- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
370

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volk, Douglas - Volk, Leonard - Volkelt, Johannes - Volkens, Georg - Volker - Volkersen, Niels Henrik - Volkmann, Arthur - Volkmann, Friedrich Robert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

virkede en Tid i Minneapolis, hvor han
oprettede en Kunstskole, og bosatte sig herefter
i New York. Han har malet Genre- og
udmærkede Portrætbilleder: »I Atelieret«, »Anklaget
for Hekseri«, »Puritanerpige« etc.; Portræt af
Dr. J. G. Dana m. v.
A. Hk.

Volk [vå£k], Leonard, amerikansk
Billedhugger, f. 1828 i Wellstown (New York),
d. 1895. V. uddannede sig mest paa egen Haand,
en Tid i Italien; han virkede fornemmelig i
Chicago. Kendte Værker: Statuer i Illinoise
State House af Lincoln og Douglas (ogsaa i
Chicago), Krigermindesmærker i Cook County
(Illinois) og andensteds.
A. Hk.

Volkelt [’fålkəlt], Johannes, tysk Filosof
(f. 1848), Professor i Leipzig. Hans Hovedværker
er »Erfahrung und Denken« (1886), »Die
Quellen der menschlichen Gewissheit« (1900),
»Schopenhauer« (1900) og »System der Aesthetik«
(1905—14), der repræsenterer inden for
Nykriticismen en metafysisk Retning, paavirket
ogsaa af Schopenhauer, Hegel og Ed. v.
Hartmann; af størst Interesse er de æstetiske
Værker, hvor han søger at forene den moderne
psykologisk-analytiske Metode med Tysklands
klassiske spekulative Æstetik, og paa dette
Omraade fjerner han sig længst fra de øvrige
Nykantianere.
W. N.

Volkens [’fålkəns], Georg, tysk Botaniker
(1855-1917). V., der i 1882 blev Dr. phil., har
især beskæftiget sig med Planternes anatomiske
Bygning i Forhold til de dem omgivende Kaar;
hans første Arbejder behandler
anatomisk-fysiologiske Emner, saaledes: »Zur Kenntniss der
Beziehungen zwischen Standort und
anatomischen Bau der Vegetationsorgane« (1884) og
især det højst interessante Arbejde, der var
Frugten af en Rejse til Ægypten: »Die Flora
der ägyptisch-arabischen Wüste auf Grundlage
anatomisch-physiologischen Forschungen der
gesteilt« (1887). I 1892—94 drog V. til
Kilima-Ndsharo, og fra denne Rejse foreligger
Værket »Der Kilima-Ndsharo« (1897). V., der i 1887
var blevet ansat som Docent i Fysiologi ved
Universitetet i Berlin og 1889 ansat ved dets
botaniske Museum samt i 1895 fik Titel af
Professor, gav sig i de senere Aar af sit Liv
mere af med systematiske Undersøgelser og
Studier over Kolonialplanter. 1899—1900 rejste
han til Karolinerne og Marianerne, og i 1901 til
Java. Fra disse Rejser foreligger forskellige
Publikationer.
A. M.

Volker (Volcæ), Oldtidsfolk i det sydlige
Gallien (Gallia Narbonensis) mellem
Pyrenæerne og Rhône. De deltes i to Stammer, V.
Tectosages
med Hovedstaden Tolosa
(Toulouse) og V. Arecomici med
Hovedstaden Nemausus (Nîmes). Under romersk
Overherredømme nød de en ret selvstændig
Stilling.
H. H. R.

