- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
361

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolf, Julius - Wolf, Karen Lucie - Wolf, Max - Volf, Peter Rudolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Wolf [vålf], Julius, tysk Socialøkonom, f.
20. Apr. 1862 i Brünn, blev 1888 Professor i
Zürich, 1897—1913 i Breslau, fra 1913 ved den
tekniske Højskole i Berlin. W. er Ophavsmand
til »Mitteleuropäischer Wirtschaftsverein«,
stiftet 21. Jan. 1904. Foruden talrige
Specialafhandlinger om socialpolitiske og økonomiske
Spørgsmaal, der alle røber en omfattende Lærdom og
et aabent Blik for de forskellige Reformbehov
i Samtiden, har han navnlig vundet Anseelse
ved det stort anlagte Værk »System der
Sozialpolitik« Bind I (Socialismus und kapitalistische
Gesellschaftsordnung) (Stuttgart 1892), ikke
fortsat, et af de mest betydningsfulde Bidrag til den
videnskabelige Kritik af Marx og hans Lære.
W. bekæmper ogsaa Katedersocialismen. Han
er Grundlægger af »Zeitschrift für
Socialwissenschaft« (Berlin 1898 ff.), hvis Redaktør han
var indtil 1909.
(K. V. H.). Sv. N.

Wolf, Karen Lucie, født
Johannesen, norsk Skuespillerinde, f. i Bergen 25. Maj
1833, d. i Oslo 6. Oktbr 1902. Da Ole Bull 1850
oprettede den første nationale Scene i Bergen,
blev den unge 17-aarige W. med det kvikke,
spillende Humør grebet af den Begejstring for og
Længsel efter Scenen, som var almindelig hos
den bergensiske Ungdom. Hun opnaaede, efter
nogen Modstand fra Forældrenes Side, at
debutere 10. Novbr 1850 som Emeline i Scribe’s
Enaktskomedie »Den første Kærlighed«. Den
Modtagelse, hun fik, var dog noget kølig, men
allerede ved hendes anden Optræden i
Heiberg’s »Emilies Hjertebanken« vandt hun med
sin naturlige Livlighed, sit indtagende Ydre, sit
velklingende Organ og sin smukke Sangstemme
den Yndest og Sympati, som hun senere
bevarede under sin lange Kunstnerbane hos det norske
Publikum, der altid i hende saa en af
Scenens ypperste Repræsentanter. Selvfølgelig blev
Datidens Ingenuer hendes første Rollefag, og
som Trine Rar i »Aprilsnarrene«, Lisbeth i »En
Søndag paa Amager«, Margrete i »Abekatten«
og Sigrid i »Til Sæters« befæstede hun
yderligere det gode Indtryk, hun havde gjort ved sin
Debut. Bergenserne beholdt ikke deres feterede
Yndling længere end til 1853, hun modtog
Engagement ved Christiania Teater, hvor hun
debuterede 17. Apr. som Lisbeth i »En Søndag paa
Amager«, og til hvilket hun senere uafbrudt var
knyttet, indtil hun 1899 sammen med dets
øvrige Personale gik over til det da aabnede
Nationalteater. I Christiania, hvor hun 1854 indgik
Ægteskab med ovennævnte J. W. N. W., gjorde
hun straks Lykke, og den voksede, efterhaanden
som hun præsenterede sine Glansroller fra
Bergens Scene. W.’s lykkelige Kunstnernaturel,
hendes livsglade Natur, der besad en stærk
Sans for det komiske, dvælede altid helst ved
Livets Lyssider, og med en sikker Forstaaelse
af det ejendommelige i sin Begavelse søgte hun
aldrig at trænge ud over dens Grænser. Med sit
muntre Lune og sin indtagende Personlighed
fejrede hun mange Triumfer i de danske og
franske Lystspil, som i 1850’erne og 1860’erne i
særlig Grad dannede den norske Scenes
Repertoire. Blandt hendes Roller var Rosa i »Rosa
og Rosita«, Antonie i »Sparekassen«, Jeanne i
»En Kone, der springer ud af Vinduet«,
Suzanne i »Figaro’s Bryllup« og Toinette i »Den
indbildt Syge«, men fremfor alt de Holberg’ske
Perniller, i hvilke hun ved sin djærve
Lystighed lagde for Dagen, at hun var et Bysbarn af
den store Forfatter. Da fra Begyndelsen af
1870’erne den norske dramatiske Digtning
begyndte at tage Vækst, fik W. et nyt Omraade
for sit Talent; i Roller som Madam
Rundholmen i »De Unges Forbund«, Gina i »Vildanden«,
Lona Hessel i »Samfundets Støtter«, Tante Ole
i »Det ny System« og Fru Tjelde i »En Fallit«
fik hun Lejlighed til at vise sin Evne for
realistisk Karaktertegning og kom saaledes til at
indtage en fremskudt Plads ogsaa blandt
Ibsen’s og Bjørnson’s Fortolkere.

