- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voogd, Hendrik - Wooldridge, Harry Ellis - Woollett, William - Woolner, Thomas - Woolwich - Woonsocket

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Claude«. V. blev Medlem af Akademiet i
Amsterdam. I Thorvaldsens Museum i Kbhvn ses
»Italiensk Landskab«, i Gotha-Museet »Fra
Acqua Aeetosa« (1809). V. raderede Ogsaa.
A. Hk.

Wooldridge [’wudridз], Harry Ellis,
eng. Musikforf., f. i Winchester 28. Marts 1845,
d. i London 13. Febr 1917, begyndte som
Kunstmaler, Elev af det kgl. Akademi, opgav Maleriet
1894, ansattes 1895 som Prof. i de skønne
Kunster ved Oxford-Universitetet og læste her
udelukkende over Malerkunsten. Allerede paa et
tidligere Tidspunkt var W.’s Interesse for
Musikken og dens Historie vakt, og i Tiden omkring
1890 kastede han sig ivrigt over musikologiske
Studier. En Række overalt i musikologiske
Kredse kendte og meget skattede
musikhistoriske Værker foreligger fra hans Haand fra disse
og følgende Aar, saaledes en Omarbejdelse af
Chappel’s Popular music of olden time (Old
english popular music
[1893]), desuden de
meget værdifulde Publikationer af gammel engelsk
flerstemmig Musik (Early english harmony,
1896). W. var Medredaktør ved Udgaven af
Henry Purcell’s samlede Værker; hans
mest kendte Arbejde er dog de to første Bind
(1901—05) af det store musikhistoriske Arbejde
The Oxford history of music, i hvilket W. har
skrevet om Musikkens Historie indtil 1600, en
Fremstilling, der især for de ældre Afsnits
Vedkommende hører til de bedste i nyere
Musik-Videnskab.
E. A.

Woollett [’wu£it], William, engelsk
Kobberstikker, f. 1735 i Maidstone, Kent, d. i
London 1785, Elev af J. Tinney, men hovedsagelig
selvstændig uddannet. W.’s fra gammel Tid
berømteste Arbejder er de to Slagbilleder efter
Benjamin West, General Wolf’s Død og Slaget
ved La Hogue, men hans kunstnerisk set mest
fuldendte Blade er utvivlsomt hans
Landskabsstik efter Hannan, Stubbs, Wright og først og
fremmest efter Wilson (bl. a. »Solitude«). I
disse Stik har hans maleriske Teknik, der
forener Ætsning og Gravstikkens Arbejde til et
harmonisk Hele, naaet sit Højdepunkt, og han
har rent kunstnerisk i disse
Landskabsgengivelser skabt et typisk Udtryk for den særlig
engelske Naturopfattelse. Ogsaa efter Fortidens store
Landskabskunstnere, bl. a. baade efter Ruisdael
og Claude Lorrain, har W. stukket betydelige
Blade, ligesom han ogsaa dyrkede
Portrætstikket (Georg III efter Ramsay, Rubens efter van
Dyck o. a.). (Litt.: Fagan, The engraved
work of W. W.
[London 1893]).
(A. R.). L. S.

