- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
341

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voksværk - Vol. - Volant - Volapük - Vol-au-vent - Volbach, Fritz - Volborg - Volborthit - Volcan de Agua - Volcano - Volcanus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udvikling af Knoglerne foregaar især ved
Enderne — Epifyserne — af de lange
Rørknogler, hvorved der viser sig en Mangel paa
Fasthed af den egentlige Vækstzone, som derfor
bliver mindre skikket til at bære Legemet, og
saaledes opstaar der Smerter paa disse Steder.
Om end ikke det samme som engelsk Syge —
Rachitis — frembyder den nævnte Tilstand dog
Ligheder med denne Rørnesygdom, og
Blødheden, der begrunder Smerterne, giver da
heller ikke saa sjældent Anledning til saadanne
Misdannelsers Udvikling som Kalveknæ,
Hofteskævhed o. l., især hvis de unge Mennesker i
denne Periode udsættes for ensformigt, noget
strengt Legemsarbejde. Hvis V. optræder
ukompliceret med saadanne Forvoksninger, er
den at betragte som en ganske ufarlig
Tilstand, der efter kortere eller længere Tid
ganske taber sig. Men dels selve de nævnte
Komplikationer, der kan udvikle sig ganske
snigende, indtil det er noget sent at behandle dem,
opfordrer til Opmærksomhed for Lidelsen, dels
ogsaa Vanskeligheden ved at vide, om man
ikke staar over for en Lidelse af endnu
alvorligere Natur end de ovenomtalte, bør mane
til Opmærksomhed. Ofte vil en omsigtsfuld
Observation af Lægen kunne fastslaa Tilfældets
alvorligere Betydning i Tide, mulig vil en
Röntgen-Fotografering af det syge Parti kunne
oplyse et eller andet vigtigt, saa det er en
Uforsigtighed at slaa V. hen som noget
intetsigende
(E. A. T.). H. I. B.

Vol., Forkortelse for Volumen (s. d.),
ogsaa navnlig i Fransk og Engelsk for Volume,
Bind (af et Værk i flere Bind).

Volant [da. -laŋ, fr. vå’lã], se Garnering.

Volapük [-’pyk], se Schleyer.

Vol-au-vent [’vål-o-’vã] (fransk) er en Slags
Postej af Smørdej, som bages uden Form, idet
der oven paa en rund Plade Smørdej lægges
en udstukken Dejrand, nøjagtig af samme
Størrelse som Bundpladen. I V. serveres en eller
anden Stuvning eller Ragout.

En V. adskiller sig fra en almindelig Postej
ved, at Fylden i denne bages sammen med
Postej dej en, hvorimod V. bages særskilt og
først fyldes ved Anretningen. I daglig Tale i
Danmark kaldes smaa V. med Laag altid for
Postejer.
(R. H.). M. S-l.

Volbach [’fålbak], Fritz, tysk Komponist
og Forfatter, f. i Rhin-Landene 17. Decbr 1861,
studerede samtidig Musik og Filosofi og
virkede som Dirigent af forskellige Kor- og
Oratorieforeninger, fra 1919 Professor ved
Universitetet i Münster; fremragende Orgelspiller.
Hans Kompositioner er mest symfoniske
Digtninge og Korværker; af hans Skrifter skal
nævnes en Händel-Biografi i Samlingen »Berühmte
Musiker«, »Beethoven«, »Das moderne
Orchester« etc.
W. B.

