- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viktoriablaat - Viktoriagrønt - Viktoriagult - Viktoriahus - Viktoria-Kors - Viktoria-Korset - Viktoria-Land - Viktualiebrødre - Viktualier - Vikunna - Vikør - Wil - Vilaine - Vilajet - Wilamowitz-Moellendorff, Ulrich von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lettere opløseligt i varmt Vand og letopløseligt i
Alkohol; Opløsningerne har en ren blaa Farve.
Det farver Silke og Uld blaat i surt Bad.
Bomuld farves ligeledes blaat baade direkte i
eddikesurt Bad og efter Bejdsning med Tannin
og Brækvinsten.
(O. C.). S. P.

Viktoriagrønt 3 B er et Tjærefarvestof
(Trifenylmetanfarvestof); det danner et metallisk
grønligglinsende Krystalpulver, som er
tungtopløseligt i Vand, letopløseligt i Alkohol med
grønblaa Farve. Det farver Silke og Uld
samt Bomuld, som er bejdset med Tannin og
Brækvinsten, mere blaat end Malakitgrønt.
(O. C.). S. P.

Viktoriagult, Jaune solide,
Safransurrogat, Anilinorange, Jaune
anglais
, er en Blanding af Alkalisalte af
Dinitroorto- og Dinitroparakresol. Det er et
rødgult Pulver, der farver Silke og Uld orange.
(O. C.). S. P.

Viktoriahus, se Væksthus.

Viktoria-Kors, stiftet 1856, se Orden, S. 584.

Viktoria-Korset, britisk Militærdekoration,
indstiftet 15. Febr 1852 af Dronning Victoria for
udvist Tapperhed i Felten. Korset er et
Malteserkors af Bronze med Kongehusets
Hjelmtegn, en Kongekrone med en kronet Løve i
Midten, derunder Ordene: For Valour (For
Tapperhed). Korset bæres paa venstre Bryst i et
blaat Baand af Mandskab af Flaaden, i et rødt
Baand af Mandskab af Hæren. Korsets Bærere
kan, naar de paa ny udmærker sig i Felten,
erholde Spænder paa Baandet til Minde om de
ny Heltegerninger. Med Korsets Tildeling
følger visse Lønningstillæg. V.-K. maa ikke
forveksles med den 1896 indstiftede britiske
Husorden. Viktoria-Ordenen, der har seks
Klasser.
P. H-s.

Viktoria-Land, se Victoria-Land.

Viktualiebrødre, d. s. s. Fetaljebrødre.

Viktualier (lat.), Fødevarer.

Vikunna, se Lama.

Vikør, Herred, se Kvam, Herred
(Supplement).

Wil (Wyl), By i Schweiz, Kanton St. Gallen,
ligger 26 km VNV. f. St. Gallen, 583 m o. H.
(1920) 7337 Indbyggere, hvoriblandt 1740
Protestanter. W. er en gammel By, som indtil
Slutningen af det 18. Aarhundrede hyppigt var
Residens for Fyrstabbederne af St. Gallen, hvis
»Hof« nu rummer et Ølbryggeri og et Museum.
Iøvrigt har Byen Tilvirkning af Træ- og
Bomuldsvarer.
(H. P. S.). O. K.

Vilaine [vi’læ.n], Flod i det nordvestlige
Frankrig, udspringer i Dept Mayenne paa
Juvigné-Højene, strømmer mod Vest gennem
Ille-et-V., bøjer ved Rennes mod S. og falder med
en bred Munding ud i Atlanterhavet neden for
La-Roche-Bernard i Dept Morbihan. V. har en
Længde af 225 km og modtager mange Tilløb
(Ille, Oust o. a.). Neden for Cesson er V.
sejlbar paa en Strækning af 145 km og staar ved
Ille-Rance-Kanalen i Forbindelse med Kanalen
fra Brest til Nantes.
(M. Kr.). E. St.

