- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
218

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindinge - Vindinger - Vindings- og Tabs-Konto - Windisch, Ernst Wilh. Oskar - Windischgrätz, Alfred - Windischgrätz, Alfred og Otto - Vindkedel - Vindkolik - Vindlade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Store Bælt i stærkt indskaarne Dalstrøg. I den
sydvestlige Del og omkring Nyborg findes
betydelige Skovstrækninger, men en stor Del mod
N. af Herredet er næsten skovløs. Det er
Amtets højest boniterede Herred, idet der
gennemsnitlig kun gaar c. 5,4 ha paa 1 Td. Hartkorn.

Af hele Arealet var 1919 22424 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 251 ha Tørvemose, 2279
ha Skov og Plantage, 1149 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser o. l., 49 ha Lyngbakker o. l. og
141 ha Vandareal. Det dyrkede Areal udgjorde
1924 20075 ha, som benyttedes saaledes: til
Kornsorter 9596 ha (af Vintersæden
overvejende Hvede), til Rodfrugter 3586 ha (hovedsagelig
Kaalrabi og Runkelroer), til Grønfoder,
Græsning og Høslæt 5551 ha, nogle andre mindre
Høstarealer og som Brak 887 ha; desuden var
der 445 ha Høslæt uden for Agermarken. 1924
fandtes der af de vigtigste Husdyr: 4512 Heste,
22501 Stkr. Hornkvæg, 1142 Faar og 21698 Svin.

V. Herred omfatter 18 Sogne i Gudme og V.
Herreders Provsti (Fyns Stift). I verdslig
Henseende hører det til 32. Retskreds (Nyborg
Købstad med V. Herred) og til 23. Politikreds
(samme Omraade) med Hovedtingsted,
Dommer og Politimester i Nyborg (Bitingsted i
Ringe for de 4 vestligste Sogne).

Gennem Herredet gaar Statsbanen mellem
Nyborg og Odense samt Privatbanerne
Nyborg—Hesselager—Svendborg, Nyborg—Ringe og
Odense—Ringe. V. Herred, i Valdemar II’s
Jordebog kaldet Winnynghæret, hørte i
Middelalderen til Øens Østersyssel, senere til Nyborg
Len og fra 1660 til Nyborg Amt, indtil det 1799
indlemmedes i Svendborg Amt.
(H. W.). M. S.

Vindinger, se Hjerne, S. 534.

Vindings- og Tabs-Konto, d. s. s.
Gevinst- og Tabs-Konto, se Bogholderi
Bind III, S. 554.

Windisch [’vende∫], Ernst Wilh.
Oskar
, tysk Sprogforsker, f. i Dresden 4. Septbr
1844, d. i Leipzig 30. Oktbr 1918, studerede
klassisk Filologi og Sprogvidenskab i Leipzig,
hvor han i 1869 habiliterede sig ved
Afhandlingen »Ueber den Ursprung des
Relativpronomens in den indogermanischen Sprachen«. Det
følgende Aar drog han til England for at
deltage i Arbejdet med at katalogisere de indiske
Haandskrifter i India Office Library og lagde
sig samtidig efter de keltiske Sprog. 1871 blev
han Professor i Sanskrit i Leipzig, 1872 i
Heidelberg og 1875 i Strassburg, hvorfra han igen
vendte tilbage til Universitetet i Leipzig som
ordinær Professor i Sanskrit. Af hans litterære
Arbejder findes en Del spredte i det sachsiske
Videnskabernes Selskabs Skrifter
(Abhandlungen og Berichte) og andre filologiske
Tidsskrifter vedrørende især den indiske Filologi og den
sammenlignende Sprogvidenskab; de vigtigste
er: »Der griechische Einfluss im indischen
Drama« (Verhandl. d. 5. Orient. Congr. Berlin
1882), »Zwölf Hymnen des Rigveda mit Säyanas
Commentar« (Leipzig 1883), »Ueber die
Verbalformen mit dem Character r im arischen,
italischen u. keltischen« (Leipzig 1887), »Ueber
das Nyaya-bhashya« (Leipzig 1888),
»Personalendungen im Griechischen und im Sanskrit«
(Leipzig 1889), »Sandhiconsonanten d. Pali«
(Leipzig 1893), »Mara und Buddha« (Leipzig
1895), »Ueber die Bedeutung des indischen
Altertums« (Leipzig 1895), »Die altindischen
Religionsurkunden und die Christliche Mission«
(Leipzig 1897), »Buddhas Geburt und die Lehre
von der Seelenwanderung« (Leipzig 1908),
»Geschichte der Sanskrit-Philologie und indischen
Altertumskunde«, I—II (i »Grundriss der
indoarischen Philologie«, I, 1 b, Strassburg
1917—20); vigtige for Studiet af de keltiske Sprog
er især følgende 2 Arbejder: »Kurzgefasste
irische Grammatik« (Leipzig 1879) og »Irische
Texte mit Wörterbuch« (1.—2., 1880—88) (til
Dels under Medvirkning af W. Stokes).
Sammen med B. Delbrück var han Medudgiver
af »Syntaktische Forschungen« (Halle 1871 ff.),
og fra 1880 har han været Redaktør af
»Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen
Gesellschaft«.
D. A.

