- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
369

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolgemuth, Michael - Volgivaga - Volhynien - Volière - Volk, Douglas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Værksted han overtog 1473, og hvis Enke
han ægtede, og paa Rejser i Tyskland og
Nederlandene. W. stod i Spidsen for et stort
Værksted (med ovennævnte Pleydenwurff’s Søn som
Medarbejder), hvor der udførtes saavel
malede som udskaarne Altere; af hans Malerier
nævnes Alterbilleder i Pinakoteket i München
(1465, oprindelig i Trefoldighedskirken i Hof),
i Germanisches Museum, Nürnberg (stammende
fra Skt. Veit i samme By) og i Schwabach;
dette sidste Alter har ogsaa rige
Billedskærerarbejder. Andre udskaarne Altere i
Korskapellet i Nürnberg (Korsnedtagelsen), i
Marie-Kirken i Zwickau, i Heilbronn o. a. St. W.’s —
eller hans Værksteds — Kunst er i det hele
taget ret haandværksmæssig, raa og nøgtern;
bedst er utvivlsomt hans malede Portrætter:
Dobbeltbilledet i Amalienstift i Dessau,
Portrættet af en gammel Mand i German. Museum,
Nürnberg, Konrad Imhof (Rochus-Kapellet
smst.) og Ursula Hans Tucher (Kassel). W. var
Albrecht Dürer’s Lærer (Dürer malede hans
Portræt). Hans kunstneriske Betydning ligger
væsentlig i Træsnittet; her blev han
banebrydende: »Schatzbehalter der wahren
Reichthümer des Heils und der ewigen Seligkeit« (96
Træsnit, 1491) og Dr. Hartmann Schedel’s »Die
Weltchronik« (Latin 1493, Tysk 1494 med over
2000 Træsnit, udførte her som i førstnævnte
Værk i Samarbejde med Pleydenwurff den
Yngre). (Litt.: »M. W. und der Nürnberger
Holzschnitt im letzten Drittel des XV
Jahrhunderts« [1913]).
(A. R.). A. Hk.

Volgivaga, se Venus.

Volhynien [russisk va’£inj], Volynien, 1)
polsk Wolyn [’våwyn], Wojewodi i det
sydøstlige Polen, grænsende mod N. til Wojewodiet
Polesien, mod Vest til Lublin, mod S. til Lwow
og Tarnopol og mod Ø. til Ukraine. Arealet er
29S43 km2 med (1921) 1436916 Indbyggere eller
48 pr. km2. V., der omfatter den vestlige Del
af det gamle russiske Guvernement af samme
Navn, falder i orografisk Henseende i to
Partier, et sydligt Bakkelandskab, der opfyldes af
Karpathernes nordligste Forland, og et
nordligt lavt og sumpet Parti, der danner et
udpræget Poljessje-Landskab (se Minsk).
Mellem de tætte Skove, de vegetationsklædte
Sumpe og de talrige smaa Søer hæver sig hist og
her sandede Partier i Form af nøgne,
langstrakte Høje. I det sydlige Bakkeland, der naar
en Højde af 300—400 m, træder stedvis Granit
og krystallinske Skifere frem i Dagen; men
Kridt- og Tertiæraflejringer har dog den
største Udbredelse. Jordbunden er gennemgaaende
frugtbar. Mod SØ. forekommer en Del
Løssdannelser, medens man mod N. hyppig træffer
erratiske Blokke, som vidner om Landets
Nedisning under den store Istid. Bortset fra
Weichsels Tilløb Bug, der danner Wojewodiets
Vestgrænse, hører hele V. til Dnjeprs
Strømomraade og afvandes gennem en Mængde Vandløb,
der alle strømmer fra Bakkelandet mod NØ. til
Prypec (Pripet), og af hvilke nævnes Turya,
Styr, Horyn, med Bifloden Slucz. V. har et
Klima, der i Forhold til Polens øvrige Dele er
ret fastlandsagtigt. Middeltemperaturen for
Aaret er c. 6,5°, for Juli 18° og for Januar ÷ 5°,
medens den aarlige Nedbør er paa 50—60 cm.
Skovene, der indtager 28 % af Arealet, har lidt
meget saavel ved Hugst som ved Krigen. De
vigtigste Træsorter er Fyr, Eg, Birk, Æl,
Bævreasp og Avnbøg. Foruden Raadyr, Ræve og
Ulve forekommer i Skovegnene endnu ikke faa
Bjørne, og i Sumpene et temmelig rigt
Fugleliv af Vade- og Svømmefugle. I Søer og Floder,
særlig Goryn og Styr, drives et betydeligt
Fiskeri af Stør, Malle, Sandart og Karpe.

