hk.
Wien [vi.n], Wilhelm (Willy) Carl
Werner Otto Fritz Franz, tysk
Fysiker, f. 13. Jan. 1864 i Gaffken (Østpreussen),
studerede 1882—86 i Göttingen, Heidelberg og
Berlin, blev Dr. phil. i Berlin 1886,
Privatdocent sammesteds 1896, og samme Aar
ekstraordinær Professor i Aachen, 1899 ordinær
Professor i Giessen, 1900 i Würzburg og 1920
i München. Foruden over hydrodynamiske
Spørgsmaal (Vandbølger og Cykloner, Lærebog
i Hydrodynamik 1900) har W. især arbejdet
teoretisk over Varmestraaling og
eksperimentelt over Udladninger i fortyndede Luftarter. I
Varmestraalingens Teori er et Hovedproblem at
udlede Straalingsloven, d. v. s. finde et Udtryk
for, hvorledes Energien i Straalingen fra det
absolut sorte Legeme ved forskellige
Temperaturer er fordelt paa de forskellige Bølgebredder
i den udsendte Straaling. Efter at Boltzmann
teoretisk havde udledet, hvorledes den samlede
Straaling afhænger af Temperaturen, gjorde
W. (1893) ved at udvide Boltzmann’s
termodynamiske Behandling af Straalingen det
første Skridt til at finde Straalingsloven ved
at give et almindeligt Udtryk, som den
skulde tilfredsstille. Dette Udtryk førte til
W.’s Forskydningslov, at den
Bølgebredde λm, hvoraf der ved en vis Temperatur
udsendes mest Energi, er omvendt proportional
med det straalende Legemes absolutte
Temperatur T; tillige er den Mængde Energi, der
udsendes af denne Bølgebredde, proportional
med T5. λm. T = 0,287 cm Grad. Denne vigtige
Lov kan tjene til Maaling af høje Temperaturer
ogsaa af fjerne Himmellegemer. Videre
udledte W. teoretisk en Straalingsformel, der
imidlertid kun stemte med Erfaringen for
meget korte Bølgebredder, altsaa ikke var rigtig.
Men den blev sammen med en anden ogsaa
urigtig Formel af Rayleigh Forløber for
Kvanteteorien. W.’s Arbejder over Varmestraaling
indbragte ham i 1911 Nobelprisen i Fysik. Hans
Arbejder over positive Straaler (se
Kanalstraaler), der viser ham som en meget
fremragende kritisk Eksperimentalfysiker, har
sammen med J. J. Thomson’s været
grundlæggende paa dette Felt. W. er Redaktør af
»Annalen der Physik«.
H. M. H.
Wienbarg [’vi.nbark], Ludolf, tysk
Forfatter, f. i Altona 25. Decbr 1802, d. i Slesvig 2.
Jan. 1872. Han besøgte først Handelsskolen i
sin Fødeby, studerede derpaa Teologi, Filologi
og Filosofi i Kiel, kom senere til Universitetet
i Bonn og habiliterede sig 1834 i Kiel for
Æstetik og Litteratur. Aaret efter grundede
han sammen med Gutzkow i Frankfurt a. M.
»Deutsche Revue«, der dog, ligesom W.’s
Bøger, hurtig blev forbudt af Bundesrat. Han blev
med sine Foredrag »Aesthetische Feldzüge«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