Selv efter at W. var gaaet over i ældre
Roller, bevarede hun sin naturlige Ynde, som i
hendes Ungdom havde vakt saa megen Glæde;
den prægede ogsaa hendes Kunst, hvad enten
hun var den gamle, djærve Forpagterkone i
»En Brud ved Erobring« eller den kloge
Hertuginde i »Hvor man keder sig«. Ved Siden
af sin Virksomhed ved Talescenen havde W.
ogsaa i adskillige Aar et ikke ubetydeligt
Repertoire i Sangspillet og Operaen. Her udførte
hun bl. a. Maria i »Regimentets Datter«, Martha
i »Faust« og Jacintha i »Den sorte Domino«.
(Litt.: Lucie Wolf’s »Livserindringer«
[1897]; K. A. Winterhjelm, »Af Christiania
Theaterliv« [1875]; T. Blanc, »Norges første
nationale Scene« [1884] og »Christiania
Theaters Historie« [1899]).
(T. B.). R. N.

Wolf [vå£f], Max, tysk Astronom, f. 21. Juni
1863 i Heidelberg, indrettede sig 1879 i
Heidelberg et Privatobservatorium, som var rigt
udstyret, hovedsagelig med fotografiske
Instrumenter, der 1898 blev flyttede til det nyoprettede
astrofysiske Observatorium paa Königstuhl ved
Heidelberg, hvor W. blev Direktør, fra 1909
ogsaa for det astronomiske Institut. Han er
tillige fra 1893 Professor i Astrofysik ved
Universitetet i Heidelberg. W. har som ingen anden
Astronom i Europa vist, hvilke Opdagelser man
kan gøre ved Fotografiens Hjælp. 17. Septbr
1884 opdagede han en periodisk Komet og har
fundet igen ad fotografisk Vej andre
periodiske Kometer længe før der kunde være Tale
om at opdage dem ad visuel Vej. Men den
rigeste Høst har han haft blandt de smaa Planeter
fra Decbr 1891 til Dags Dato. Talrige
Stjernetaager (i 15 Kataloger [1902—16], de fleste
hidtil ukendte), Stjernehobe, foranderlige
Stjerner har W. fundet; senere ad
fotografisk Vej ogsaa opdaget Stjerner med
Egenbevægelse (»Katalog von 1053 stärker bewegten
Fixsternen« [1919]). Sammen med Palisa (s. d.)
har han udgivet »Photographische Sternkarte«.
Af W.’s øvrige Publikationer kan nævnes:
»Stereoskopbilder vom Sternhimmel« (1922), »Die
Milchstrasse« (1908). Hans fotografiske
Opdagelser og Diskussioner er meddelte dels i
Fagtidsskrifter, dels i Videnskabsselskabet i
Heidelberg og dels i »Publicationen des
astrophysikalischen Observatoriums
Königstuhl-Heidelberg«, I—III (1902-09).
J. Fr. S.

Volf, Peter Rudolf, dansk Præst, f. 25.
Aug. 1838 i Naur, d. 19. Apr. 1926, blev 1874
den første Sognepræst ved St. Stefans Kirke og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free