Volborg (Voldborg), Herred i det
østlige Sjælland, det vestligste i Kjøbenhavns Amt
(Roskilde Amtsraadskreds), begrænses mod Ø.
af Roskilde Fjord, Sømme Herred, fra hvilket
det skilles ved Lejre Aa, og Ramsø Herred,
mod Vest af Sorø Amt (Ringsted Herred),
Holbæk Amt (Merløse Herred), fra hvilket det paa
et Stykke skilles ved Elverdam Aa, og Isefjord,
og mod N. af Frederiksborg Amt (Horns
Herred), hvor Vejle Aa for en Del danner
Grænsen. Dets Udstrækning fra N. til S. er c. 24
km, medens dets største Bredde er 11 km.
Arealet er 194,2 km2, og 5. Novbr 1925 fandtes
der 9717 Indbyggere (1921: 9288, 1901: 8358,
1850: 8576, 1801: 6001), altsaa 50 pr. km2.
Overfladen er i den sydlige Del højtliggende og
bakket (Skovbakke hæver sig her til 113 m,
Egestallebjerg til 94 m); den nordlige Del, der
hører til Halvøen mellem Isefjord og Roskilde
Fjord, har en mere jævn Overflade, og
Bakketoppene ligger her mellem 30 og 50 m. I
sidstnævnte Del findes Herredets bedste Jorder,
medens disse mod S. er lettere og mere sandede,
saa at Herredet som Helhed er det lavest
boniterede i Amtet, idet der gennemsnitlig gaar
5,6 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet var
1919: 15907 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o.
l., 122 ha Mose til Tørveskær, 2705 ha Skov og
Plantage, 548 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser
o. l., kun 37 ha Lyngbakker og udyrkelig Grund
og 104 ha Vandareal. Skov er altsaa
forholdsvis stærkt fremtrædende, hovedsagelig i den
sydlige Del, og udgør c. 1\7 af Herredets Areal.
Det dyrkede Landbrugsareal var 1924 benyttet
saaledes: 7201 ha til Kornsorter (heraf Byg 2822,
Havre 2667, Rug 873, Hvede 770), 2223 ha til
Rodfrugter (hovedsagelig Kaalrabi og
Runkelroer), 243 ha til andre Høstarealer, 1112 ha
Brak og 3690 ha til Grønfoder, Høslæt og
Græsning; desuden var der 148 ha Høslæt uden for
Agermarken. Af de vigtigste Husdyr var der
1924: 2937 Heste, 13947 Stkr Hornkvæg, 416
Faar og 21078 Svin. — V. Herred omfatter 13
Sogne i Sømme og V. Herreders Provsti
(Roskilde Stift). I verdslig Henseende hører det til
4. Retskreds (Roskilde Købstad med
Ramsø-Tune Herreder og Lejre Herred) og til 4.
Politikreds (samme Omraade) med Tingsted,
Dommer og Politimester i Roskilde. — Gennem
Herredet gaar Statsbanerne mellem Roskilde og
Holbæk og mellem Ringsted og Frederikssund;
den sidste kun aabnet til Hvalsø 1927. V.
Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Walbys- eller Valbushæreth (senere
forvanskedes det til Valborg og derpaa til
Voldborg), hørte i Middelalderen til Sjællands
Medelsyssel. Fra 1660 til Roskilde Amt, indtil
dette i 1808 lagdes sammen med Kjøbenhavns
Amt.
(H. W.). M. S.

Volborthit [-’tit], gullig grønt Mineral fra
Nisjne Tagilsk i Ural, bestaar af et vandholdigt
Vanadat af Kobber, Baryum o. a.
(N. V. U.). O. B. B.

Volcan de Agua [vål’kan-ðæ-’agwa], se Agua.

Volcano [v壒kanu], se
Magalhães-Archipel.

Volcanus (i senere Tid almindelig
Vulcanus), romersk Guddom, svarende til
Grækernes Hefaistos. V. er Symbolet for Ilden,
navnlig som den voldsomme Naturkraft, der
brat kan ødelægge Menneskeværk, modsat
Vesta, som repræsenterer den lysende og
varmende Arneild. Han dyrkedes derfor
fortrinsvis med Forsoningsofre, og det almindelige
Kultussted laa uden for selve Byen, paa
Mars-Marken. Dog fandtes ogsaa paa Forum en
Helligdom, Volcanal. som ansaas for
grundlagt af Romulus selv og regnedes for et af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free