Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winge, Paul Emanuel - Winge, Per - Winge, Øjvind - Vingefisk - Vingefrugt - Vingelé - Vinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Fattigvæsenets Stilling til Sindssygeplejen«
(1904) og »Om den Sindssyges Evne til at
forpligte sig« (1906). Af hans litterære Arbejder
fra hans sidste Aar kan særlig nævnes: »De
Sindssyges Retsstilling i Norge« (i »Tidsskrift
for den norske Lægef.« 1908).
(S. T.). Wt. K.
Winge, Per, norsk Musiker, f. i Oslo 27.
Aug. 1858, blev 1875 Student, men ofrede sig
snart for musikalske Studier under Otto
Winter-Hjelm og Johan Svendsen. Besøgte senere
Konservatoriet i Leipzig og Philip Scharwenka
i Berlin. Gav efter sin Hjemkomst en Koncert
i Oslo, hvorefter han 1886 ansattes som
Dirigent ved Musikselskabet »Harmonien« i Bergen.
1888 blev W. Organist og Musiklærer i
Drammen, 1894—99 var han Kapelmester i Oslo
Teater. 1901 ansattes han som Sekretær ved
Nationalteatret i Oslo og var desuden fra 1895
Klaverlærer ved Lindeman’s Musikskole. — W.
har udgivet c. 60 Sange med Klaver, en Trio
for Violin, Cello og Klaver. Operetten »333«,
Mandskor, og mindre Værker for Klaver,
Klaver og Violin samt en Klaverskole for Børn. I
Manuskript foreligger en Orkestersuite, Musik
til Drachmann’s »Tusind og een Nat«, Vilh.
Krag’s »Livet en Leg« og til Sofokles’ »Kong
Ødipus«. W.’s Kompositioner bærer alle Præg
af den dannede Musiker.
I. H.
Winge, Øjvind, dansk Botaniker og
Arvelighedsforsker, f. 19. Maj 1886, Student 1905,
Mag. sc. 1910. Dr. phil. 1917. W. var fra
1911—21 Assistent ved Carlsberg-Laboratoriet og
siden 1921 Professor i Avlsbiologi
(Arvelighedslære) ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole. Siden 1927 Medlem af d. danske Vid.
Selskab. Studerede Cytologi ved Stockholms
Högskola i Efteraaret 1910 (under Professor O.
Rosenberg) og ved Sorbonne i Paris og ved
Chicago Universitetet i Foraaret 1911. Har skrevet
en Del Afhandlinger om Mykologi — adskillige
i Samarbejde med Professor C. Ferdinandsen
— og desuden en Række vigtige Arbejder over
Arvelighedsforhold. Saaledes har han paavist
et ikke-Mendel’sk Arvelighedsforhold hos
brogetbladede Planter, en ensidig kønsbunden
Arvelighed hos en Tandkarpe (Sebistes),
Kønskromosomer hos Blomsterplanter o. s. v. Hans
Doktordisputats var »Studier over Planterigets
Kromosomtal og Kromosomernes Betydning«,
som vakte megen Opsigt i cytologiske Kredse.
Han opstillede heri en Teori om Fremkomsten
af nye Arter ved Fordoblingen af
Kromosomtallet hos Afkom, fremkommet efter
Bastardering; denne Teori har i de sidste Aar faaet
Støtte ved forskellige andre Forskeres
Resultater. Hans cytologiske og eksperimentelle
Arvelighedsundersøgelser har i det hele bragt
hans Navn frem blandt de førende i disse
Forskningsretninger. Mange af hans
Arvelighedsafhandlinger er fremkomne i »Meddelelser
fra Carlsberg-Laboratoriet«.
C. H. O.
Vingefisk, se Skjoldfisk.
Vingefrugt (<bot.) kaldes en nødagtig Frugt
eller Delfrugt, hvis Frøgemme bærer een eller
flere, tynde, vingeagtige Udvækster, som
fremmer Spredningen ved Vindens Hjælp, f. Eks.
hos Ælm, Ahorn, Ask, Ptelea trifoliata, Birk,
Æl, Rabarber o. m. a.
(V. A. P.). A. M.
Vingelé [’vi’nsje’le], Dessert af forskellige
Slags Vine, som stives med Gelatine eller Agar
og anvendes nu og da som sød Mellemret i
den sammensatte Menu. Den kan serveres med
Indlæg af Frugter, og Kræmsauce eller Iskræm
som Tilsætning.
M. S-l.
Vinger kaldes hos Fuglene de hos de fleste
Grupper til Flugt anvendte og i
Overensstemmelse hermed omdannede Forlemmer. I
Skelettet, hvis 3 Afsnit i Vingens sammenfoldede
Tilstand er bøjede saa stærkt, at de næsten
ligger parallelt ved Siden af hinanden, er
Haandens Omdannelse særlig paafaldende, idet
Knoglerne er sammenvoksede og nogle rudimentære
eller helt forsvundne (se Fugl, S. 121). Hvad
der betinger V.’s Form og dens Udvikling som
Flugtredskab, er Fjerene, særlig Svingfjerene
(remiges), af hvilke findes 2 Grupper:
Haandsvingfjer (r. primarii), som udgaar fra
Haanden, og Armsvingfjerene (r. secundarii), der
i en Række sidder fast paa Albubenet,
tilsammen i et Tal fra 16 til op mod 50.
Haandsvingfjerenes Tal er 10—11, hos nogle Grupper 12,
men den yderste er altid rudimentær, saa at
det tilsyneladende Tal oftest bliver 9—10.
Tallet, der altid er konstant hos samme
Fuglegruppe, har stor systematisk Betydning, f. Eks.
hos Spurvefuglene; da det stedse er den yderste,
der forsvinder, tælles rettest indefra udefter,
medens Armsvingfjerene tælles omvendt; dog
hersker herom ikke Enighed.
Haandsvingfjerene er de længste og stærkeste af alle Fjer,
forholdsvis smalle og spidse, stedse meget elastiske;
Armsvingfjerene, hvis Tal er meget vekslende,
er kortere, bredere og blødere, de inderste,
der sidder paa Albuen (undertiden kaldet
tertiarii), er ofte forlængede og anderledes farvede
end de andre; hos en Del Grupper
(aquincubitale) mangler den 5. Armsvingfjer. Resten af
Vingens Fjerklædning udføres af Dækfjerene
(tectrices), der atter deles i øvre og nedre,
hvilke sidste i Almindelighed sammenfattes
under eet som »Dækfjer paa V.’s Underside«,
medens de øvre Dækfjer deles i 3 Grupper,
Dækfjer af 1., 2. og 3. Orden; de to første Grupper
dannes hver af en enkelt Række Fjer, svarende
til hver af Svingfjerene, medens Dækfjerene af
3. Orden sidder i flere Rækker. Til V. hører
 |
| Figur 1. T1 Dækfjer af 1., T2 af 2., T3 af 3. Orden. |
 |
| Fig. 2. Vingeskelet med Svingfjer. 1—11 Haandsvingfjer, 1—19 Armsvingfjer, D1 Tommelen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