Vilajet eller Velajet, et fra Arabisk
stammende Ord, der bruges som Betegnelse for
et tyrkisk Forvaltningsomraade eller en
Provins, i Spidsen for hvilken staar en Guvernør
eller Vali. Hvert V. deles i flere Sandjak’er
eller Sandschak’er (tyrkisk Ord, der
egentlig betyder Fane), der styres af lavere
Embedsmænd. Et Sandjak (eller liva) deles atter i
Distrikter og Kommuner.
(H. P. S.). N. H. J.

Wilamowitz-Moellendorff [vila’mo.vets-’möləndårf], Ulrich von, tysk Filolog, f. i
Markowitz (Posen) 22. Decbr 1848, udnævntes
1876 til Professor i Greifswald, kom 1883 til
Göttingen og var fra 1897 til 1922 Professor ved
Universitetet i Berlin. Hans Virksomhed
spænder over store Omraader af Oldtidsvidenskaben,
men mest har han beskæftiget sig med den
græske Poesi. Af hans Skrifter er en stor Del
udkommet i Samlingen »Philologische
Untersuchungen«, som han udgav sammen med A. Kiessling,
saaledes »Aus Kydathen« (1880), »Antigonos von
Karystos« (1881), »Homerische Untersuchungen«
(1884), hvori han fremfører adskillige ny
Synsmaader angaaende det homeriske Spørgsmaal,
»Isyllos von Epidauros« (1886), vigtigt især ved
metriske Undersøgelser, og »Die Textgeschichte
der griechischen Bukoliker« (1906). Af en stor
Del græske Digterværker har han leveret
værdifulde Udgaver, saaledes af Kallimachos’
Hymner og Epigrammer (1882, 2. Opl. 1897),
Euripides’ »Herakles« (1889) med righoldig
Kommentar og fyldig Indledning, hvoraf den største
Del, som ikke optoges i 2. Oplag (1895), senere
er udkommen særskilt under Titelen
»Einleitung in die griechische Tragodie« [2. Opl. 1910);
fremdeles Aischylos’ »Orestie« (Zweites Stück,
»Das Opfer am Grabe« [1896]) og alle
Tragedierne (1914), Timotheos’ »Persere« (1903) og de
græske Bukolikere (1906). Til et større Publikum
henvender han sig med sine Oversættelser af
græske Tragedier (siden 1899). Fundet af
Aristoteles’ Skrift om Athens Statsforfatning, som
han udgav sammen med G. Kaibel (1891, 3. Opl.
1898), gav Anledning til hans store Værk
»Aristoteles und Athen« (2 Bd, 1893), hvori han
kaster nyt Lys over adskillige Punkter af Athens
Historie. Endvidere maa nævnes »Die
Textgeschichte der griechischen Lyriker« (1900) og
den livfulde og originale Fremstilling af den
græske Litteraturs Historie i P. Hinneberg’s
»Die Kultur der Gegenwart«, I, 8 (Berlin og
Leipzig 1905, 3. Opl. 1912) samt »Staat und
Gesellschaft der Griechen« smst. II, 4 (1910). Hans
Produktionsevne har holdt sig usvækket gennem
Aarene; om hans fortsatte Homerstudier vidner
»Die Ilias und Homer« (1916) og »Die Heimkehr
des Odysseus« (1927); andre græske Digtere
behandler han i »Sappho und Simonides« (1913),
»Pindaros« (1922) og »Hellenistische Dichtung
in der Zeit des Kallimachos« (2 Bd 1924).
Nævnes maa ogsaa hans »Griechische Verskunst«
(1921). Af stor Betydning er endvidere hans
»Platon« (2 Bd 1919), hvori han i stort Omfang
benytter det, der vides om Platon’s personlige
Livsforhold, til at kaste Lys over hans
filosofiske Skrifter. W.-M. er en af Nutidens
aandfuldeste og originaleste Filologer; han er rig
paa Ideer, vækkende og ansporende, men hastig
til at fælde sine ofte skarpe Domme; hans
Fremstilling er formfuldendt, men ofte springende og
vanskelig at følge. Ved sin ejendommelige
Personlighed og blændende Veltalenhed har han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free