Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilno - Wilse, Jacob Nicolai - Wilsing, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannede Kernen af det litauiske Storfyrstendømme,
der ved Jagello’s Ægteskab med den polske
Dronning Jadwiga 1386 forenedes med Polen.
Ved Polens anden Deling kom W. under Rusland.
Om W.’s nyeste Historie se Litauen, S. 906 f.
2) Hovedstaden W. ligger 118 m over
Havet paa begge Bredder af Wilja, der her
optager Wilejka, og ved et vigtigt Knudepunkt paa
Hovedjernbanelinien fra Petrograd til
Warszawa. (1921) 128954 Indbyggere, hvoraf c. 36 %
er Jøder og 2,3 % Litauer. Byens
Indbyggerantal er gaaet stærkt tilbage under Krigen. 1914
havde den 214600 Indbyggere. W. ligger i en
Lavning, der paa alle Sider omgives af sandede,
skovklædte Bakker, hvorigennem Floderne har
banet sig Vej. Den egentlige By har snævre og
uregelmæssige Gader; men desuden ligger langs
Bredderne af Wilja og Wilejka flere Forstæder,
af hvilke nævnes Antokol mod NØ. samt Lukischki,
Pohulanka og Nowy Gorod mod V. Midt i Byen
hæver Slotsbjerget sig over den botaniske Have og
Promenaden. Da henimod 1/3 af W.’s
Befolkning er romersk-katolsk, har W. c. 35 katolske
Kirker, hvortil kommer en Del ortodokse og
protestantiske samt flere Synagoger og en
Moské. Blandt de katolske Kirker fremhæves
den 1387 byggede Katedral med den hellige
Kasimir’s Grav, den store Johannes-Kirke, den
prægtige Peter-Pauls-Kirke samt Romanow
Katedralen, der byggedes 1913 i Anledning af 500
Aars Festen for det russiske Kejserhus.
Endvidere nævnes Ruinerne af Jagellonernes gamle
Slot, det tidligere kejserlige Palads samt det
Oginski’ske Palæ, der nu er Sædet for
Administrationen. W. har et Par Gymnasier, et
romersk-katolsk Akademi, et Præsteseminarium,
et Lærerinstitut samt en Rabbinerskole. Det
1578 stiftede og af Kejser Alexander I 1803
fornyede Universitet blev efter den polske Opstand
ophævet 1832, og det meste af Biblioteket og
de øvrige Samlinger førtes til Petrograd
(Leningrad) og Kijev. Universitetet genaabnedes
1919 og havde i Aaret 1923—24 82 Professorer
og 2209 Studerende, hvoraf 749 kvindelige. Ved
Universitetet er der et teologisk, et
statsvidenskabeligt-juridisk, et filosofisk og et medicinsk
Fakultet samt et Fakultet for de skønne
Kunster. W. har et 1856 stiftet Oldsagsmuseum
med Bibliotek, et historisk Centralarkiv, der
grundlagdes 1852, og med hvilket
Centralarkivet for Vitebsk forenedes 1903, samt en 1864
nedsat arkæografisk Kommission og et
medicinsk Selskab, der er stiftet 1805. Byen er
endvidere Sæde for et Selskab til Videnskabernes
Fremme samt for en af de tre
Hovedorganisationer i den store polske Folkeskoleforening.
Endvidere har W. Teater og et betydeligt Antal
Klubber. Industrien er temmelig ringe, og af
Betydning er kun Tobaks-, Læder- og
Spiritusindustrierne. Handelen er ret betydelig, og der
udføres fra W., dels med Jernbanen, dels ad
Flodvejen, Korn og Tømmer. W. er Sæde for
en romersk-katolsk Biskop og en græsk-katolsk
Ærkebiskop.
