- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
269

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Virilstemme - Viriplaca - Virisjaure - viritim - virkelig - Virkning - Virkningsgrad - Virk Sund - Wirksworth - Wirnt von Gravenberg - Viroconium - Virodunum - Virolafedt - Virovitica - Wirsching, Otto - Wirsén, Carl David af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hver enkelt Rigsfyrste eller Rigsstad havde i
Modsætning til de »Curiatstemmer«, som
Prælaterne og Rigsgreverne afgav i Fællesskab (som
Curie«). Efter 1815 brugtes Ordet om de
Stemmer, der enten ved Landenes Grundlove eller
ved Fyrsternes Udnævnelse tildeltes
Standesherrerne eller enkelte store Godsejere som en
personlig Rettighed i de tyske Landdage eller
Provinsialstænder, i Modsætning til de
Stemmer, som de valgte Medlemmer havde. I den
slesvigske Stænderforsamling havde Hertugen
af Augustenborg V. 1836—46.
(E. E.). H. J-n.

Viriplaca, romersk Gudinde, Ægteskabets
Beskytterinde. I hendes Tempel paa
Palatinerhøjen kunde Hustruen søge Tilflugt, naar
hendes Mand mishandlede hende, og her maatte
Manden opsøge hende, naar han vilde udsone
sig med hende.
H. H. R.

Virisjaure, se Virijaure.

viritim (lat), Mand for Mand, enkeltvis.

virkelig, se Sandhed.

Virkning, se Aarsag.

Virkningsgrad, ogsaa kaldet
Nyttevirkning. Ved Omdannelse af Energi fra en Form
til en anden finder der altid et Tab Sted, og
Forholdet mellem Mængden af den omdannede
Energi og den tilførte, som oftest udtrykt i
Procent, kaldes V. af det Apparat, hvorigennem
Omdannelsen er sket. Man taler om forskellige
Arter af V.: termisk, mekanisk m. fl.

Ved en Dampkedel f. Eks. benyttes Brændsel
til Frembringelse af Energi i Form af Damp;
fordampes med 1 kg Kul, hvis Brændværdi er
7000 Kalorier, 7 1/2 kg Vand, og har den
dannede Damp en Spænding af 10 Atm.,
indeholder Dampen 7 1/2 X 662 = 4965 Kal. Var
Fødevandet 40°, indeholdt 7 1/2 kg deraf 300
Kal., og i Kedelen er der altsaa tilført Vandet
4965-300 = 4665 Kal. Man siger da, at
Kedelens V. er 4665/7000 = 66,7 %.

Bruger en Dampmaskine af denne Damp f.
Eks. 7 1/2 kg til Frembringelse af en indiceret
Hestekraft i Timen, tilføres der Maskinen for
hver Hestekraft i Timen 4965 Kal. En
Hestekrafttimes Varmeækvivalent er 636 Kal., og
Dampmaskinens termiske V. siges da at
være 636/4965 = 12,8 %.

Men ikke al den indicerede Hestekraft kan
man disponere over som Drivkraft — »effektiv«
Hestekraft — idet Dampmaskinen selv
forbruger en Del Arbejde, og hvis man af 100
indicerede Hestekraft faar f. Eks. 83 effektive
Hestekraft, siges Maskinens mekaniske V. at
være 83 %. Man ser da, at den Varmemængde,
som 1 kg Kul indeholdt, nemlig 7000 Kal., er
medgaaet til at frembringe 0,83 effektiv
Hestekrafttime, hvortil svarer 528 Kal., og den
samlede V. af Kedel- og Maskinanlægget er da
528/7000 = 7,54 %.

Paa lignende Maade beregnes V. af andre
Kraftmaskiner. Ogsaa ved Arbejdsmaskiner
taler man om V., saaledes ved Hejseapparater,
Dynamomaskiner o. s. v., og V. er her
Forholdet mellem det virkelig udførte Arbejde og
det, der har været nødvendigt for at drive
Maskinen.

