- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worms-Ediktet - Wormser - Wormskiold, Morten - Wormskiold - Worms-Konkordatet - Wormwood Scrubs - Vorned - Vornedgaarde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Kejserens Tilladelse efter at have aflagt
sin djærve Bekendelse, overdrog Rigsdagen til
Kejseren at udstede et Edikt mod Luther og
erklære ham i Rigets Acht. Kejseren overdrog
atter den pavelige Nuntius Aleander at affatte
Ediktet, og han gjorde det gerne og med megen
Fynd. 25. Maj holdt Rigsdagen sit sidste Møde,
og Ediktet blev da vedtaget, men rigtignok kun
af en Del af Rigsdagens Medlemmer, som var
samlede hos Kejseren; thi mange Medlemmer
havde allerede forladt Byen. Ediktet opregner
Luther’s Kætterier og erklærer ham i Rigets
Acht. Ingen maa yde ham Føde, Husly eller
Hjælp, men enhver maa overgive ham til
Øvrigheden. Hans Tilhængere maa dræbes og
berøves deres Gods, og Luther’s Skrifter skal
brændes. Der var imidlertid ikke Tale om, at
W.-E. kunde gennemføres, men Gang paa Gang
i Reformationshistorien, naar det katolske
Parti følte sig mægtigt, kom det frem og blev
gjort gældende, og det hang truende over de
Evangeliske, indtil deres Magtstilling blev saa
stor, at det faldt bort af sig selv.
A. Th. J.

Wormser [vårm’sæ.r], André Alfonse
Toussaint
, fransk Komponist (1851—1926),
studerede i Paris’ Konservatorium og har
skrevet en Række Værker i forskellige Genrer,
mest for Orkester og for Scenen. Vidt bekendt
blev hans Navn ved den kunstneriske og
yndefulde Pantomime L’enfant prodigue (Paris 1890),
der er opført rundt om paa europæiske
Scener (Kbhvn 1924).
W. B.

Wormskiold, Morten, dansk
Naturforsker, f. 16. Jan. 1783 i Kbhvn, d. 29. Novbr 1845 paa
Gaunø. Studerede først Jura, men opgav disse
Studier, da Botanikeren Hornemann førte
ham ind paa Naturforskningen. I 1807 deltog
han i Hornemann’s og Christen Smith’s
botaniske Rejse i Norge. Blev i 1808 Løjtnant,
men afbrød denne Bane og drog i 1812 til
Grønland som Leder af en videnskabelig
Forskningsrejse; han blev i Grønland til Efteraaret
1814 og besøgte forskellige Egne fra Godthaab
og S. paa til Julianehaab. Fra denne
Ekspedition hjembragte han betydelige botaniske
Samlinger, en udførlig Dagbog og talrige
omhyggelige Beskrivelser af Plante- og Dyrearter. Hans
Samlinger blev aldrig ordentlig bearbejdede,
men det botaniske Udbytte er dog delvis
nyttiggjort i Flora Danica og i Joh. Lange’s
Conspectus Floræ Groenlandicæ. Aaret efter
sin Hjemkomst blev han Deltager i O. v.
Kotzebue
’s Opdagelsesrejse med »Rurik«
til Stillehavet og Beringsstrædet. I denne
vidtløftige og udbytterige Ekspedition deltog ogsaa
den tyske Digter og Naturforsker Adalbert
v. Chamisso
. Forholdene mellem de
ombordværende Videnskabsmænd og Officerer var
alt andet end godt, og ved Ankomsten til
Kamtshatka blev W. sat i Land i
Petropavlovsk i Juni 1816. Her maatte han blive som en
Mellemting mellem Gæst og Fange i samfulde
to Aar, indtil han i Juni 1818 fik Tilladelse til
at følge hjem med en russisk Fregat, som
gennem Stillehavet, det indiske Hav og S. om
Afrika vendte tilbage til Europa, hvor han i
1819 landede i England. Ved sin Hjemkomst
blev han stærkt fejret, men siden gled han ind
i de Forglemtes Rækker, og han publicerede
ikke noget om sin store Rejse. Den Skæbne,
hans Samlinger fra den store Rejse har faaet,
var tragisk, idet alt gik tabt ved en Ildebrand.
Han havde i øvrigt haft meget Besvær med at
faa Adgang til at samle, da Chamisso søgte at
hindre ham deri. Der kom saaledes ikke ret
meget videnskabeligt Udbytte ud af W.’s to
store Rejser, og han selv forlod
Naturhistorien og kastede sig over andre Videnskaber,
uden dog at publicere noget. Hans stædige,
men ivrige og flittige Natur bar kun ringe
Frugt. (Litt.: Eug. Warming, »Morten
W., en biografisk Skitse med Portræt« [»Vid.
Medd. Naturhistorisk Forening for 1889« [1890]).
C. H. O.

Wormskiold, Slægt, se Worm.

Worms-Konkordatet. Investiturstriden
mellem Pave og Kejser havde varet i næsten 50
Aar, og begge Parter ønskede en Løsning. Man
enedes da om at aabne en Forhandling og
valgte til Mødested Mainz. Men denne By var
Kejseren, Henrik V fjendtlig stemt, og han fik
derfor Mødet flyttet til Worms 1122. I Løbet
af 8 Dage naaede man et Resultat, og det blev
nedskrevet paa to Dokumenter, som
underskreves henholdsvis af Kejseren og Paven, Calixtus
II. Det kejserlige Aktstykke findes endnu i
Engelsborgs Arkiv. Henrik V gav Afkald paa
Investitur med Ring og Stav og tillod kanonisk
Valg og fri Konsekration. Paven tillod paa sin
Side, at alle Bispe- og Abbedvalg i det tyske
Kongerige foregik i Kejserens Nærværelse, og
at paagældende Gejstlige før Konsekrationen
iklædtes Regalierne. I den øvrige Del af Riget
(Burgund og Italien) skulde Kejseren ingen Ret
have til at deltage i Valget, men den
paagældende Gejstlige skulde inden 6 Maaneder
efter Konsekrationen hente Regalierne hos
Kejseren. Konkordatet blev overalt hilst med
Glæde, og den 9. økumeniske Synode i Rom 1123
godkendte det. Alligevel blussede
Investiturstriden snart op igen, om end i andre Former.
(Litt.: Fr. Nielsen, »Haandbog i Kirkens
Historie«, II).
A. Th. J.

Wormwood Scrubs [’wə.mwud-’skrabz], en
Hede, der grænser til det nordvestlige London.
Her findes en stor Straffeanstalt og
Skydebaner.
(M. Kr.). M. H-n.

Vorned, se Vornedskab.

Vornedgaarde kaldes fra ældre Tid
omkring en Fjerdedel af Gaardene paa Bornholm.
Navnet (om hvis Oprindelse se
Vornedskab) har Hensyn til, at de paagældende
Gaarde i tidligere Tid, i Modsætning til
Flertallet af de bornholmske Gaarde, der benævnes
Selvejergaarde, var Fæstegaarde under Staten,
i hvert Fald i aldeles overvejende Grad. Dette
Forhold er nu for længst ophørt (Staten solgte
saaledes 1744 et meget stort Antal V. til
Selvejendom), men det gamle Navn er til Trods
herfor bevaret. V. er ligesom Selvejergaardene
nummererede sognevis, saaledes at der tales
om 1., 2., 3. V. o. s. v. i Sognet.
P. J. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free