Befolkningen er nationalt og religiøst set
stærkt blandet. W. er det polske Wojewodi,
hvor den polske Befolkning udgør den mindste
Procentdel, idet kun 14,5 % af det samlede
Indbyggerantal er af polsk Nationalitet. I større
Antal forekommer Lillerussere eller Ruthenere
og, særlig i Byerne, Jøder; desuden bor der i
de frugtbare Egne Tyskere og Tschekker.
Lillerusserne er græsk-katolske, men Polakkerne og
Tschekkerne romersk-katolske og Tyskerne
Protestanter. Den vigtigste Næringsvej er
Agerbruget, der særlig er indbringende i de
sydlige frugtbarere Egne. V. har dog lidt meget
under de sidste Krige. Den vigtigste Kornsort
er Rug, og derefter følger Havre, Hvede og
Byg, men yderligere avles en Mængde
Kartofler samt Boghvede, Bælgsæd, Hør, Hamp,
Roer, Tobak, Humle og Træfrugt i mindre
Maalestok. Kvægbestanden er ikke ringe; der
holdes særlig Faar, Hornkvæg, Heste og Svin.
W.’s Skove leverer aarligt 200000 m3 Naaletræ
samt Beg, Tjære og Potaske, og der drives en
Del Jagt. Af Mineraler og Bjergarter udnyttes
Granit, litografisk Sten, Møllesten, Kridt,
Kaolin samt lidt Jern, Kul, Grafit og Rav.
Industrien er ringe, og foruden Møller og
Brændevinsbrænderier findes kun nogle Trævare-.
Porcelæn-, Maskin- og Sukkerfabrikker. Handelen
fremmes ved et Jernvejsnet, hvis vigtigste
Knudepunkter er Rowne og Kowel. Hovedstaden er
Luck. Landskabet V. var allerede i de ældste
Tider beboet af slaviske Stammer. Sidst i 10.
Aarhundrede opstod Fyrstendømmet V., der
1074 forenedes med Polen. 1240 hærgedes
Landet af Mongolerne. 1320 begyndte de litauiske
Fyrster at sætte sig fast i V., men 1569 kom
det atter under Polen, hvor det forblev indtil
dette Lands anden Deling. 1797 dannedes det
russiske Guvernement V., men ved Freden i
Riga 1921 kom dettes vestlige Del til Polen.

2) Guvernement i den vestlige Del af Ukraine,
omfattende den østlige Del af det gamle
russiske Guvernement V. Det grænser mod N. til
Hviderusland, mod Ø. til Guvernementet Kiev,
og mod S. til Podolien. Arealet er 31082 km2
med (1920) 1860000 Indbyggere eller c. 60 pr.
km2. Overflade og Klimaforhold minder om det
polske Wojewodi Wolyn. Befolkningen er
overvejende Lillerussere, der sædvanlig ernærer sig
af Agerbrug samt Kvægavl og Skovbrug. Af
Industrigrenene nævnes Mølle-, Sukker- og
Trævareindustri. Hovedstaden er Shitomir.
(H. P. S.). N. H. J.

Volière [dansk voli’æ.rə, fransk vå’liæ.r]
(fransk), Fuglehus, Fuglebur; stort Flyvebur.

Volk [vå£k], Douglas, Maler, Søn af
L. V., f. 1856 i Pittsfield (Mass.). Han
studerede i Paris (under Gérôme) og i Rom,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free