Ved Pumper, Kompressorer o. l. kaldes
Forholdet mellem de virkelig leverede Vand- eller
Luftmængder og det af Stemplet beskrevne
Volumen: volumetrisk V. o. s. fr.
H. H. S.

Virk Sund, Limfjorden, det smalle Sund,
der forbinder Lovns Bredning med Hjarbæk
Fjord. I en smal Rende er der 6—10 m Dybde
Over den smalleste Del af Sundet er der
Færgeforbindelse.
G. F. H.

Wirksworth [’wə.kswəþ], By i det mellemste
England, Derbyshire, 22 km NNV. f. Derby,
er Midtpunkt i et Blyminedistrikt, en gammel
malerisk By med en Korskirke i
Perpendikulærstil, Latinskole, Blygruber og (1921) 3615
Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Wirnt von Gravenberg [’vernt-fån-’gra.fənbærk],
middelalderlig tysk Epiker, vistnok fra
Østfranken, Samtidig med Wolfram v.
Eschenbach. Han levede ved Berthold IV af Meran’s
Hof og digtede c. 1210 et Epos »Wigalois oder
der Riter mit dem Rade«, udgivet af Benecke
(1819), af Franz Pfeiffer (1847) og af A. E.
Schönbach (1879), oversat af Grev Wolf von
Baudissin (1848). Senere blev dette Epos
omarbejdet til en Folkebog, der udkom 1493 i
Augsburg. (Litt.: R. Bethge. »W. v. G.«
[1881]).
C. B-s.

Viroconium, Oldtidsby i det vestlige
Britannien, nu Wroxeter.
H. H. R.

Virodunum, se Verdun sur Meuse.

Virolafedt, Virolatalg, er en Slags Fedt,
der faas af Frøene af den i det nordlige
Sydamerika voksende, til Muskatnødfamilien
hørende Virola sebifera. Det er ved almindelig
Temperatur gulligt, talgagtigt og overtrækkes
ved Henliggen med et perlemorsglinsende
Overtræk. Det friske V. har en om Muskatsmør
mindende Lugt, men bliver hurtig harsk. Det
smelter ved 45—50° C. og er fuldstændig opløseligt
i Alkohol og Æter. V. anvendes, ligesom det
nærstaaende, men noget haardere og
kulbrinteholdige Olienødfedt af Virola
surinamensis
, til Fremstilling af Lys, navnlig i Amerika,
Frankrig og England.
K. M.

Virovitica [virå’vititsa], 1) ungarsk
Veröcze, tidligere ungarsk Komitat, nu
tilhørende Jugoslavien, beliggende paa Dravas
venstre Bred. 2) Tidligere befæstet By, beliggende
i Jugoslavien, 108 km Ø. f. Zagreb (Agram).
6000 Indb. Vinavl.
N. H. J.

Wirsching ["ver∫eŋ], Otto, tysk Maler og
Grafiker, f. 1889 i Nürnberg, d. 1. Decbr 1919 i
Dachau. Efter 3 Læreaar i Nürnbergs
Kunstindustriskole studerede han fra 1907 paa
Münchens Akademi og 1909—10 i Paris. Hans Kunst
er udpræget fantastisk: Eventyrmotiver,
Renaissancebilleder m. v., ogsaa gode Portrætter
(Kunstnerens Hustru m. v.). Kendte Værker:
»Siesta«, »Dæmring«. »Medea«, »Lethe« (hans
sidste Arbejde). I sin fremragende grafiske
Kunst sluttede W. sig ofte til 15. Aarhundredes
Stil (Dødedans, kunstindustrielle Træsnit m. v.).
A. Hk.

Wirsén [vir’se.n], Carl David af, svensk
Digter og Kritiker, f. 9. Decbr 1842, d. 12.
Juni 1912, Student 1860, Dr. phil. 1866 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free