Woolner [’wu£nə], Thomas, engelsk
Billedhugger, f. 17. Decbr 1825 i Hadleigh (Suffolk),
d. 8. Oktbr 1892 i London. W. arbejdede en
Del Aar i Behnes’ Atelier, udførte
Ungdomsarbejder, der vakte betydelig Opsigt, som
»Eleanor suger Giften ud af Prins Edvards Saar«
(1843), Gruppen »Boadicea’s Død« (Westminster
Hall) og »Puk« (1847) og tog ivrig Del i den
prærafaëlitiske Bevægelse (se
Prærafaëlitter). 1854—55 virkede han i Australien
(Portrætbuster m. v.). Hjemkommen udfoldede han
en betydelig Virksomhed og udførte især mange
Portrætstatuer. Hans prærafaëlitiske Kunstsyn
viser sig her i den Energi, hvormed han under
største Naturtroskab udarbejder Enkelthederne
(man har kaldt W. »Skulpturens Denner«).
Bekendte herhenhørende Værker er Statuer af
Macaulay (Trinity College, Cambridge), Prins
Albert (Oxford), Vilhelm III (Parlamentshuset),
Sir Bartle-Frere (Bombay), de (ret omtvistede)
Statuer af Gladstone og Palmerston (Palace
Yard, London), flere gode Portrætter af
Tennyson (bedste fra 1873), R. Cobden
(Westminster Abbey), Kaptajn Cook (Kolossalstatue for
Sydney). Portrætbuster af Dickens, Carlyle,
Darwin o. a. W. har endvidere udført Moses og
andre Lovgivere for Manchester Edsvornesal,
»Ofelia«. »Elaine«, »Achilleus« og »Pallas« o. a.
W. blev 1874 Medlem, 1877 Professor ved
Londons Akademi. (Litt.: A. Woolner, Th. W.,
sculptor a. poet. His life in letters
[London
1917]).
A. Hk.

Woolwich [’wu£idз ell. -£it∫], sydøstlig Forstad
til London paa Themsens højre Bred, 14 km
neden for London Bridge ved Foden af Shooters
Hill (127 m). W. hørte tidligere under Kent
County, men indgik 1899 som Metropolitan
Borough i County of London. Paa Nordsiden af
Themsen regnes Distriktet North W. med til W.
(1921) 140403 Indbyggere. W. er Hovedsædet for
det engelske Artilleri, og her ligger et af
Jordens største Etablissementer for Fremstilling af
Krigsmateriel, The Royal Arsenal (Det kgl.
Arsenal), der spænder over 520 ha og beskæftiger
14000 Mand. Herunder hører The Royal Gun
& Carriage Factories
(de kgl. Kanon- og
Vognfabrikker), Laboratorier og
Udrustningsmagasiner. I W. ligger ligeledes store
Artillerikaserner med tilhørende Kirke, Bibliotek og Teater,
flere Militærskoler som The Royal Ordnance
College
, The Royal Artillery Institution, som
uddanner Artillerister. I W. Common, en
Fælled uden for Byen, findes militære
Øvelsespladser samt The Royal Military Repository, hvor
Soldater indøves i Bro- og Pontonbygning. Her
findes ogsaa i en særskilt Bygning, The
Rotunda
, Modelsamlinger af det britiske Riges
største Skibsværfter og Befæstninger, Modeller
af Fartøjer fra alle Tidsaldre og
Vaabensamlinger fra ældste til nyeste Tid. I The Royal
Military Academy
(1806), som er Artilleri- og
Ingeniørofficerskole, findes et Mindesmærke for
Kejserprinsen, Napoleon III’s Søn, som i to Aar
studerede her. Endvidere nævnes det store
Militærhospital, Herbert Hospital, Siemens
Brothers store Fabrik for Kabler og andre
Telegrafartikler samt Dokkerne. Der findes en
Mineralkilde Shooters Hillwaters. — W. fik først
Betydning, da Henrik VIII byggede
Skibsværftet og Flaadestationen, der var Englands
største indtil Jernskibenes Tidsalder. Skibsværftet
nedlagdes 1869. 1667 befæstedes W. 1695
flyttedes Krigslaboratoriet til W. fra Greenwich;
1716 eksploderede Kanonværkerne i Moorfields
og opførtes paa ny i W. under Ledelse af
Tyskeren Schalch. Paa Georg I’s Tid flyttedes
Artilleriet hertil. 1741 oprettedes den første
Militærskole. — I Nærheden af W. findes
Teglværker, Sand- og Kalkgrave samt store
Handelsgartnerier. — Under Verdenskrigen
bombarderedes W. af tyske Zeppelinere 13. Oktbr
1925.
M. H-n.

Woonsocket [wu.n’såkit], By i U. S. A.,
Rhode Island, ligger 25 km NNV. f. Providence

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free