Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldgift mellem Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konferencen af 1907 om Oprettelsen af en
Voldgiftsdomstol med 15 faste, lønnede Dommere,
udnævnte efter lignende Regler som dem, der
vedtoges for den internationale Prisedomstol
(s. d.). Forslaget om en saadan, virkelig
permanent Voldgiftsret, der ikke skulde træde i
Stedet for, men ved Siden af den eksisterende
Voldgiftsdomstol, støttedes bl. a. af England,
Rusland og Tyskland, men strandede paa
Modstand fra de mindre, navnlig sydamerikanske
Stater, idet disse ikke vilde gaa med til den
Afvigelse fra Grundsætningen om Staternes
indbyrdes Ligeberettigelse, som var nødvendig,
naar Dommernes Antal ikke skulde blive for
stort og Stormagterne dog i alle Tilfælde have
Ret til Sæde i Domstolen.
Afslutningen af almindelige Voldgiftstraktater
mellem enkelte Stater fortsattes efter 1907,
saaledes at der ved Verdenskrigens Udbrud i 1914
var over 130 Voldgiftstraktater i Kraft foruden
halvandet Hundrede andre Traktater med
Voldgiftsklausul. Af de europæiske Stormagter holdt
Tyskland sig endnu i denne Periode i det hele
tilbage, bortset fra to Traktater af 1904, den
ene med Storbritannien, den anden med De
Forenede Stater, hvilken sidste Magt dog ikke
ratificerede. Paa den anden Side indgik De
Forenede Stater 1908 og 1909 ikke mindre end
21 Traktater, deriblandt ogsaa med Japan og
Kina, som hidtil havde staaet uden for
Bevægelsen. Danmark har i Tidsrummet mellem
den 2. Haagkonference og Fredsbruddet i 1914
afsluttet Voldgiftstraktater med De Forenede
Stater 18. Maj 1908 (udløben 1914), Sverige 17.
Juli 1908, Norge 8. Oktbr 1908, Frankrig 9.
Aug. 1911 (Udvidelse af Traktaten af 1905) og
Brasilien 27. Novbr 1911 (ratificeret 1916).
Norge har foruden den lige nævnte Traktat med
Danmark afsluttet Traktater med De Forenede
Stater 4. Apr. 1908, Portugal 8. Decbr 1908,
Brasilien 13. Juli 1909 og Italien 4. Decbr 1910.
Af de af Danmark i dette Tidsrum afsluttede
Voldgiftstraktater er den amerikanske af
samme Type som de ældre engelske og franske
Traktater, der omfatter Tvistigheder af retlig
Natur med Undtagelse af dem, der angaar de
kontraherende Staters Livsinteresser,
Uafhængighed eller Ære — om dette er Tilfældet,
afgør hver af Parterne selv — eller som berører
andre Magters Interesser. Traktaten med
Sverige undtager alene Tvistigheder, som berører
Parternes Uafhængighed, Integritet eller vitale
Interesser; om dette er Tilfældet, afgøres for
Uafhængighedens og Integritetens
Vedkommende af den paagældende Part selv, for
Livsinteressernes Vedkommende derimod af
Voldgiftsretten. Den dansk-norske Traktat
undtager kun Tvistigheder vedrørende
Uafhængigheden og Integriteten; hver Part
bestemmer selv, om et Stridsspørgsmaal af
denne Grund skal unddrages V., dog at
Tvistemaal om Fortolkning eller Anvendelse af
indgaaede Overenskomster ikke kan undtages.
Traktaten med Frankrig foreskriver ligesom
Traktaterne med England og Nordamerika V.
i alle Tvistigheder af retlig Natur, derunder
navnlig Spørgsmaal om Traktatfortolkning, men
indeholder den i Traktater fra denne Tid
sædvanlige Undtagelse af Stridigheder, der berører
Staternes Livsinteresser, Uafhængighed eller
Ære, eller som vedrører andre Magters
Interesser. Dog skal visse Stridsspørgsmaal under
alle Omstændigheder underkastes V., nemlig a)
Krav paa Skadeserstatning i Penge, naar
Erstatningspligten principielt er anerkendt af
Parterne (en tilsvarende Bestemmelse findes i
Danmarks Traktater med Rusland, Spanien og
Belgien), endvidere Spørgsmaal om b)
kontraktmæssig Gæld, som den ene Regering paa sine
Undersaatters Vegne kræver hos den anden, c)
Fortolkning og Anvendelse af
Traktatbestemmelser om industriel Eneret, Forfatter- og
Kunstnerret, den i Haagkonventionerne
omhandlede internationale Privatret, international
Arbejderbeskyttelse, Post- og Telegrafvæsen,
Maal og Vægt, Sundhedssager, undersøiske
Kabler, Fiskeri, Skibsmaaling og hvid
Slavehandel. Den dansk-franske Traktat rummer den
væsentlige Forbedring i Forhold til de andre
her omtalte Traktater, at Voldgiftsretten baade
kan afgøre, om en Tvistighed falder ind under
den obligatoriske V. eller ej, og selv fastsætte
Voldgiftsantagelsen, hvis Parterne ikke enes
herom. Endelig hører Danmarks ovennævnte
Traktat med Brasilien i det væsentlige til
samme Gruppe — den videstgaaende — som
Traktaterne med Italien, Holland og Portugal, men
undtager dog Stridigheder, som berører en af
de kontraherende Staters Forfatning; og da
Voldgiftsantagelsen (compromissum) ifølge den
brasilianske Grundlov skal forelægges
Parlamentet, var det, i Modsætning til, hvad der
gælder Traktaterne med Italien og Portugal,
ikke muligt at medtage en Bestemmelse om,
at Voldgiftsretten kan dømme paa Grundlag af
Parternes Paastande, dersom der ikke
foreligger nogen Voldgiftsantagelse.
Et Fremskridt i den mellemfolkelige V.’s
Historie betød Nordamerikas paa Initiativ af
Præsidenten (Taft) med Storbritannien og
Frankrig den 3. Aug. 1911 afsluttede Traktater,
som det amerikanske Senat imidlertid kun
vedtog med væsentlige Ændringer, og som derfor
ikke blev ratificerede. Ifølge disse Traktater
skulde alle Tvistemaal, der efter deres Natur
kan paadømmes i Henhold til Lov eller
Billighed (equity), underkastes V., uden at
Traktaterne indeholder den sædvanlige Undtagelse
med Hensyn til Sager, der berører Staternes
Ære, Uafhængighed og Livsinteresser. Dernæst
gav de Parterne Ret til at kræve, at en
hvilken som helst Tvist blev forelagt en
Undersøgelseskommission, der skulde afgive
Betænkning om Sagens faktiske Forhold og eventuelt
fremsætte Forslag til Tvistens Bilæggelse eller
om fornødent afgøre, om Stridsspørgsmaalet
var et saadant, at det efter de foregaaende
Bestemmelser skulde voldgives. Om end disse
Traktater som berørt ikke traadte i Kraft,
havde de dog bl. a. Betydning dels derved, at
Frankrig og Storbritannien samtykkede i saa
vidtgaaende Voldgiftsaftaler med en anden
Stormagt, og dels ved deres System med
Undersøgelse og Forligsbehandling af alle
Stridigheder og obligatorisk V. i retlige Tvistigheder,
hvilket har vist sig frugtbart for mange senere
Traktater. Samme Princip laa til Grund for en
Traktat, Danmark sluttede med De Forenede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
