- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wienbarg, Ludolf - Wien-Bækkenet - Wienerblaat - Wiener-Freden - Wienergrønt - Wienerkalk - Wiener-Kongressen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1834) det unge Tysklands Teoretiker og gav
Forfatterskolen Navn: »Dir, junges
Deutschland, widme ich diese Reden«. Efter at være
blevet udvist af Frankfurt bosatte W. sig i
Hamburg, hvor han redigerede »BÖrsenhalle«,
»Hamburger Neue Nachrichten« og »Altonaer
Merkur«. Han deltog i Felttoget mod Danmark
1848 som Adjutant. Af hans øvrige Produktion
kan nævnes: »Holland in den Jahren 1831 und
1832« (2 Bind 1833), »Tagebuch von Helgoland«
(1838), »Die Dramatiker der Jetztzeit« og
»Darstellungen aus den schleswig-holsteinischen
Feldzügen« (2 Bind, 1850—51). I sine senere
Leveaar forstummede han og blev glemt. Men
da Interessen for det unge Tyskland genvaktes,
blev man atter opmærksom paa hans
øjeblikkelige Betydning. (Litt.: Autobiografi i G.
Kähne
, »Portraits und Silhouetten« [1843]; V.
Schweizer
, »L. W. als jungdeutscher
Aesthetiker und Kunstkritiker« [1896]; Georg
Brandes
, »Det unge Tyskland«).
C. B-s.

Wien-Bækkenet [’vi’n-], se
Tertiærformation, S. 277.

Wienerblaat [’vi’nər-], d. s. s. Thenards
Blaat
.

Wiener-Freden [vi’nər-], 1) sluttet 30. Oktbr
1864 mellem Danmark og de to tyske
Stormagter, gik ud paa, at Danmark afstod
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, samt
forud lovede at godkende den Afgørelse, de
tvende Stormagter maatte træffe med Hensyn
til disse Lande. 58 Mill. Kr. (30 % af den
danske Statsgæld 1863) overførtes paa Slesvig og
Holsten. Underhandlerne paa dansk Side var
Gehejmeraad Quaade og General H. Th.
Kauffmann; for Preussen K. Werther og Balan; for
Østerrig Grev Rechberg og Brenner. Endvidere
var C. E. Fenger Quaade’s Medhjælper ved den
finansielle Opgørelse og C. Scheel-Plessen
Tillidsmand for Hertugdømmernes Vedkommende.
2) Knap 2 Aar senere, 3. Oktbr 1866, sluttedes
en anden Fred i Wien, hvorved Østerrig afstod
Venetien til Kongeriget Italien.
(E. E.). H. J-n.

Wienergrønt [’vi’nər-], d. s. s.
Schweinfurter Grønt.

Wienerkalk [vi’nər-], Polerekalk, er
en magnesiaholdig, brændt, ulæsket Kalk, der
bruges til Polering af Metaller, navnlig Kobber
og Messing. Det fremstilles ved Glødning af en
magnesiaholdig Kalksten og maa opbevares
tørt og paa tætsluttende Beholdere, da det let
tiltrækker Fugtighed og Kulsyre af Luften,
hvorved det bliver mindre vel egnet til Polering.
K. M.

