Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voks - Voks, vegetabilsk - voksagtig Degeneration - Voksarter - Voksblomst - Voksbusk - Voksbønner - Voksdug - Voksenaas - voksende Kort - Voksenkollen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kandelillavoks faas af Euphorbia
antisyphilitica fra det sydlige Nordamerika, paa hvis
Stamme og Grene det afsætter sig. I ren
Tilstand er det lysrødligt til mørkebrunt og
smelter ved 67—82°. Det anvendes især til
Bonevoks og Skosværte, i Lakfabrikationen, til
Isoleringsmasse til Telefonkabler o. a.
Japanesisk V., Japan Talg, hører i kemisk
Henseende ikke til Voksarterne, men til
Fedtstofferne, idet det hovedsagelig bestaar af Palmitin
og fri Palmitinsyre. Det faas af Frøene af
forskellige Arter Rhus, af hvilke det vindes ved
Udpresning eller Udkogning, renses ved
Omsmeltning og bliver derefter i højere eller
mindre Grad bleget i Solen. I raa Tilstand har det
et blaagraat Skær, i bleget en bleggul Farve,
men bliver ved Henliggen udvendig stærkt gult,
rødligt eller brunligt og faar hurtig et hvidt,
støvet Overtræk. Det er ved almindelig
Temperatur haardt, men bliver ved Haandvarme
plastisk, smelter ved 48—54° og har en svag,
talgagtig Lugt og Smag. Det benyttes som
Surrogat for Bivoks ved Fremstilling af
Vokstændstikker og Lys, og forfalskes hyppig med Talg,
Stivelse og Vand, af hvilket det ved
Omsmeltning kan bringes til at optage indtil 30 %.
Ogsaa Myricavoks, Myrtevoks hører i
kemisk Henseende til Fedtstofferne, idet det
hovedsagelig bestaar af Palmitin. Det faas af
forskellige Arter af den til Porsfamilien
hørende Myrica fra Amerika og Afrika, hvis
Frugter udkoges med Vand, hvorved V. smelter,
afskummes og omsmeltes. Det har en grønlig
Farve, men overtrækker sig ved Henliggen med
et tyndt, tæt Lag af hvidlig eller brunlig Farve.
Haardheden ligger mellem Bivoksets og
Karnaubavoksets, Smeltepunktet ved 42—49°, det
er uden Smag, men har en svagt balsamisk
Lugt, hvorfor det i Amerika benyttes til Lys, da
saadanne efter at være slukkede udbreder en
behagelig Lugt. I øvrigt anvendes det paa
samme Maade som almindelig V. og Karnauba-V.
navnlig blandet med disse. Getah Lahoe, der
faas ved Behandling med Vand af den
indkogte Mælkesaft af den paa Java, Sumatra og
Ceylon voksende Ficus ceriflua, og
Kotrævoks, der faas paa lignende Maade af det i
Venezuela voksende Brosimum galactodendron,
og som er den af alle Sorter Plantevoks, der
har størst Lighed med Bivoks, har hidtil ikke
fundet Anvendelse i Europa.
K. M.
Voks, vegetabilsk, ell. Plantevoks
er en Blanding af Fedt og Harpiks, som hos
mange Planter udskilles fra Overhuden paa
Stængler, Blade eller Frugter. Det danner
sammenhængende Lag, der ved nærmere
mikroskopisk Undersøgelse viser sig at bestaa enten af
meget smaa Korn (hyppigst) eller lodrette og
meget tæt stillede Stave eller af Skorper, som
f. Eks. hos Palmer (Vokspalmen) kan blive
flere mm tykke. Disse Vokslag har Udseende
af en blaalig »Dug«; den aftørres let, men kan
da hos mange dannes paa ny. V. forekommer
hos talrige Sorter Kaal, Agerkaal, Strandkaal,
Marehalm og adskillige andre Strandplanter,
hos Kakteer og andre Ørkenplanter paa
Stængel og Blade. Endvidere er det meget
iøjnefaldende hos forskellige Frugter, saasom
Blommer, Druer, Slaaen o. s. v. Uden Tvivl
stammer Vokslag-Fordampningen fra de
indenfor liggende Væv, hvilket ogsaa er eftervist ved
Forsøg. Hos mange Vandplanter med
Frydeblade, hvis Overside er beklædt med et tyndt
Vokslag, bevirker dette, at Bladets Overside
bliver vandskyende (Aakande, Frøbid).
