- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Votum - Vouet, Simon - Woulffisk Flaske - Voulot, Felix - Wouters, Franciscus (Frans) - Wouwerman, Philips

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod de gejstlige Foresatte), jfr. ogsaa
Ridderløftet. 2) Stemmeafgivning fra
Medlemmerne saavel af de repræsentative
Forsamlinger som af Domstolene og Øvrighedskollegierne.
Man taler om simpelt V. og det af Grunde
ledsagede eller motiverede; om Tillids-
og Mistillidsvotum, navnlig i de
lovgivende Kamre, naar Regeringen har knyttet
sin fortsatte Forbliven ved Statsroret til et
saadants Afgivelse; om det blotte
raadgivende (konsultative eller deliberative) og det
afgørende (decisive) V., om det kuriative,
der tilkommer 2 eller flere som en Enhed,
saaledes f. Eks. de mindre tyske Stater i det
tidligere tyske Forbunds snævrere Raad, og det
viritime V., det som udelt tilkommer det
enkelte, stemmende Subjekt (Vælger,
Repræsentant, Dommer, Øvrighedsperson eller Stat i
Forbundsforfatninger) o. s. fr. Ved
Kollegialdomstole forekommer det ikke sjældent, at et
enkelt Medlem, der ikke har kunnet trænge
igennem med sin Mening, og som altsaa er
forbleven i Minoriteten, afgiver et særligt V., det
saakaldte dissentierende V.
(C. V. N.). K. B.

Vouet [vwæ], Simon, fransk Maler
(1590—1649), blev Elev af Faderen, den lidet
betydelige Maler Laurent V., og kom endnu halvt
Barn til England for at male et Dameportræt.
Allerede som tyveaarig var han Portrætmaler
ved Hoffet i Konstantinopel (malede efter et
enkelt Audiensindtryk Sultan Achmed’s
Portræt). Herfra kom han 1612 til Venezia, hvor
han blev et Aars Tid og studerede særlig Paolo
Veronese’s Kunst, drog derefter til Rom og
Genova (dekorerede her Doria’ernes Palads) og
blev i Rom 1624 udnævnt til Principe for
Accademia di San Lucca (malede Portrætter bl. a.
af Kardinal Barberini, den senere Urban VIII).
1627 kaldte Ludvig XIII ham tilbage til Paris
og gjorde ham til sin første Hofmaler
(Kartoner til Gobelins, Dekorering af Louvre,
Luxembourg, Fontainebleau-Slottet m. v.). Hoffet ikke
mindre end den højeste Adel kappedes om at
beskæftige ham, en talrig Skole af Elever
sluttede sig til ham, han stod som Centrum for
Datidens franske Kunst og nød et enestaaende
Ry. Vanskeligt er det for Eftertiden at forstaa,
at V. har kunnet naa denne Berømmelse: han
er en upersonlig Eklektiker, der, efterhaanden
som Bestillingerne hobede sig op, blev mere og
mere overfladisk, stadig mere sjælløs i det
aandelige Udtryk, bestandig koldere og usandere i
sin Farve. Kun Armod paa virkelig habile
alsidige Malere i fransk Kunst paa den Tid kan
til en vis Grad forklare, at V. kom til at
indtage den Stilling, han indtog. Af hans Arbejder
er utvivlsomt de fra hans italienske Periode de
bedste: Malerierne i Palazzo Doria i Genova,
hans (tabte) Billede til Peters-Kirken med den
hellige Franciscus o. a. hellige, Nadveren i
Domkirken i Loreto. I franske Kirker nævnes
Alterbilleder i S. Eustache og S. Merry i Paris;
i Louvre er han repræsenteret ved et af sine
bedste Arbejder: »Kristus fremstilles i Templet«,
endvidere ved »Kristi Gravlæggelse«, Allegori
paa Rigdommen og Rytterportræt af Ludvig
XIII; i Versailles: Ludvig XIV som Dreng til
Hest, kronet af Ryet. Talrige dekorative Lofts-
og Vægbilleder i Louvre, Palais Royal, i Hôtel
de Bullion, Hotel Séguier og Slottet Chilly
hører til hans mere tiltalende Arbejder
(Loftsmaling med Portræt af Richelieu [1632] paa
dets oprindelige Plads det nuværende
Nationalbibliotek). En stor og vigtig Mission fik V.
for fransk Kunsts Udvikling: han var en
fremragende Lærer; fra hans Værksted udgik en
Række af de Kunstnere, der skulde blive den
følgende Generations store Navne: Malere som
Lesueur, Charles Le Brun, Pierre Mignard o.
m. a., Kobberstikkere som hans Svigersøn
Dorigny, der sammen med andre udbredte hans
Ry med talrige Stik.
(A. R.). A. Hk.