Windischgrätz [’vendə∫’græts], Alfred,
Fyrste, østerrigsk Feltmarskal, f. 11. Maj 1787
i Bryssel, d. 21. Marts 1882 i Wien. Han
indtraadte i Hæren 1804 og deltog med
Udmærkelse i Østerrigs Kampe mod Napoleon. 1848
dæmpede han, der var Feltmarskalløjtnant
siden 1835, Opstanden i Prag, og da Oprøret i
Oktober samme Aar udbrød i Wien, fik W.
Overkommandoen og slog Oprøret ned. Ogsaa
mod Rejsningen i Ungarn fik W.
Overkommandoen. Han begyndte Fremrykningen 15. Decbr
1848, men afløstes Foraaret 1849. Han skrev
bl. a. »Der Winter-Feldzug 1848—49 in Ungarn«
(Wien 1851).
(B. P. B.). E. C.

Windischgrätz [’vende∫græts]. 1) Alfred,
Fyrste, foregaaendes Sønnesøn, f. 1851, tog
juridisk Doktorgrad i Wien og blev 1879 arveligt
Medlem af det østerrigske Herrehus; desuden
valgt af Stamhusbesidderne til den bøhmiske
Landdag. Han var vel konservativ, men ikke
klerikal, og var 1890—91 Formand for det
Udvalg, der skulde søge en Udsoning mellem
Tschekkere og Tyskere i Böhmen; 1893
Formand for den østerrigske Delegation. Novbr
1893 blev han Førsteminister og fremsatte
næste Aar det første Forslag til en Valgreform,
men afgik Juni 1895, da Flertallet i Underhuset
splittedes paa Spørgsmaalet om et slovensk
Gymnasium i Cilli (Steiermark). 1897 blev han
Herrehusets Formand. 2) Otto, Fyrste f. 1873
af en Sidelinie, ægtede 1902 Kejser Frants
Josef’s Sønnedatter, Ærkehertuginde Elisabeth, f.
1883, men blev skilt fra hende 1924.
(E. E.). H. J-n.

Vindkedel kaldes en i en Pumpes (s. d.)
Suge- eller Trykledning anbragt Beholder, hvis
øverste Del er fyldt med Luft, og som tjener
til at udjævne de Stød, der ved Vandmassens
Standsning og Igangsætning kan opstaa i
Ledningerne, ligesom ogsaa til at tilvejebringe en
jævn Udstrømning af Vandet, f. Eks. ved en
Brandsprøjte (s. d.). V. er en lukket Beholder,
og den deri indespærrede Luftmængde bliver
ved Vandets Tilløb sammentrykket, hvorefter
den, medens Vandet løber bort, udvider sig
igen. Der dannes altsaa i V. en elastisk Pude,
som udjævner Stødene. Efter Anbringelsesstedet
skelnes der mellem Suge-V. og Tryk-V.
H. H. S.

Vindkolik, se Flatulens.

Vindlade er i Orglet den store Luftkasse,
hvorpaa Piberne til de forskellige Stemmer er
anbragte.
(S. L.). W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free