- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinding (Borgerslægt) - Winding, Antoinette (Agis) Cathrine Helene - Winding, August Henrik - Vinding, Rasmus - Vindinge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udkom 1693—1703. Han var Fader til den
ugifte Sekretær i Danske Kancelli, Assessor i
Hofretten, virkelig Justitsraad Rasmus
(Erasmus) V.
(1683—1727), der syslede med
græsk Filologi, til Ingeborg Dorthea V.
(1686—1734), som ægtede Generalen Poul
Vendelbo Løvenørn, og endelig til Oberst
Andreas V. til Bidstrup ved Randers
(1691—1766), hvis eneste voksne Søn, Hofjunker
Rasmus V. (1742—66) var ugift. — Til en
Præsteslægt Winding, af anden Oprindelse, hørte
Komponisten August Henrik Winding
(s. d.).
P. B. G.

Winding, Antoinette (Agis)
Cathrine Helene
, f. Nielsen, dansk
Skuespillerinde, f. 19. Septbr 1877 i Aarhus, debuterede
1896 som Preciosa i »Farinelli« ved
Operasanger Christophersen’s Provinstourné, kom 1900
til Aarhus Teater, 1905 til Casino i Kbhvn og
virkede 1907—15 og fra 1917 ved
Dagmarteatret, efter at hun i to Aar havde haft
Ansættelse ved Scenen i Frederiksberg Allé. Blandt
W.’s Roller er Trine i »Livet paa
Hegnsgaarden«, Charlotte Svendsen i »Brødrene Hansen«,
Enkefru Anthonsen i »Tenoren«, Fru Baunberg
i »Menneskenes Børn«, Frk. Scharff i »I det
gamle Voldkvarter«, Titelrollen i »Madame
Sans-Gêne«, Caroline Hansen i »Tante
Cramers Testamente« og Titelrollen i »Christianes
Hat«. W. ejer Humør og godmodig
Elskværdighed i Fremstillingen af komisk-simple
Kvindetyper fra den halvdannede Mellemklasse, men
hendes Diktion er uskolet, næsten tilfældig.
R. N.

Winding, August Henrik, dansk
Komponist og Klavervirtuos, f. i Taars Præstegaard
paa Lolland 24. Marts 1835, d. i Kbhvn 16. Juni
1899. Allerede tidlig viste hans musikalske
Begavelse sig. I de første Aar modtog han
Undervisning af sin Fader, som var en meget
musikinteresseret Mand, der bl. a. har gjort sig
fortjent ved sine Samlinger af danske
Folkemelodier. I 12 Aars Alderen blev han Elev af
Carl Reinecke, der dengang opholdt sig i Kbhvn,
senere af Anton Rée, medens Niels W. Gade i
øvrigt tog sig af hans musikalske Udvikling.
Efter at have taget Studentereksamen rejste W.
med Stipendium til Tyskland, hvor han, dog
kun en kortere Tid, studerede hos Dreyschock,
hvorefter hans Debut som Klaverspiller fandt
Sted i Kbhvn 1857 i Musikforeningen, til hvilken
han senere bestandig stod i nær Forbindelse.
1869—70 var han atter i Tyskland paa det
Anckerske Legat og optraadte bl. a. i Leipzig
paa Gewandhaus-Koncerter med megen
Fremgang baade som Klaverspiller og Komponist. Til
Musikkonservatoriet i Kbhvn var han fra dets
Stiftelse knyttet som Lærer, fra 1891 tillige som
Direktør. W. var en fremragende Klaverspiller,
den betydeligste af alle danske paa hans Tid;
allerede hans Lærer, Dreyschock, kaldte ham
»den vorzüglichsten aller meiner bisherigen
Schüler«. En mesterlig udviklet Teknik
forbandt han med stor Intelligens og en ganske
ejendommelig sjælelig Finfølelse i Foredraget,
fornem, som hans Kunst i det hele altid var,
med høje, kunstneriske Maal. Som Lærer
havde han tillige et udstrakt og betydningsfuldt
Virkefelt i Hovedstaden. I sine talrige
Kompositioner viser han sig som nordisk
Romantiker af den Gade’ske Skole, men dog med
tydeligt Personlighedsmærke. Hans Kompositioner
er for største Delen udkomne i Trykken,
en Del af dem i Tyskland, hvor W. endnu har
Navn særlig som Klaverkomponist. De
omfatter alle Arter af Musik, nemlig foruden en
Række Pianostykker tillige Orkestersager (en
Symfoni, to Ouverturer, Piano-Koncert,
Violin-Koncert), en Pinse-Hymne, forskellig
Kammermusik (Stryge-Kvintet, Piano-Kvartet,
Fantasistykker for Klarinet, to Sonater for
Piano og Violin), 1. Akt af Balletten »Fjeldstuen«
og en Række Sange, deriblandt aandelige Sange
og Salmemelodier, der har vundet almindelig
Indgang.
A. H.

