- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viklere - Wiklund, Adolf - Wiklund, Karl Bernhard - Vikna - Vikna - Wikner, Carl Pontus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bedste Middel til dens Bekæmpelse. Ikke nær
saa farlig er T. (Betinia) resinana’s Angreb
paa Fyr. Arten danner store Harpiksgaller.
Ogsaa Granen har sine V., der dog i
Almindelighed optræder ret godartet. Værre er T.
viridana
(Egevikleren), der flere Gange i
Danmark har afløvet betydelige Egearealer.

Af landøkonomiske V. maa særlig
Ærteviklerne (bl. a. Grapholita nebritana) og
Timothévikleren (Tortrix paleana) nævnes.
C. W-L.

Wiklund [’vi.klund], Adolf, svensk
Musiker, f. 5. Juni 1879 i Långeserud (Småland),
Elev af Konservatoriet i Stockholm. Studerede
et Aar i Paris og to Aar i Berlin, blev senere
Dirigent i Karlsruhe og 1907 Repetitør ved
Operaen i Berlin. 1911 Kapelmester ved
Stockholms Opera og Dirigent i »Konsertföreningen«.
Har komponeret Koncertouverture,
Pianokoncert, forskellig Kammermusik og Sange.
A. H.

Wiklund [’Vi.klund], Karl Bernhard,
svensk Sprogforsker og Etnograf, er født i
Västerås 15. Marts 1868. Allerede som ung
Student blev hans Interesse vakt for Studiet
af Lappernes Sprog og Liv, i to Aar
levede han som Lap blandt dem. Efter sin
Tilbagekomst tog han 1894 den filosofiske
Licentiateksamen, fik 1896 Doktorgraden og
blev s. A. udnævnt til Docent i finsk-ugriske
Sprog. Siden 1905 har han været Professor i
dette Fag. W.’s Forfattervirksomhed har været
af epokegørende Betydning for den lappiske
Sprogforskning, og han har fra sin første
Fremtræden været den ledende Kraft inden for dette
Omraade. Den almindelige finsk-ugriske
Sprogforskning tilhører bl. a. hans
»Stufenwechselstudien« (1913—19). W.’s Undersøgelser om de
ældste nordiske Laaneord i Finsk og Lappisk
er af Betydning for Kendskabet til de nordiske
Sprogs Forhistorie. Han har ogsaa i flere
Arbejder behandlet Lappernes Historie, Etnografi
og gamle Religion. Efter Opfordring fra den
svensk-norske Kommission til Granskning af
Renbeitesagen (s. d.) fremlagde han 1908,
sammen med Nordmanden J. K. Qvigstad (s. d.),
en vidtløftig historisk-etnografisk
Dokumentation i denne Sag. Sammen med Biskop
Bergquist og Provst P. G. Calleberg har W. oversat
det Nye Testamente til Lappisk og alene har
han udgivet flere Skrifter paa Lappisk og
forfattet en Lærebog i dette Sprog. W.’s
Virksomhed har haft den største Betydning for den
svenske Lapbefolkning; han har været dens
Talsmand og Velgører.
(K. V. H.). Lic. Björn Collinder.