Woulffisk Flaske, Flaske med to eller tre
Halse, som benyttes ved Udvaskning af
Luftarter og ved Fremstilling af Opløsninger af
disse i Vædsker.
(O. C.). S. P.

Voulot [vu’lo], Felix, fransk
Billedhugger, f. 1865 i Altkirch (Alsace), uddannet i
Paris, vandt især Navn ved Grupper af Kvinder
og Børn i Marmor eller Bronze; arbejdede
ogsaa meget i Træ: Volupté, »Døende Olding«,
stort Relief med landskabelig Baggrund
»Pastoral Fest« m. v.
A. Hk.

Wouters [’vå^utərs], Franciscus (Frans),
flamsk Maler, f. 1612 (1614) i Lier (Brabant),
d. 1659 i Antwerpen. Han lærte under P. v.
Avont og Rubens og derefter paa Rejser i
Tyskland (hvor han blev Kejser Ferdinands
Hofmaler) og England. 1641 vendte han tilbage til
Antwerpen, hvor han 1649 blev Dekan for
Malergildet. I Kunstmuseet i Kbhvn ses »Venus
begræder den dræbte Adonis«, i Wiens Galleri
»Diana paa Jagt«; andre i Samlinger i Gotha,
Kassel, belgiske Kirker m. v. (Litt.: J. v. d.
Branden
, »W.« [1873]).
A. Hk.

Wouwerman [’vå^uvərman] (Wouwermans),
Philips, hollandsk Maler, f. 1619 i Haarlem,
d. smst. 1668, var Elev af sin Fader, Paulus
Joosten W., af Frans Hals, Pieter Verbeeck og
Jan Wynants, blev 1640 Medlem af, 1645 Dekan
for Haarlems Lukasgilde. Hans Virksomhed
faldt i hans Fødeby og kort Tid (1638) i
Hamburg. W. malede Folkelivsbilleder, særlig
Scener fra Krigs- og Lejrlivet, fra Jagtlivet og fra
Bøndernes Færden; han er navnlig berømt som
en fremragende Maler af Heste, lige fra den
elegante Fuldblodshest til det gamle udslidte
Øg har han skildret dem; med særlig
Forkærlighed maler han Skimlen, der sjælden
mangler i hans Billeder. Henved 700 ægte Billeder
kan paavises af W., og man har regnet ud, at
Maleren hver anden—tredie Uge maa have haft
et nyt Billede paa sit Staffeli. Men trods denne
rige Produktion spores der aldrig nogen
Forringelse i den sikre og solide Gennemførelse,
Maleren gav sit Arbejde; han er altid en
udsøgt elegant og smidig Tegner, hans
Komposition altid klar og udtryksfuld, og Farven i hans
Billeder i hans forskellige »Perioder« vidner om
fin, kultiveret Smag. Selv om W. ikke var blandt
de hollandske Malere, der særlig udmærker sig
ved udpræget Personlighed og Originalitet, har
Eftertiden dog ikke underkendt den Beundring,
hvormed Samtiden skattede hans levende og
friske Kunst. Særlig Lejlighed til at lære W.’s
Kunst at kende er der i Gallerierne i Dresden
(60 Billeder), Petrograd (c. 50, her hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free