- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
228

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindtrykket - Vindue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Sagens praktiske Betydning er endnu
mange Omstændigheder derved kun ufuldstændig
opklarede. Størrelsen af V. paa en tynd Plade,
som er opstillet vinkelret paa Vindretningen,
antages almindelig proportional med Pladens
Areal og Vindhastighedens Kvadrat; tidligere
regnedes saaledes ofte Trykket i kg/m2 lig 1/8 v2
hvor v betegner Hastigheden i m pr. Sekund;
efter nyere Forsøg, navnlig af Stanton og
Eiffel, sættes dog rigtigere 0,075 v2. Den
antagne Proportionalitet med Fladens Areal er
heller ikke rigtig; af Maalinger, der anstilledes
af Baker under Forth-Broens Bygning,
fremgaar det saaledes, at Trykket paa en c. 28 m2
stor Plade kun naaede op til c. 2/3 af
Trykket paa en lille Plade mod 0,14 m2 Areal, og
man anser det nu i det hele som givet, at man
ikke behøver at regne med saa stort et Tryk
paa store som paa smaa Flader. I
Almindelighed regnes 125—150 kg pr. m2 for Tagværker,
Skorstene o. l. Bygværker; for Broer, Taarne
o. l. gaar man højere op, f. Eks. til 250—270 kg
for ubelastet Bro. medens det for en fuldt
belastet Bro er tilstrækkeligt med 150—170 kg,
idet Færdselen ikke kan foregaa ved stort
større V. Til Grund for disse Værdier ligger der
dels direkte Dynamometermaalinger af
Trykket, dels Hastighedsmaalinger, dels endelig
Undersøgelser af saadanne Tilfælde, hvor V. har
bevirket Omstyrtning af Bygværker, Væltning
af Jernbanevogne o. s. v. I Danmark er den
største maalte Vindhastighed 40 m/sek. (under
Julestormen 26. Decbr 1902, ved Hammerens
Fyr), hvortil ifølge Eiffel’s Formel ovenfor
svarer et V. paa 120 kg/m2. — Naar den
trufne Flade er skraat stillet i Forhold til
Vindretningen, varierer Trykket med Vinklen;
men i hvilket Forhold Variationen foregaar,
er endnu ikke fuldt opklaret. Den ældste (af
Newton) angivne Formel stemmer i alt Fald
ikke med de foreliggende Forsøg, navnlig for
smaa Vinkler, og man har derfor opstillet
forskellige empiriske Formler, der giver bedre
Overensstemmelse, saaledes Hutton’s Formel
(1788), tidligere almindelig anvendt i
Nordamerika, Duchemin’s (1842), v. Lössl’s
(1880), nu almindeligst i Tyskland, og
Rayleigh & Gerlach’s (1885), der maaske
giver den korrekteste Variation. Alle disse
Formler og ligeledes de ovenfor nævnte Talværdier
angiver den samlede Kraft, hvormed V. virker
paa en Plade, men denne Kraft maa, som først
forfægtet af H. C. Vogt (s. d.) og direkte
eftervist ved Forsøg af J. Irminger (se
»Ingeniøren«, 1894, S. 101) og senere flere andre
(Alb. Smith, Eiffel), ikke opfattes som
alene hidrørende fra Vindens Tryk paa
Forsiden; en stor Del (mindst 45 % og ved smaa
Indfaldsvinkler endog hele Kraften)
frembringes ved Luftfortynding (Sugning) paa Læsiden.
— Ogsaa det for V. udsatte Legemes Form
spiller endelig en stor Rolle for Trykkets
Størrelse; for en rund Skorsten regner man
saaledes almindelig med en Vindflade, der er lig
kun 2/3 af det lodrette Diametralsnit, og
lignende Koefficienter har man dels ved
Beregning med en af de ovenfor nævnte Formler
som Udgangspunkt, dels ved Forsøg udledet for
en Del andre hyppig forekommende Legemer.
A. O-d.

Vindue. I nordiske Oldtidshuse, hvor der
var udelt Rum helt op under Taget, hed den
Del, der omsluttedes af Tagfladerne, Vinden.
Paa den søndre Side sad en Lysaabning:
Vindøjet. Da Vind og Stue skiltes med et
Gulv, blev Stuen mørk. Den havde vel altid haft
smaa Glugger eller Kighuller lukkede med
Skydelem eller Træpropper. Nu blev de første
gjort større, og da Glasset kom i Brug, sattes
en lille Rude ind i Lemmens Midte. I mange
Sprog laantes til disse Aabninger det latinske
Navn fenestra (det lysgivende), dog ikke i
Dansk og Norsk, Plattysk og Engelsk. I
Ufredens Tider var disse Aabninger et svagt Punkt
under Angreb paa Huset. De var kun lukkede
med en Hinde, og man undgik derfor at sætte
dem i Ydervægge. Endnu har gamle
Bondegaarde stundom alle V. vendt ind mod
Gaardspladsen. Saaledes ogsaa i den antikke Tid og
endnu i Østerland. Her tjente V. nok saa meget
til at skaffe Luft som til at give Lys. Foruden
Hensyn til Forsvar spillede Glassets Kostbarhed
ogsaa en Rolle ved V.’s Størrelse, saa at man
med en vis Ret kan sige, jo mindre V. i et
Hus, jo ældre er det.

Det var i Kirkerne, at de første Glasruder
saas, fordi Glasmageriet efter Romerrigets
Sammenbrud gik over til Kirkens Varetægt.
Alexandria havde før Kejsertiden været Hovedsæde
for Glasindustri, der i Ægypten var ældgammel.
Der pustedes og støbtes Glas, og da de støbte
Ruder fremkom i 17. Aarh. i Frankrig, var det
kun et Genfund.

Romerne havde Drivhuse med Glasruder. I
Pompeji er fundet Vinduesrammer med
Bronzesprosser og Forvridere til Ruder paa 60 cm,
i South Darent (Kent), i Ruiner af en romersk
Villa, Rester af smukt malede Ruder. Men den
antikke Kunstflid maatte delvis genopfindes til
Kirkens Brug. I 11. Aarhundrede var dette helt
fuldbyrdet, og Theofilus, Presbyter og Munk,
skrev sit berømte Værk om kirkelig Kunstflid,
der er saa udtømmende og præcist, at det maa
støtte sig til Erfaringer fra Romertiden.

Kirken var længe ene om at have Glasruder.
1195 forærede Ærkebiskop Absalon to
glergluggar til Skalholt Kirke. De har været
smaa og har vist siddet i selve
Tømmerstokkene, saaledes som i Villlers Klosterkirke
(Vogeserne), hvor Glasglugger sidder i den faste
Mur uden Trærammer, eller indfattede i
Stenplader, som i Vindueslysningerne træder i
Stedet for Lemme af Træ.

I Danmark er fra romansk Tid bevaret en i
en lodret Planke udsavet Vinduesaabning fra
Framlev Kirke, men ogsaa Levninger af
Trærammer med brogede Glas fra andre Kirker.
Om de middelalderlige Kirkeruder henvises i
øvrigt til Artiklen Glasmaleri.

Da Glas blev billigere og naaede uden for
Borge og Kirker, faldt det ind under
Massefabrikation. Blysprosserne blev trukne paa
Maskiner, Vinder, de gamle krumlinede
Mønstre lagdes af og erstattedes af Ruder [*] og
Firkanter [*] samt deres Kombinationer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free