Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Votivgaver - Votivmønter - Votjaker - Votjak-Omraadet - Votje - Votkinskij - Vott - Votum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
homeriske Kvad. Det er en V., der bringes,
naar i Iliaden Hekabe gaar med et kostbart
Klædningsstykke til Athenas Tempel for at give
Gudinden det. Oftest er dog Gaven af større
Værdi og Omfang. Hektor lover, ligeledes i
Iliaden, hvis han sejrer, at ville give sin
Modstanders Vaaben som V. til Apollon’s Tempel.
Odysseus’ Ledsagere søgte at forsone Helios
ved at love ham et Tempel med rige Gaver.
Ogsaa i historisk Tid var V. særdeles
almindelig«, saavel fra enkelte Mennesker, som fra
Staterne; mange af de bekendteste af dem
knyttede sig til historiske Begivenheder. Saaledes
viede Athen efter Sejren ved Plataiai 479 i
Delfoi den berømte gyldne Trefod, hvis
Slangefodstykke endnu er at se i Hippodromen i
Konstantinopel, og i Olympia en Kolossalstatue
af Zeus. Den mægtige Bronzefigur af Athena
Promachos, som smykkede Pladsen foran
Parthenon, var en V. for Sejren ved Marathon. Paa
Akropolis, i Athena Polias’ Tempel, fandtes
ogsaa V. som Mardonios’ Sværd og den prægtige
Tronstol, paa hvilken Xerxes havde siddet
under Søslaget ved Salamis. Andre havde
Karakter af Soningsgaver. Blandt Enkeltmands V. var
de kostbareste og berømteste vistnok de, som
Kong Kroisos fra Lydien lod opstille i Delfoi,
da han havde vundet Tiltro til Oraklets
Sandhed, navnlig den gyldne Løve paa kostbart
Fodstykke. Ellers var de fleste V. af mere beskeden
Art, tit af Bronze eller af ringere Stof, selv
brændt Ler (saaledes viedes til Asklepios af
Folk, som havde fundet Helbredelse,
Efterligninger af de helbredede Legemsdele).
Sejrherrer i en Væddekamp viede mest Trefødder, ofte
dog Statuer. Mange V. anbragtes i Templerne;
paa de mest besøgte Steder, som Olympia og
Delfoi, byggede Staterne særlige Skatkamre.
Ogsaa Dyr og Mennesker (Slaver) kunde paa
denne Maade gives Guderne. Særskilt skal
nævnes de symbolske V., som naar den unge Pige
før Giftermaalet ofrer sit Bælte, den unge Mand
sit Haar ved Indtrædelse i Mandsalderen.
Grænsen mellem V. og Offer er efter Sagens
Natur flydende. I senere Tider ofres ofte
symbolske Efterligninger af de virkelige Genstande.
Hos Romerne fandt V. en endnu mere
udstrakt Anvendelse; en særlig ejendommelig
italisk Form var Udsendelsen af ver sacrum (s.
d.). Smlg. Offer. (Litt.: Denham Rouse,
Greek votive offerings [Cambridge 1902]).
H. A. K.
Votivmønter, romerske Kejsermønter, som
er prægede i Anledning af de offentlige Bønner,
der fra Augustus’ Tid hvert tiende Aar og
fra Diokletian’s Tid hvert femte Aar blev
afholdte for den kejserlige Families Trivsel. De
bærer Indskriften votis decennalibus e. l.
(P. B.). H. H. R.
Votjaker, votjakisk Udmurt eller Ud (murt
= Mænd), finsk Folk i det østlige Rusland,
hvor deres Hovedmasse lever mellem Floderne
Kama og Vjatka og i Særdeleshed langs
Floderne Tschepza, Kilmes og Ij. Mindre isolerede
Grupper bor i Guvernementerne Ufa, Kasan,
Samara og Perm, men disse er for største
Delen indvandrede forholdsvis sent. Oprindelig
antages V. ogsaa at have befolket Egnene Vest
paa hen imod Kostroma, men Russernes
Fremtrængen, der rimeligvis er begyndt her i 10.