Wiener-Kongressen [vi’nər-] kaldes den
Forsamling af Diplomater, som holdtes i Wien
16. Septbr 1814—10. Juni 1815 for at ordne
Europas territoriale Forhold efter Napoleon I’s
Fald. Allerede ved den første Fred i Paris 30.
Maj 1814 var en saadan Kongres blevet aftalt,
men der hengik næsten 4 Maaneder, før den
kom i Stand; det første egentlige Møde holdtes
30. Oktbr. De 5 Stormagter var repræsenterede
ved deres Udenrigsministre: England ved
Castlereagh (fra Febr 1815 Wellington), Frankrig
ved Talleyrand (med Dalberg til Hjælper),
Preussen ved Hardenberg (W. Humboldt),
Rusland ved Nesselrode og Østerrig ved
Metternich, som førte Forsædet, medens Gentz var
Protokolfører. Af andre Diplomater kan nævnes
Kardinal Consalvi for Paven, Palmella for
Portugal, Grev Münster for Hannover, Fyrst
Wrede for Bayern, desuden Capodistrias og Ch.
Stewart. Fremdeles mødte den russiske Kejser
Alexander I, Kong Frederik Vilhelm III af
Preussen, Frederik VI af Danmark (fulgt af
N. Rosenkrantz og Brødrene Bernstorff) samt
næsten alle tyske Fyrster; endelig talrige
Fuldmægtige for tidligere Fyrster, enkelte
Landskaber og flere private Interesser, i alt 450.
Ved Siden af de alvorlige Forhandlinger
holdtes et Utal af glimrende Fester (W.-K. kostede
Kejser Frants I omtrent 25 Mill. Kr.), og
Fyrsten af Ligne sagde ogsaa træffende:
»Kongressen danser vel, men skrider ikke frem«.

De 8 Magter, som havde undertegnet Freden
i Paris, d. v. s. Stormagterne samt Spanien,
Portugal og Sverige, dannede det ledende
Udvalg, medens et særligt Udvalg (Østerrig,
Preussen, Bayern, Hannover og Württemberg)
drøftede de tyske Forhold. Man optog snart det
af Talleyrand fremsatte »Legitimitets-Princip«,
hvorefter de Fyrstehuse, der havde hersket før
Revolutionens Omvæltninger, skulde have deres
Lande tilbage eller fuldt Vederlag; men det blev
ikke strengt gennemført. Saaledes fik Danmark
ikke Norge igen, og Gustaf IV forblev
udelukket fra Sveriges Trone til Bedste for
Bernadotte. Ej heller udstraktes Grundsætningen til
de mange mediatiserede Fyrster i Tyskland,
end sige til Fristæderne og de to italienske
Republikker Genova og Venezia. Enigheden blev
dog i høj Grad truet ved Ruslands Krav paa
hele Storhertugdømmet Warszawa, der skulde
oprettes til et konstitutionelt Kongerige Polen,
og Preussens tilsvarende Krav paa hele
Sachsen, ligeledes som et særligt Rige, medens dets
Konge skulde have Vederlag i Lande ved
Rhinen. Det gik saa vidt, at Alexander I lod sin
Broder Konstantin 11. Decbr 1814 udstede et
krigersk Opraab til alle Polakker om at samle
sig om Ruslands Hersker, medens England,
Frankrig og Østerrig 3. Jan. 1815 sluttede et
hemmeligt Forbund for at afværge de nævnte
Planer. Man veg dog fra begge Sider tilbage
for et Brud (8. Febr tilbød Preussen at nøjes
med det halve Sachsen), og Budskabet om
Napoleon’ Tilbagekomst fra Elba til Frankrig i
Marts bragte hurtig den fornødne Enighed til
Veje imod den fælles Fjende og Verdensfredens
Forstyrrer. Det polske Spørgsmaal afgjordes 3.
Maj, Sachsens Deling 18. Maj, og den endelige
Traktat (»Wiener-Schlussact«) i 121 Artikler
undertegnedes 9. Juni. Den Landefordeling, som
derved fastsattes, vedligeholdtes i det
væsentlige indtil 1859, da Nutidens Omvæltninger
begyndte. Belgiens Løsrivelse 1830 og Fristaten
Krakows Udslettelse 1846 havde dog forinden
gjort Afvigelser. En Del af de nedennævnte
Afgørelser var dog trufne før W.-K., men
godkendtes af denne.

Rusland fik største Delen af
Storhertugdømmet Warszawa samt beholdt Finland
(vundet 1809), Bjelostok (afstaaet 1807 af Preussen)
og Bessarabien (afstaaet 1812 af Tyrkiet).
Østerrig fik tilbage Galizien, Lombardiet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free