Vikna, Herred, Namdal Sorenskriveri,
Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke,
317 km2 med (1920) 3557 Indbyggere, altsaa c.
11,2 pr. km2, udgøres af V. Sogn og Nærøy
Præstegæld; det omgives af Herrederne
Flatanger, Leka, Kolvereid, Nærøy og Fosnes og
grænser mod Vest til Havet. Herredet, der i
S. begrænses af Foldenfjorden (Folla), bestaar
udelukkende af Øer, Holmer og Skær, i et
Antal af 5906, og Distriktet udgør et
ejendommeligt og søndersplittet Kystterrain, opfyldt af en
Mængde smalle Fjorde og Sund. Øerne, af
hvilke de største er Indre og Mellem V. (121
km2) og Ytre V. (90 km2), er i det hele lave
og myrlændte, med et stort Antal forrevne
Fjeldkoller og Aaspartier stikkende op af
Lavlandet og Myrfladerne, der oftest kun er faa m
over Havfladen; Fjeldenes nedre Skraaninger
er græsbevoksede, ellers er de mosklædte eller
nøgne; af Skov findes nu lidet, og Tørv
anvendes som Brænde. Indre V. adskilles ved
Nærøysundet fra Nærøy Herred; blandt de højeste
Fjeldpartier er her Vatten (152 m) og
Falkhetta (139 m). I SV. ligger Øgruppen
Nordgjæslingerne og S. f. disse det betydelige
Fiskevær Sørgjæslingerne. Ved Langsundet ligger
Herredets højeste Punkt Vattafjeld (171 m).
Elve af Betydning findes ikke, derimod et stort
Antal (over 300) smaa Indsøer. Herredet er i
det hele tyndt bebygget; det opdyrkede Areal
og Bebyggelsen ligger væsentlig paa
Strandsiderne af de tre Viktenøer. Af Arealet er 9,7
km2 Ager og Eng, 0,37 km2 Skov, 6,47 km2
Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr. Ved
Nærøysundet ligger Rørvik Strandsted med
Kapel og med (1920) 518 Indbyggere.
Hovedkirken, Garstad Kirke, opført 1856, ligger paa
Mellem V.’s Østside. Handelssteder er Rørvik,
Stangringen, Bergsnov, Karstenøen og
Austafjord, og foruden Sørgjæslingerne findes
adskillige mindre Fiskevær, som Nordøen,
Skjærvær, Maalsøy m. fl. Gaardene er smaa.
Fiskeriet er Hovednæringsvej (Udbyttet af
Fiskerierne var for 1918 633613 Kr.); dernæst kommer
Jordbrug og Fædrift. Af industrielle Anlæg
findes et Møllebrug, flere Mejerier, en
Sildoliefabrik, et mekanisk Værksted og et
Tranbrænderi. Herredets vigtigste Veje er Bygdevejene
fra Rørvik over Garstad Kirke til Bergsnov paa
Mellem V.’s Sydside og Vejen paa Ytre-V.
Rørvik er Knudepunkt for alle Dampskibsruter
langs Kysten; desuden har Herredet lokal
Dampskibsforbindelse med Namsos med mange
Anløbssteder. Antagen Formue 1925 var 2,9 Mill.
Kr. og Indtægt 1411000 Kr.
(N. S.). M. H.

Vikna eller Vikten, en Øgruppe, som
udgør den væsentligste Del af V. Herred,
Nord-Trøndelag Fylke, og som ligger N. f.
Foldenfjord. Øerne er myrlændte og skovløse. Paa
Øerne boede i 1920 2502 Mennesker i 383 Huse.
M. H.

Wikner, Carl Pontus, svensk Filosof,
f. 19. Maj 1837 i Kirkerud i Dalsland, d. 15.
Marts 1888 i Oslo. Han levede sin Barndom i
knappe Kaar; 1856 blev han Student, men
afbrød sine Studier ved Uppsala Universitet for
at ernære sig som Huslærer 1858—60. I de
derpaa følgende Aar blev han stærkt grebet af
den Boström’ske Filosofi; 1862 blev han
Kandidat, og Aaret efter erhvervede han sig
Doktorgraden ved en Afhandling: »Undersokningar
om enhet och mångfald«. Som Docent holdt
W. i Uppsala en Række stærkt besøgte
Forelæsninger i Slutningen af 1860’erne; omkring
1870 begynder hans egentlige Produktion. 1873
blev han Lektor i Kristendom og Hebraisk. I
en Afhandling: »Om egenskapen och
närgränsende tankeföremål« (1880) havde W. taget
Afstand fra nogle Punkter i den Boström’ske
Filosofi, og en samtidig Afhandling, rettet mod
den konventionelle Kønsmoral: »Kulturens
offerväsende«, havde vakt Forargelse i visse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free