Aarhundrede, har efterhaanden indskrænket
deres Omraade. I de sidste Par Aarhundreder
synes V. dog ikke at have været særlig
tilbøjelige til at lade sig fortrænge eller russificere,
hvilket maaske hænger sammen med, at de
efter at være gaaet over til Agerbrug har
beslaglagt de gunstigste Dele af deres eget Land,
hvorved deres Stilling paa Forhaand er
gunstigere end de indtrængende Kolonisters. De
udgjorde 1776 80000, 1836 180000, 1875 275000 og
antages nu at maatte tælle allermindst 300000
Individer. I de fleste kulturelle Henseender er
V. stærkt prægede af det russiske Naboskab.
De klæder sig paa russisk Vis, og det russiske
Træhus har erstattet deres oprindelige Boliger,
der bestod af Birkebarkshytter om Sommeren
og halvt underjordiske Hytter om Vinteren. En
Hjemmeindustri i Smag med den storrussiske
kan nu ogsaa træffes hos dem. Hovedsagelig i
Løbet af 18. Aarhundrede er de fleste V. gaaet
over til den russiske Kirke; men der findes dog
stadig Hedninger iblandt dem, og hele Folket
er endnu præget af den gamle schamanistiske
Tankegang, ligesom det i de fleste Henseender
har beholdt Naturfolkenes Præg. Kvindens
sociale Stilling er ringe, selv om Monogami nu
praktisk talt er eneherskende. Ejendommeligt
for Samfundsbygningens oprindelige Karakter
er, at Mændene hører sammen i Aldersklasser,
der her kaldes el, samt at Forældre, Børn og
Svigerbørn lever under samme Tag i een stor
Familie. (Litt.: H. Buch, »Die Wotiaken.
Eine ethnologische Studie«; Acta Societ. scient.
fennicæ [Bd 12, Helsingfors 1883];
Wiedemann, »Grammatik der wotjakischen Sprache
nebst Wörterbuch« [Reval 1851]).
(H. P. S.). M. V.
Votjak-Omraadet [va’tjak-], autonomt
Omraade inden for R. S. F. S. R. (Storrusland)
grænsende mod S. til Tatar Republikken, mod
Vest og N. til Guvernementet Vjatka og mod
Ø. til Perm. Arealet er 28939 km2 med (1920)
685000 Indb. V.-O., der omfatter den østlige
Del af det gamle Guvernement Vjatka, bebos
overvejende af det finske Folk Votjakerne, der
ernærer sig af Agerbrug. 4. Novbr 1920
udskiltes det af dem beboede Areal som et
selvstændigt Omraade med indre Selvstyre og med
Ishevsk som Hovedstad.
N. H. J.
Votje, se Romanzov-Øer.
Votkinskij [’våtkinskij], Bjergværksby i det
nordøstlige Storrusland, Guvernementet Perm,
ligger 64 km NNØ. f. Savapul ved den lille Flod
Votka, der 4 km Ø. f. Byen udmunder i højre
Bred af Kamas Biflod Siva, hvis Sejlbarhed
begynder her. 20000 Indb. V. er bekendt for det
store Votkinske eller Kamskovotkinske
Jernværk, der er anlagt 1759, og som tidligere
tilhørte Kronen.
(H. P. S.). N. H. J.
Vott eller Vatt (oldn. Vottr, egentlig en
Vante), Navn paa to danske Sagnhelte, den ene
en af Rolf Krake’s Kæmper, den anden
vendelbosk Jarl under Kong Frode, der nævnes i
Ynglingatal.
(A. O.). H. El.
Votum (lat.). 1) Højtideligt Løfte eller
Tilsagn, i den katolske Verden bl. a. om de 3
saakaldte Munkeløfter: v. castitatis (Kyskhed), v.
paupertatis (Armod), v. obedientiæ (Lydighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