Undertiden er Voksudskillelsen saa betydelig, at den
kan faa teknisk Betydning. Af saadanne
Voksplanter, hvis Tal dog ikke er stort, kan
nævnes et Par Palmer (Ceroxylon andicola og
Copernicia cerifera), nogle Pors-Arter, nogle
Sumak-Arter, Brosimum galactodendron og
Myristica-Arter.
A. M.
voksagtig Degeneration, en sygelig
Forandring, der forekommer i de tværstribede
Muskler. I udtalte Tilfælde bliver disse blege,
glansløse og faar et ejendommeligt
fiskekødlignende Udseende. Ved mikroskopisk
Undersøgelse viser Fibrillerne sig at have tabt den
normale Tværstribning og at være henfaldne i
uregelmæssige, homogene, klumpede Brudstykker.
Degenerationen iagttages hyppigst ved tyfoid
Feber (i Bugmuskler og visse
Underekstremitetsmuskler), men forekommer ogsaa ved andre
Infektionssygdomme, saaledes ved Stivkrampe
og akut Trikinose.
Johs. F.
Voksarter, se Voks.
Voksblomst, Benævnelse for Hoya carnosa,
se Hoya.
Voksbusk, Benævnelse for Myrica cerifera,
se Pors.
Voksbønner, se Bønne.
Voksdug, forskellige, lettere og sværere
Tøjer, som er overtrukne med et Lag af bøjelig,
farvet Fernis, oftest ogsaa lakerede. Tøjerne
udspændes først i Rammer og grundes med et
Lag Lim eller Klister for at faa Porerne
lukkede, undertiden paa begge Sider, sædvanlig kun
paa Retten, hvorefter der paaføres et Lag
Fernis, som efter Indtørring afslibes, hvorpaa man
igen ferniserer, afsliber o. s. v., saa ofte det er
nødvendigt for Varens Kvalitet. Efter at det
sidste Fernislag er afslebet, bliver Mønsteret
paatrykt, dersom et saadant skal findes, og
derefter følger til sidst en Lakering. Undertiden
bliver der ogsaa i den ikke fuldt tørrede
Fernis indpresset et Mønster, der giver V. Lighed
med Narven hos forskellige Lædersorter, det
saakaldte Leather cloth. Til simplere Varer til
Indpakningsbrug bliver Fernissen undertiden
erstattet med Begolie o. l., idet man da bruger
simple Stoffer som Underlag.
K. M.
Voksenaas, se Voksenkollen.
voksende Kort, Søkort, der er aflagte efter
Mercator’s Projektion. I dette Kort fremtræder
Længdegraderne alle lige store,
Breddegraderne derimod tiltagende i Størrelse fra Ækvator
ud til Polerne, heraf Navnet. Kompaslinierne
ɔ: Linier, der skærer alle Meridianer under
samme Vinkel, fremtræder i dette Kort som
rette Linier, medens de i Virkeligheden er
snoede Linier.
(C. L. W.). C. B-h.
Voksenkollen eller Voksenaasen, en
480 m høj, skovklædt Aas 5 km NV. f. Oslo.
Den elektriske Holmenkol- og Tryvandsbane
fører fra Majorstuen Station op i en Bue rundt
V. paa Syd-, Vest- og Nordsiden med flere
Stationer, hvoriblandt V. Langs Banen og paa
V.’s Top ligger mange Villaer, deriblandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