Vinding, Rasmus, dansk Professor,
Lovforfatter, f. 19. Marts 1615 i Vindinge, nu
Fiurendal, d. i Kbhvn 4. Septbr 1684, Student 1632
cand. theol. 1635, 1635—38 Hører ved Kbhvns
Skole, studerede derefter i Holland og Frankrig,
1641 Magister, 1641—46 Rektor i Sorø, 1648
Professor i Græsk ved Universitetet, 1661 i Historie og
Geografi, var en af Universitetets Delegerede paa
Rigsdagen 1660, samme Aar Assessor i
Kancellikollegiet og omtrent samtidig i Højesteret, hvor
han gjorde fortrinlig Fyldest, 1670
Referendarius i Højesteret. Medens V.’s filologiske
Forfatterskab — »Hellen« (1701) o. a. — ikke er af
stor Værdi, har han ydet et vigtigt Bidrag til
Universitetets Historie ved sin Regia Academia
Hauniensis in Regibus, Conservatoribus,
Rectoribus, Professoribus suis repræsentata
(1665).
Større Betydning end V.’s videnskabelige
Skrifter har hans indgribende Deltagelse i Tidens
Lovgivningsarbejder. Sammen med Søren
Kornerup arbejdede han paa at skabe en
Kongelov; han var ikke Medlem af de to første
Lovkommissioner, der var nedsatte for at forfatte
en Landslov, men fik Sæde i den 3. Her stødte
han sammen med Peder Lassen, der hidtil
havde været det store Foretagendes drivende
Kraft; ikke mindst ved sin Ven P.
Schumacher’s Hjælp lykkedes det V. at besejre sin
Medbejler, og det er V., som er
Hovedforfatteren af Christian V’s Danske Lov af 1683, et
Værk, der indtager en fremragende Plads
blandt Europas Lovkodifikationer.
Fz. D.

Vindinge, Herred i det østlige Fyn, det
nordøstligste i Svendborg Amt, grænser mod S.
til Gudme Herred, mod Vest og NV. til Odense
Amt (Aasum og Bjærge Herreder) og mod Ø.
til Store Bælt, i hvilket det udsender Halvøen
Østerø, der ender i Knudshoved og begrænser
Nyborg Fjord. Dets største Udstrækning fra N.
til S. er 24 km og fra Ø. til Vest 27 km.
Bortset fra Nyborg Købstad, som ligger i Herredet,
er dettes hele Areal 262,6 km2, og 5. Novbr 1925
fandtes 16339 Indbyggere (1916: 15754, 1901:
14326, 1850: 11983, 1801: 8219), altsaa 62 pr.
km2. — I den sydlige Del mellem Kongshøj Aa,
der danner en Del af Sydgrænsen, og V. Aa er
Overfladen temmelig højtliggende med Bakker
og store Former, kun langs Kysten er den
lavere; N. f. V. Aa er Overfladen derimod
lavtliggende og jævn med enkelte høje Punkter, som
Skalkebjerg (44 m). Jorderne er overvejende
ler- og sandmuldede. Af Vandløbene er de
største Ørbæk og V. Aa, der søger ud til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free