- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Johan Herman Lie - Vogt, Johanne - Vogt, Jørgen Herman - Vogt, Lorenz Juhl - Vogt, Nils

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bergskole og Stockholms Højskole, ved hvilken
sidste han en Tid var ansat som Amanuensis,
videre i Freiberg, Leipzig, Paris m. fl. St.
1886 blev han udnævnt til Professor i
Metallurgi ved Oslo Universitet, 1912 til Professor i
Mineralogi ved Norges tekniske Højskole i
Trondhjem. V. har foretaget en Mængde
Rejser rundt om i Norge, over store Dele af
Sverige og ellers viden om i Europa, i
Studieøjemed og som Deltager ved forskellige
videnskabelige Kongresser. Han har leveret en lang
Række betydelige Arbejder paa Geologiens og
Metallurgiens Omraader. Hans Undersøgelser
over Mineraldannelsen i Silikatsmelter har
været banebrydende. Ertsforekomsternes Geologi,
særlig de saakaldte magnetiske Forekomsters,
har han viet et indgaaende Studium, og staar
paa dette Felt i første Række. V.’s
Lærervirksomhed ved Universitetet og den tekniske
Højskole har virket inciterende paa den yngre
Generation af norske Geologer.
Wt. K.

Vogt [fo.gt], Johanne, f. Collett, norsk
Forfatterinde, f. i Oslo 4. Maj 1833, d. smst.
22. Juli 1906 som Sporvejsdirektør J. Th. V.’s
Enke. Efter at have offentliggjort Lejligheds-
og Barnesange, Betragtninger og
Smaafortællinger i Pressen, udgav hun »En Børnebog til
Julen« (1876), »Tilsjøs og iland. Fortællinger
for Børn« (1880) samt »Fortællinger« (1887).
Siden udgav hun Novellerne »En Æresret«
(1893), »Dagligdags« (1896) og »Da Professoren
rejste« (1900) samt to Bind Smaafortællinger,
»Spredt og samlet« (1897) og »Fortællinger og
Skisser« (1902). Med »Statsraad Collets Hus
og hans Samtid. Erindringer 1814—89« (1903;
3., ændrede Udgave 1925) har hun givet et
værdifuldt Bidrag til Forstaaelsen af en
allerede halvglemt Periode af norsk Tidshistorie.
(C. Br.). Wt. K.