Volkersen [’fål’-], Niels Henrik, dansk
Mimiker, f. 2. Marts 1820 i Magleby ved
Skjelskør, d. 31. Aug. 1893 i Kbhvn. V. begyndte
som rejsende Akrobat og Atlet og optraadte
bl. a. paa Dyrehavsbakken og Vesterbros
daværende Smaascener, hvor Pettoletti og A.
Price var hans Læremestre, hvorved han blev
sat i Stand til at bringe Traditionen fra den
Casorti’ske Pantomime til Eftertiden, da han
allerede i Aabningssæsonen 1843 knyttedes til
»Tivoli«, hvis Pantomimeteater han siden
ledede, og hvor han i Forbindelse med sine
Fagfæller Hesse (Harlekin) og Busholm d. æ.
(Kassander) vandt stor Popularitet; om
Vinteren havde han Bevilling til at give
Forestillinger i Provinsbyerne. Som
Pjerrot-Fremstiller var V. en virkelig Kunstner; diskret i
Midlerne gav han Skikkelsen som en nationaliseret
Maskefigur med en Blanding af dansk Træghed
og Snuhed, beslægtet med Holberg’s Jeppe og
Arv, en godmodig og meget lattervækkende
Syndebuk for Pantomimernes mere snedige
Personer. Kort før sin Død fejrede V. 15. Aug.
1893 sammen med »Tivoli« sit 50-Aars
Jubilæum, ved hvilken Lejlighed han dog var for
svag til at spille sin Rolle, men viste sig for
sidste Gang og hyldedes af 20000 Mennesker.
V.’s Buste, modelleret af Aksel Hansen, er
opstillet i Etablissementet. Ingen af Pjerrot’s
senere Fremstillere har naaet V. (Litt.:
»Teatret«, Marts 1920 [Kbhvn]).
R. N.

Volkmann [’fålkman], (Wilhelm
Joseph
) Arthur, tysk Billedhugger, Maler og
Raderer, f. 28. Aug. 1851 i Leipzig. Han
studerede paa Dresdens Akademi under Hähnel o.
a., og i Berlin under Wolf, men fik de
væsentligste Impulser fra Marées, som lærte ham
Malerkunst i Rom, hvor han slog sig ned 1876.
V.’s Plastik, der staar i Gæld til A. Hildebrand,
udmærker sig ved fin Rumfølelse, Enkelhed og
Klarhed i Linier og Komposition: det smukke
Relief »Yngling og Tyr«; den morsomme Bronze
»Silen«; Relieffet »Amazone«; »Ved Maalet«
(nøgen Atletskikkelse, 1895); »Germaner paa Jagt«
(Leipzigs Mus.), »Bueskytte« (Albertinum,
Dresden), Rytterstatuette (Leipzigs Mus.),
Kvindebuste (Marmor, Berlins Nationalgalleri),
»Georgsbrunnen« (Dresdens Slotsgaard), »Bacchus«
(Breslaus Museum), polykrome Arbejder som
Marmorrelieffet »Eva« (malet af Prell,
Dresden), forskellig Gravskulptur og Portrætbuster
o. m. a., bl. a. i Museer i Basel, Halle m. v.
Han har bl. a. malet »Satyrdans« og
»Kvindebad« og skrev »Vom Sehen und Gestalten«.
(Litt.: Wasielewski, »V.« [München]).
A. Hk.

Volkmann [’fålkman], Friedrich Robert,
tysk Komponist (1815—83), studerede Musik fra
1836 i Leipzig, hvor Mendelssohn’s og Schumann’s
Gerning havde stor Indflydelse paa hans
Udvikling. Efter nogle Aars Ophold i Prag og
Wien slog han sig ned i Buda-Pest, der blev
hans fremtidige Hjemsted, og hvor han i sine
senere Aar virkede som Professor ved
Musikakademiet. V.’s talrige Kompositioner er i
første Række Instrumentalværker, hvoraf
fremhæves værdifulde Orkesterarbejder som
Symfoni i D-Mol, Serenader for Strygeorkester og
Ouverturer (saaledes til »Richard III«),
Cellokoncert, Kammermusik; Trioer (den
fortræffelige i B-Mol) og Strygekvartetter samt
Klavermusik (to- og firhændig): »Visegrad«,
»Wanderskizzen«, »Ungarische Skizzen« m. fl. Som
Vokalkomponist var V. mindre betydelig; han
sluttede sig til den romantiske Retning og staar
navnlig Schumann nær, men hans
Komponistfysiognomi viser selvstændige Træk; ikke mindst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free