Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wokingham - Vokontier - Voks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wokingham [’woukiŋəm], Oakingham,
By i det sydlige England, Berkshire, 10 km
SØ. f. Reading, smukt beliggende ved
Windsor-Skoven, har et gotisk Raadhus, Korn- og
Savmøller, Papirfabrik og (1921) 4473 Indb. I
Nærheden ligger Herresædet Bearwood.
(M. Kr.). M. H-n.
Vokontier (Vocontii), gallisk Oldtidsfolk,
boede paa Alpernes vestlige Skraaning i Gallia
Narbonensis.
H. H. R.
Voks kaldes en stor Gruppe Stoffer, der i
mange Henseender staar Fedtstofferne nær,
men bl. a. adskiller sig fra disse derved, at de
ved almindelig Temperatur er haarde og
sprøde, og i kemisk Henseende derved, at
Fedtstofferne er Forbindelser af Glycerin og forskellige
Syrer, medens V. indeholder andre Alkoholer
end Glycerin og sædvanlig ogsaa andre Syrer
end Fedtstofferne. En Særstilling indtager
Japan-V., der paa Grund af sine fysiske
Egenskaber sædvanlig henregnes til Voksarterne, men
som næsten udelukkende bestaar af Glycerider.
Paa Grund af denne Forskel i den kemiske
Sammensætning udviser Voksarterne ogsaa paa
flere Punkter Egenskaber, der adskiller dem
ret skarpt fra Fedtstofferne, saaledes naar man
forsøger at forsæbe dem med Alkalier, idet de
herved frigjorte Alkoholer i Modsætning til
Glycerin for største Delen er uopløselige i Vand,
hvorfor man sædvanlig betegner V. som helt
eller delvis uforsæbelige.
I daglig Tale forstaar man ved V. uden
videre Tilføjelse altid Bivoks. Angaaende
dettes Dannelse se Bier, S. 206. Efter at
Honningen er indvundet, udkoges Vokskagerne med
Vand, hvorved Resten af Honningen opløses,
medens V. smelter og udhældes i flade Kar til
Stivning. Det saaledes fremstillede raa eller
gule V. (Cera flava eller C. citrina) er gulligt,
men, navnlig af oversøiske Sorter, undertiden
ogsaa grønligt eller rødligt, lugter af Honning
og er næsten uden Smag. Det har Vægtfylden
0,956—0,966, er ved almindelig Temperatur haardt
og sprødt, men bliver allerede ved Haandvarme
blødt og smelter ved 62—63°. Det er
fuldstændig uopløseligt i Vand og i kold Alkohol, delvis
opløseligt (Cerotinsyren) i kogende Alkohol,
men fuldstændig opløseligt i 35 Dele Æter, i
Kloroform, Benzol, Svovlkulstof, fede og
æteriske Olier. Naar gul V. renses ved gentagen
Omsmeltning med Vand og i tynde Strimler og
i fugtig Tilstand udsættes for Solen, bleges det
og bliver rent hvidt, oftest dog med et svagt
gulligt Skær, idet det samtidig mister Lugten og
bliver mere sprødt, og det kaldes da hvidt V.,
»Jomfruvoks« (Cera alba). Baade
Smeltepunkt og Vægtfylde stiger noget ved denne
Behandling, hvis Resultat ogsaa kan naas ved
Behandling med Ben- eller Blodkul eller med
forskellige hurtig virkende Blegemidler. V. bestaar
i Hovedsagen af en Blanding af fri Cerotinsyre
og Myricylpalmitat, men indeholder tillige en
ringe Mængde Cerylcerotat samt 12—14 %
Kulbrinter. Det benyttes i betydelig Mængde i
Teknikken, saaledes til Fremstilling af Vokslys (se
Lys), til Appretur, til Fremstilling af Bonevoks,
Modelervoks og Vokspapir, til Voksning af
Læder o. a. og i Medicinen til Fremstilling af
forskellige Salver (Cerater) o. a. Det er Genstand
for hyppige Forfalskninger, der enten kan
bestaa i en Indblanding af Kridt, Gips o. l. eller
Stivelse, eller, hvad der er langt hyppigere og
ikke altid let at opdage, i Indblanding af
Ceresin, Japan-V., Talg, Harpiks, Stearinsyre og
Karnauba-V. En Del af disse Indblandinger
træffes saa meget hyppigere, som man ofte for
at lette Bierne Arbejdet i Kuberne indsætter
pressede Tavler, forsynede med opstaaende
Ribber, som kan danne Grundlaget for
Cellebygningen, og det er ret almindeligt, at disse
Tavler, i Stedet for at bestaa af V., er lavede
af Ceresin o. l.
Af andre Arter V., der faas fra Dyreriget,
kan nævnes Hvalrav og kinesisk V.
Dette sidste er ligesom alm. V. en Slags
Insektvoks, idet det faas af en i Kina og Japan
levende Skjoldlus, Coccus cerifera, der afsætter
det paa Grene og Blade, fra hvilke det skilles
ved Udkogning med Vand. Det er glinsende
hvidt, ligner Hvalrav, smelter ved 81—83°,
bestaar hovedsagelig af cerotinsurt Cetyl og
anvendes, navnlig paa Produktionsstederne, til
Fremstilling af Lys.
Af de Arter V., der stammer fra Planteriget,
Plantevoks, kan følgende nævnes.
Karnauba-V. faas af den sydamerikanske
Karnauba-Palme Copernicia cerifera, paa hvis
Blade det danner et Overtræk, tykkere paa
Overend paa Undersiden. Bladene afskæres og
tørres i Solen, hvorefter V. kan bankes af i Form
af et groft Pulver, der sammensmeltes til store
Kager, eller ogsaa udkoges Bladene straks med
Vand. Det saaledes vundne raa V. er
gulliggrønt med brune Pletter, haardt, sprødt og
uden Smag, lugter i frisk Tilstand af Kumarin,
men mister efterhaanden Lugten. Det ved
Omsmeltning rensede V. har en bleg grønliggul
Farve, men ligner ellers i Egenskaber det raa.
Det smelter ved c. 84° eller noget højere og
udbreder herved en aromatisk Lugt.
Vægtfylden er 0,900—0,999. Det er let opløseligt i
kogende Alkohol og i Æter og bestaar hovedsagelig
af Myricylcerotat. I Europa benyttes det til
Erstatning for almindelig V., som Tilsætning til
Segllak og i meget stor Mængde til Fremstilling
af Skomagervoks, Blanksværte, Bone-V., til
Polering af Læder o. l. Palmevoks bruges
som Betegnelse dels for Karnauba-V., dels for
en Blanding af Harpiks og V., der faas af den
paa Andes-Bjergene voksende Vokspalme,
Ceroxylon andicola, hvis Stammer det bedækker i
et indtil 6 mm tykt Lag. Det vindes ved
Afskrabning eller ved Udkogning af Barken med
Vand og renses ved Omsmeltning, og ligner
derefter i Udseende og Egenskaber
Karnauba-V. og bruges som dette, men smelter først ved
en noget højere Temperatur, sædvanlig ved
102—105°. Urigtig benyttes Palmevoks ogsaa
undertiden som Betegnelse for Okubavoks,
der faas ved Udkogning af Frugterne af et ved
Amazon-Floden voksende, sandsynligvis til
Muskatnødfamilien hørende Træ. Det er
gullighvidt, blødere end Bivoks, smelter ved
36,5—40° og bestaar af en Blanding af V., Fedt og
Harpiks. Det kan benyttes som Tilsætning til
Raamaterialet ved Fabrikation af Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
