- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vishnu - Vishnu-Purana - Vishnu Smriti - Vishnutherium - visibel - Visin - vis inertiæ - Vising, Per Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse) og gør ham Rangen stridig; største
Parten af de moderne folkelige Religionsformer i
Indien kan derfor henføres til en af de to
Hovedformer: Visbnuisme og Çivaisme. V.
anraabes under mange forskellige Navne, af
hvilke Hari meget ofte forekommer i
Mahabharata og endnu bruges i moderne
Religionssamfund, f. Eks. hos Sikherne (s. d.). Under
Navn af Narayana identificeres han med
den personlige Side af Urvæsenet, der sætter
Vandene i Bevægelse og hviler paa Slangen
Çesha (s. d.), medens Brahman stiger
frem af en Lotusblomst, som vokser ud fra
hans Navle. Som hans Hustru nævnes Aditi
og Sinivali (s. d.), senere derimod
Skønhedsgudinden Lakshmi eller Çri (ogsaa
Sarasvati, s. d.). Hans Attributter er et
Mærke (Çrivatsa) paa Brystet og en Juvel
(Kaustubha); han har Lotus-Øjne og fire Arme, i
hvilke han holder et Muslingehorn, en Diskus,
en Kølle og en Lotus, foruden Bue og Sværd;
han forestilles kørende paa en 8-hjulet, gylden
Vogn eller ridende paa Fuglen Garuda; hans
Klædning er gul, og hans ene Fod er blaa.
Karakteristisk for V. er hans Inkarnationer
(Avatarer, s. d.), forskellige Dyre- og
Menneskeskikkelser, som han fra Tid til anden har
paataget sig for at frelse Verden fra
forskellige Ulykker eller lignende. Antallet af disse
Inkarnationer angives i Almindelighed til 10
(senere mange flere): 1) som Fisk (Matsya),
i hvilken Skikkelse han frelser og belærer
Manu (s. d.); 2) som en Skildpadde
(Kurma), der bistaar Guderne under Kerningen
af Verdenshavet (for at frembringe Amrita,
s. d.); 3) som et Vildsvin (Varaha), der
engang opgravede Jorden, da den var
nedsænket i Havet, ødelagt af Asurerne; 4) som en
Mandløve (Nrisinha), i hvilken Skikkelse
han sønderriver Hiranyakaçipu, Fader til
Prahlada (s. d.); 5) som en Dværg
(Vamana) (Daityakongen Bali truede med at
tilintetgøre Gudernes Herredømme; da kom V.
i Skikkelse af en Dværg til ham og opnaaede
det Løfte af ham, at han maatte faa saa stort et
Omraade til Bolig, som han kunde overspænde
med 3 Skridt, hvorefter han tog hele Universet
i V.’s 3 Skridt: gennem Jord, Luft og Himmel);
6) som Paracu-Rama (s. d.); 7) som
Rama (eller Ramacandra [se Rama]); 8) som
Krishna (s. d.); 9) som Buddha, der
prædiker kætterske Meninger og forleder
Dæmonerne til Frafald fra Vedaerne og Ofringerne,
saa at Guderne samler sig til fornyet Kamp
mod dem og nu med Lethed adsplitter dem,
da de som Følge af Kætterier har tabt deres
Kraft (symboliserende Buddhismens
Fortrængelse fra Indien); 10) endelig som Kalki skal
V. engang i Fremtiden vende tilbage, naar
Menneskeslægten er nedsunket i Ugudelighed,
for at udrydde alt det onde og genoprette
Lykke og Retfærdighed paa Jorden. Vigtigst blandt
disse Inkarnationer er naturligvis Rama og
Krishna, thi under disse Former har V.
en anselig Skare af Tilbedere i det nuværende
Indien. Den vishnuitiske Teologi har i Tidernes
Løb spaltet sig i en hel Del forskellige Skoler
i Indien, angaaende hvis Læresystemer her blot
henvises til de særskilte Artikler; de vigtigste
Afdelinger er følgende: 1) Ramanuja, hvis
Sekt er talrig i Sydindien, mindre talrig i
Nordindien, hvor Benævnelsen er
Çri-Vaishnava (eller Çri-Sampradayin); 2)
Ramananda (eller Ramavat), udbredt i
Ganges-Landet, navnlig Agra-Distriktet, især
omfattende talrige Skarer af de lavere
Samfundsklasser; 3) Kabir Panthin, stiftet af
Kabir, i Øvre- og Central-Indien; 4)
Vallabhacarya (eller
Rudra-Sampradayin), rundt om i Indien, særlig
Central-Indien (Krishna-Dyrkere); 5)
Madhvacarya (eller Brahma-Sampradayin) i
Sydindien; 6) Vaishnava’erne i
Bengalen
(omtrent 1/3 af Befolkningen der), hvis
Sekt blev stiftet af Caitanya (s. d.) omkring
1500 (Krishna-Dyrkere); endelig 7) forskellige
mindre betydelige Sekter. Om det religiøse og
filosofiske Grundlag jfr. særlig Artiklen
Bhagavadgita. (Litt.: P. Wurm, »Geschichte
der indischen Religion« [Basel 1874]; V.
Fausbøll
, Indian Mythologi [London 1902]; Muir,
Original Sanskrit Texts, Vol. IV [London 1873];
H. H. Wilson, Sketch of the Religions Sects
of the Hindus
[1832]; Th. Goldstücker,
Literary Remains, Bd I [London 1879]).
D. A.

Vishnu-Purana er et af de vigtigste Værker
i den indiske Litteratur af den Slags, som
benævnes Purana’er (s. d.), særlig fordi den i
mere systematisk Form indeholder hele det
indiske Myte- og Sagnstof vedrørende
Kosmogonien, Verdens, Guders og Menneskers
Tilblivelse, Genealogier over Gude- og Patriarkslægter,
gamle Dynastiers og Kongers Historie, o. s. v.
Den er gentagne Gange udgivet i Indien
(Bombay 1865; 1887; Kalkutta 1888) og oversat først
af H. H. Wilson (London 1840, paa ny
udgivet af Fitzedward Hall, 5 Bind,
London 1864—70, i Wilson’s Works), senere af
M. N. Dutt (Kalkutta 1894). (Litt:
Macdonell. History of Sanskrit Literature
[London 1900]).
D. A.

Vishnu Smriti, Navn paa en gammel indisk
Lovbog, som er udgivet af J. Jolly (Kalkutta
1881) og oversat paa Engelsk af samme i Sacred
Books of the East
(Oxford 1880).
D. A.

Vishnutherium [visjnu-’te’-], se Giraf.

visibel (lat), synlig; til at faa i Tale.

Visin, russisk Sagnkæmpe, dræbt af Starkad.

vis inertiæ, d. s. s. Inerti (se Bevægelse).
Man betragter ikke nu Inerti som en »Kraft«
(lat. vis).
(K. S. K.). A. W. M.

Vising [’vi.siŋ], Per Johan, sv. Sprog- og
Litteraturforsker, f. 20. April 1855. Blev Student
i Uppsala 1874 og kastede sig straks over
Studiet af romanske Sprog; erhvervede
Doktorgraden i 1882, blev samme Aar Docent i Fransk
ved Uppsala Universitet, overgik 1886 til Lunds
Universitet og udnævntes 1890 til Professor i
romanske Sprog ved den nyoprettede Högskola
i Göteborg, hvis Rektor han var fra 1899 til
1909. V., der beklædte sit Embede til 1922, har
udfoldet en meget omfattende Virksomhed som
romansk Filolog: han har særlig dyrket
Anglo-Normansk, men hans Studier berører iøvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free