- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
405

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worksop - Workum - World, The - Worm - Worm, Christen - Worm, Jacob Pedersen - Worm, Jens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhundrede) og Earlen af Manver’s Ejendom
Thoresby Park (1864—71), saa dette Strøg
med Rette kaldes the Dukeries (»Hertugernes
Land«).
(M. Kr.). M. H-n.

Workum [’vårkøm], By i nederlandsk
Provins Friesland, 19 km SV. f. Sneek ved
Zuidersøen og Jernbanelinien Stavoren—Sneek, har
(1920) 4052 Indbyggere, mange Bygninger fra
17. Aarhundrede, Havn. Fiskeri (Aal) og
Skibsfart.
(Joh. F.). M. H-n.

World, Thee-’wə.£d], 1) demokratisk
Dagsavis i New York, grundlagt 1861. Den
udkommer Morgen og Aften; desuden med en
Søndags- og en Maanedsudgave. 2) Engelsk
Dagblad, grundlagt 1874 af Edmund
Hodgson Yates
(s. d.) som et Ugeblad, der snart
fik stor Udbredelse. 1905 købtes Bladet af Lord
Northcliffe (s. d.).
(K. F.). P. R.

Worm, 1) en i det 17. og 18. Aarhundrede
ikke talrig, men meget fremtrædende Slægt, der
føres tilbage til Raadmand i Aarhus Johan
W.
, som tillige med flere Slægtninge var
kommet til Danmark fra Arnheim i Geldern, flygtet
under Religionsforfølgelserne i Holland. Hans
Søn, Borgmester i Aarhus Villum W.
(1563—1629), var Fader til Lægen Ole (Oluf) W.
(s. d.). Af dennes mange Børn skal her nævnes
Justitiarius Villum W. (s. d.), Præsident i
Ribe, ekstraordinær Assessor i Højesteret,
Justitsraad Mathias W. (1636—1707), der
optraadte som opstyltet Lejligheds- og Hofpoet,
men ogsaa viste, at han kunde rime i den
jævne, gammeldanske Tone, endvidere Justits-
og Admiralitetsraad Peter W. (1646—1719),
som vistnok døde barnløs, og endelig 1.
Deputeret for Finanserne, Generalprokurør,
Konferensraad Johan W. (1652-1718), hvis
eneste Søn, Løjtnant i Infanteriet Jørgen W.
(1681—1702), var ugift. Den førstnævnte af de
fire Brødre blev Fader til Professor i
Veltalenhed, senere i Medicin Ole W. (1667—1708) —
der efterlod en ugift Søn, Assessor i Hofretten
Villum W. til Hagestedgaard (1698—1737),
kendt som Forfatter, paa Dansk, Tysk og Latin,
baade af Hyrdedigte og af Poesier i
galantspøgende Aand eller med satirisk Tilsnit — og til
Biskop Christen W. (s. d.), som blev Fader
til Direktør for Fattigvæsenet. Assessor i
Højesteret Michael W. (1704—43), der ikke
havde Børn.

Den ovennævnte Præsident M. W.’s yngre,
barnløse Søn, Justitsraad Carsten W.
(1676—1750), som overtog Præsidentstillingen i Ribe
efter Faderen, testamenterede Legater til denne
By og en værdifuld klassisk Bogsamling til dens
Skole. Hans Navn er knyttet til en god
Oversættelse af Boileau’s Satirer (1718—27) samt til
nogle efterladte Samlinger til et heraldisk
Leksikon. En ældre Søn, den sidste teologiske Lektor
i Aarhus, Konsistorialassessor Oluf W.
(1672—1743), var Fader til Rektor Jens W. (s. d.),
som døde uden Børn, og til Margrethe
Benedicte W.
, der ægtede Sognepræst til
Tved, Provst Christen Sørensen Bagge. Deres
Søn, Oluf (Ole) W. (1757-1830), antog
Moderens Slægtsnavn. Han blev 1788 Rektor ved
Horsens lærde Skole, virkede i denne Stilling
til 1829, idet han vandt den største Anseelse
som Skolemand, og udnævntes til titulær
Professor, ligesom han optoges i Videnskabernes
Selskab. Foruden en Række Oversættelser af
latinske og græske Klassikere, til Dels udgivne
efter hans Død, skrev han en
bemærkelsesværdig Afhandling om Cicero’s Tale pro Marcello
(1803). Hans eneste Søn var barnløs. — Præsten
Jacob Pedersen W. (s. d.) tilhørte en
anden Slægt.

2) En Knud Hansen W., i Christian IV’s
Tid Skriver ved Holmen og siden Herredsfoged
i Smørum og Ølstykke Herreder, var Farfader
til en formuende aalborgsk Købmand, Peder
Christiansen W.
(1681—1746). Dennes
Søn, Kancellisekretær, cand. theol. Henrik
Christian W.
til Bramminge (1726—60),
som 22. April 1757 optoges i den danske Adel
med Navnet Wormskiold, var Fader til
Rentekammerdeputeret, Konferensraad Peder
Wormskiold
(1750—1824), hvis ugifte Søn,
Premierløjtnant, cand. jur. Morten
Wormskiold
(1783—1845), kendt som Deltager i
Forskningsrejser til Grønland og Kamtschatka,
blev sin Slægts sidste Mand.
P. B. G.

Worm, Christen, dansk Biskop, Søn af
nedennævnte V. W., f. i Kjøbenhavn 10. Juni
1672, d. 9. Oktbr 1737, tog teologisk Eksamen
1692 og opholdt sig derefter paa Samsø hos den
lærde Præst Mads Iversen Vejle. Han kom
derfra til Frue Skole i Kjøbenhavn som Hører og
aabnede tillige en Række Dissertationer ved
Universitetet om jødiske Antikviteter, som vakte
en Del Opsigt, ligesom han 1696 udgav et lærd
Skrift om Sabellius i Haab om at opnaa et
Professorat. Han var derefter et Par Aar paa
Studierejse i Udlandet; men ved sin Hjemkomst
1698 opnaaede han alligevel ikke at blive
Professor straks, som han havde ventet. Han blev
derimod ansat ved Nikolaj Kirke, og først 1710
fik han et teologisk Professorat. 1711 blev han
udnævnt til Sjællands Biskop. W.’s Stilling var
imidlertid vanskelig, han havde adskillige
Modstandere, og han synes selv at have været af
et noget uroligt Gemyt. Han gjorde dog ikke
lidet til Bedste for Universitetet og
Skolevæsenet.
A. Th. J.

Worm, Jacob Pedersen, dansk Præst
og Satiriker, f. 8. Decbr 1642, d. vistnok 1693,
viste allerede i sin Ungdom stor Begavelse, men
ogsaa et uroligt og forfængeligt Sind, og da han
ikke fik den glimrende Løbebane, han havde
ventet sig, begyndte han at kritisere og
satirisere i Prædikener, Digte og Smaaskrifter over
Tidens Mænd som Kingo og Griffenfeld, og
Begivenheder, ofte ret træffende, men
sædvanlig meget skarpt. Han blev 1677 Præst i
Graabrødre Sogn i Viborg, men allerede 1680 blev
han fængslet og anklaget for sine nærgaaende
Satirer. Han forvistes 1681 til Trankebar, og
dér døde han.
A. Th. J.

Worm, Jens, dansk Skolemand og
Litteraturhistoriker, f. i Aarhus 24. Aug. 1716, d. 31.
Decbr 1790 smst. W. studerede i 7 Aar i
Kjøbenhavn, kom derefter 1740 som Konrektor til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free