W., der paa ældre Tysk kaldes Wildau
eller Zur Wilden, er en meget gammel By,
der i den hedenske Tid var et helligt Sted. Paa
Højderne ved Wilja og Wilejkas Sammenløb
(Slotsbjerget) skal der 1272 være blevet bygget
et Alter for den litauiske Gud Perkunas. Byen,
der opstod der, blev 1323 af Storfyrst Gedimin
af Litauen gjort til Residens. Da Jagello 1387
lod Kristendommen indføre, blev der paa det
hedenske Hovedtempels Plads bygget en Kirke.
1399 belejredes W. af Stormesteren for den
tyske Orden, Konrad af Wallenrod. 1795 kom W.
under Rusland. I Begyndelsen af Felttoget 1812
besatte Napoleon Byen, og da den var
Krydsningspunkt for Vejene fra Königsberg og
Warszawa til Petrograd og Moskva, blev den et
Hovedpunkt i hans Ruslandstogt; herfra søgte han
desuden at organisere en Opstand i Litauen. I
Juni 1831 fandt her to Træfninger Sted, mellem
Russerne og Polakkerne, i hvilke de sidste
tabte. Under den sidste polske Opstand 1863—64
ledede Muraviev fra W. Opstandens
Underkuelse med den største Strenghed. W. maatte
under Verdenskrigen opgives af Russerne 18.
Septbr 1915, efter at de i blodige Kampe i Byens
Omegn fra 3. til 12. Septbr forgæves havde søgt
at forsvare denne mod Tyskerne. Erobringen
af dette vigtige Jernbaneknudepunkt fik den
største Betydning for Tyskernes videre
Fremtrængen i Rusland. Om W.’s Historie derefter
se Litauen, S. 906 f.
(H. P. S.). N. H. J.
Wilse, Jacob Nicolai, Præst og
topografisk Forfatter, f. i Lemvig 24. Jan. 1735, d.
i Eidsberg 25. Maj 1801, blev 1768 Sognepræst
til Spydeberg, fik 1784 Titel af Professor og
blev det følgende Aar Sognepræst i Eidsberg.
W. følte sig fra den Stund af, han knyttedes
til Norge, som Nordmand, og han var
Nationens Sag med Liv og Sjæl hengiven. Særlig
lagde han dette for Dagen i det ufortrødne
Arbejde, han udfoldede for Oprettelsen af et
norsk Akademi, Bestræbelser, som stod i
Forbindelse med Organisationen af det
korresponderende topografiske Selskab for Norge. I 1793
indbød han Sagens Venner til Møde i Oslo, og
her bragte han det da ogsaa derhen, at der
blev nedsat en Komité, som forebragte Sagen
i et Andragende til Kongen og udsatte
Prisbelønninger for Organisationsforslag. Paa en
af ham udkastet Idé opførtes den Kombination
af Selskaber, hvoraf i 1809 »Selskabet for
Norges Vel« udgik. W., der var en meget
kundskabsrig Mand, var fortrolig med enhver
Strømning, som var oppe i Tiden, og særlig viede
han sig det nationale Stræv, som fik sit Udslag
i topografisk Forfatterskab. Efter at han i 1767
havde udgivet en »Fridericiæ Stads
Beskrivelse«, skildrede han de to Præstegæld, hvortil
hans Virksomhed var knyttet, i den 600 Sider
store Beskrivelse over Spydeberg, der udgaves
i Oslo 1779, og i en ligeledes omfattende
Fremstilling af Eidsbergs Præstegæld, som optoges
i »Topografisk Journal«. En righoldig Kilde til
Kundskab om Samtidens Forhold hjemme og
ude findes i hans 5 Bind »Rejseiagttagelser«,
der udkom 1790-98.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Wilsing [’velseŋ], Johannes, tysk
Astronom, f. 8. September 1856 i Berlin, hvor han
studerede. 1881—1921 var W. ansat ved det
astrofysiske Observatorium i Potsdam. Af hans
talrige Afhandlinger nævnes: »Ableitung der
Rotationsbewegung der Sonne aus
Positionsbestimmungen von Fackeln« (Potsdam 1888);
»Bestimmung der mittleren Dichtigkeit der Erde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