Vogt [fo.gt], Jørgen Herman, norsk
Statsraad, f. i Drammen 21. Juli 1784, d. i Oslo
12. Jan. 1862, blev Student 1800, cand. jur.
1806 og tjenstgjorde i Finanskollegiets
Sekretariat, indtil han 1809 efterfulgte sin Fader i
Nordfjords Sorenskriveri. 1812—14 var han
ansat som Assessor i Finanskasse-Direktionen,
deltog i Stiftelsen af »Nordmandsforeningen« i
Kjøbenhavn og vendte i Septbr 1814 tilbage til
Norge. Af Rigsforsamlingen paa Eidsvold var
han valgt til Medlem af den under 19. Maj
nedsatte Finanskomite og bestyrede efter sin
Hjemkomst Finansdepartementet indtil Grev
Wedel’s Udnævnelse til Statsraad. Senere var
han Ekspeditionssekretær til 1822, derefter
Statssekretær og udnævntes 1825 til Statsraad.
Som saadan bestyrede han Armédepartementet
og Justitsdepartementet og var Medlem af
Statsraadsafdelingen i Stockholm til 1828;
senere var han i en Række Aar fritagen for
Embedshverv for at arbejde paa det Udkast
til Kriminallov, som i flere Udgaver, rettede
og omarbejdede, blev Almenheden forelagt
sammen med tilstillede Bemærkninger og Motiver.
Af Lovkommissionen udtraadte han 1837, efter
at han Efteraaret forud var genindtraadt i
Regeringen og havde overtaget Bestyrelsen af
Finansdepartementet, som han derefter med
enkelte Mellemrum forestod indtil 1849. 1845
blev han stillet under Tiltale for Rigsret for
at have bevirket kgl. Resolutioner, der
opfattedes som staaende i Strid med Stortingets
Beskatningsret, men frifandtes, idet dog den af
ham foranledigede Anvisning erklæredes for
en Misforstaaelse af Grundloven. 1849—58
bestyrede han fra Tid til anden de forskellige
Departementer, var Medlem af de 1852 og 1857
nedsatte Interimsregeringer og fungerede i den
sidste Tid (fra 1856 af) som Regeringens
Formand. Hans Afskedsansøgning indleveredes 24.
Novbr 1858 paa Kronprinsregentens Opfordring.
I sin sidste Levetid optegnede han sine
Erindringer, der i 2 Bind er udgivne 1871 og 1895
af den norske historiske Forening. Han deltog
1815 og 1819—25 i Udgivelsen af »Den norske
Rigstidende« og 1818—23 af »Juridisk
Repertorium«, og af selvstændige Arbejder foreligger
fra hans Haand en Række Afhandlinger om
Penge- og Skattevæsenet. Et Par Legater er
oprettede til hans Minde, det ene knyttet til
Selskabet for Norges Vel, det andet til den
historiske Forening.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Vogt [fo.gt], Lorenz Juhl, norsk
Toldembedsmand og Historiker, foregaaendes
Brodersøn, f. i Oslo 28. Apr. 1825, d. i Sandefjord
3. Juli 1901. Efter at have været Bureauchef i
Finansdepartementets Toldkontor siden 1858 blev
V. 1865 udnævnt til Toldinspektør i
Fredrikshald (Halden), et Embede, han beklædte indtil
en Maaned før sin Død. Embedet gav ham
Otium saavel til at deltage i det offentlige Liv
som til ganske vidtstrakte Studier. 1868—84 sad
han som Medlem af Fredrikshalds
Kommunestyre, og 1873—79 var han Byens Repræsentant
paa Stortinget. Allerede tidligere havde
imidlertid det Offentlige taget hans grundige Indsigt
i alle Slags told- og handelspolitiske
Spørgsmaal til Nytte; saaledes var han Medlem af
Toldtarifkommissionen af 1858, Formand i den
store Toldlovskommission af 1867, ligesom han
var Medlem af Toldtarifkommissionen af 1874,
af Udskibningskommissionen af 1878 og i
Stortinget hele Tiden af Toldkomiteen. En Frugt
af denne Indsigt var ogsaa hans Bog
»Frihandelens Fremgang og Sejr i Storbritannien og
Irland« (1864. svensk Oversættelse 1866), der
bidrog til at skaffe Frihandelslæren Udbredelse
i de skandinaviske Lande. Senere førtes hans
Undersøgelser over paa Socialpolitikkens
Omraade i Skriftet »Den norske Arbejders
Beskatning og Forbrug« (1877). Resultatet af sine
historiske Studier nedlagde han foruden i en
større Afhandling om »Norges Udførsel af
Trælast i ældre Tider« (i norsk »Historisk
Tidsskrift« 1886) navnlig i den betydelige og
interessante Monografi »Dublin som norsk By. Fra
vort ældste Købstadliv« (1896), et vægtigt
Bidrag til Diskussionen om den norske
Kolonisation i Irland og paa de øvrige britiske Øer.
(K. V. H.). Wt. K.

Vogt [fo.gt], Nils, norsk Statsraad,
Brodersøn af ovennævnte Jørgen H. V., f. i Oslo
15. Apr. 1817, d. smst. 8. Novbr 1894, blev
Student 1835, cand. jur. 1839, hvorefter han
ansattes i Justitsdepartementet, hvor han 1847
blev Ekspeditionssekretær. 1850—60 var han
Amtmand i Søndre Bergenhus (Hordaland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free