- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vragning - Vragstav - Vrana - Vrancx, Sebastiaen - Wrangel, Evert Henrik Gabriel - Wrangel, Ferdinand von - Wrangel, Friedrich Heinrich Ernst - Wrangel, Karl Gustaf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Garnene; at »gaa i Vrag« (Laksevrag,
Sildevrag) er at tage ud paa
Drivgarnsfiskeri. Vragbaad kaldes de
Halvdæksbaade, der benyttes ved Drivgarnsfiskeriet.
Vragsild er Sild, som fanges ved Drivgarnsfiskeri
(i Modsætning til Sættesild, der faas i
Sættegarn). Vraglaks er de Laks, som fiskes
ved Drivgarn, i Modsætning til Kroglaks,
der fanges paa Lakselænker.
F. D.

Vragstav, Vragtræ, Vragtømmer
kaldes de Trævarer, som efter Tildannelse paa
Maskinsav viser sig at have saadanne Fejl, at
de ikke er brugelige efter den oprindelige
Bestemmelse, men enten ved Afkortning og
lignende Tildannelse gøres skikkede til anden
Gavnbrug, eller maa bruges som Brændsel.
C. V. P.

Vrana, Lago di Vrana, 1) Sø i
Dalmatien, Distriktet Benkovac, ligger 30 km SØ. f.
Zara, er 14 km lang, fra 1,5 til 4 km bred og
6 m dyb og 31 km2 stor. Ved en Tange, der
paa sine Steder kun er 1 km bred, er V. skilt
fra Adriaterhavet. Den er uden synligt Afløb,
roen maa rimeligvis staa i underjordisk
Forbindelse med Havet, da dens Vand er brakt. —
2) Sø paa Øen Cherso (s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.

Vrancx [fraŋks], Sebastiaen, flamsk
Maler og Digter, f. i Antwerpen 1573, d. 1647
smst. Han blev Elev af A. v. Noort i Antwerpen
og uddannede sig videre paa en Rejse i Italien.
1612 blev han Dekan for Malergildet i sin
Fødeby. I Rijksmuseet i Amsterdam ses bl. m. a.
»Marked i en flamsk By«. Andre Arbejder:
»Barmhjertighedens syv Værker« (Hannover
Museum), »Fest i en Slotspark« (Kunstmuseet
i Kbhvn), »Pilegrimme i Nærheden af en By«
(Münchens Pinakotek) m. v.
A. Hk.

Wrangel, Evert Henrik Gabriel,
svensk Litteratur- og Kunsthistoriker, f. 20.
November 1863 i Stockholm, Student i Lund
1882, Dr. phil. 1889, Professor i Æstetik,
Litteratur- og Kunsthistorie ved Lunds Universitet
1899, fra 1919 Professor i Kunsthistorie med
Kunstteori. W. har udviklet et meget
omfattende Forfatterskab indenfor alle de til hans
Discipliner hørende Emner, »Det carolinska
tidehvarfvets komiska diktning« (1888),
»Frihetstidens odlingshistoria« (1895), »Sveriges
litterära förbindelser med Holland« (1897),
»Brinkman och Tegnér« (1906), »Den blåögda. Ur Hilda
Wijks litterära minnen« (1908), »Martina von
Schwerin« (1912), »Dikten och diktaren« (1912),
»Tegnérska slåktminnen« (1913), »Tegnérs
kärlekssaga« (1916), »Rämen och Tegnérminnet«
(1917), »Rafael, hans levnad och verk« (1920),
»Lunds domkyrkas konsthistoria« (1923),
»Småländska kulturbilder« (1925), »G. W. K.
Gleerup« (1926), for kun at nævne de større og
vigtigere Bøger, han har udgivet. Sammen med
F. Böök redigerede han E. Tegnér’s »Samlade
skrifter« (10 Bind, 1918—25).
G. C.

Wrangel [’vrangi£], Ferdinand, Baron
von, russ. Søofficer og Polarfarer, f. 29. Decbr
1796 i Estland, d. 6. Juni 1870 i Dorpat, deltog
1817—19 i en Jordomsejling og ledede 1820—22
og 1823—24 Ekspeditioner til det nordlige
Ishav ved Sibiriens Kyster, bl. a. for at finde
Land, der skulde ligge i Ishavet (se
Wrangel-Land). Paa disse Rejser foretoges bl. a.
fire, over 6000 km lange, farlige Slæderejser;
det videnskabelige Udbytte var betydeligt.
1825—27 foretog W. atter en Jordomsejling og blev
derpaa udnævnt til Guvernør i russisk Amerika.
Senere beklædte han, der 1847 blev
Viceadmiral, en fremragende Stilling i
Marinebestyrelsen; 1849 blev han Direktør for det
russisk-amerikanske Handelsselskab, 1854 Chef for det
hydrografiske Departement og 1858 Medlem af
Statsraadet.
(O. I.). K. B-S.

Wrangel, Friedrich Heinrich Ernst,
Greve, preussisk Generalfeltmarskal
(1784—1877). Allerede 1796 indtraadte han som
Fanejunker i Hæren og kæmpede tappert i
Felttogene mod Frankrig 1807, 1813 og 1814. I 1837
var han Divisionskommandør i Münster og
dæmpede hurtig en der udbrudt Opstand; som
Generalløjtnant havde han fra 1840 Armékorps.
I Krigen mod Danmark førte W. 1848
Overkommandoen. Samme Aar undertrykte han i
November Oprøret i Berlin uden
Blodsudgydelse. 1849 fik han 3. Armékorps, og ved sit
60-aarige Tjenestejubilæum 1856 udnævntes han til
Generalfeltmarskal. 1857 blev han Guvernør i
Berlin og førte 1864 Overkommandoen over de
forenede Tropper i Krigen mod Danmark indtil
Dybbøls Fald, hvorefter han ophøjedes i
Grevestanden.
(B. P. B.). B. C.

Wrangel, Karl Gustaf, svensk
Rigsmarsk og Rigsadmiral, f. 13. Decbr 1613 paa
Skokloster i Uppland, d. paa Rügen 25. Juni
1676. Faderen, Herman W., udmærkede sig
under Gustaf
Adolf’s polske
Krig og døde
som
Feltmarskal, Rigsraad
og
Generalguvernør i
Livland. 16 Aar
gammel blev
W. Officer,
deltog i
Trediveaarskrigen og
udmærkede sig
særlig ved
Overgangen
over Lech 1632.
Kun 25 Aar
gammel blev
han
Generalmajor og tjente
som saadan under Torstenson. Da Admiral Klas
Fleming var bleven dræbt, medens den svenske
Flaade efter Slaget paa Kolberger Heide 1. Juli
1644 laa indespærret i Kiels Fjord, fik W., som
aldrig forhen havde kæmpet til Søs,
Kommandoen og nyttede den første gunstige Vind til at
føre Flaaden gennem de danske
Blokadeeskadrer hjem til Stockholm. Hen paa Efteraaret
ødelagde han sammen med en hollandsk Flaade
en mindre, dansk Eskadre under Pros Mund.
Efter Freden i Brömsebro gik W. atter til
Tyskland som Rigstøjmester; 1646 blev han
Feltmarskal og Rigsraad samt Øverstbefalende for
Hæren i Tyskland. Da Trediveaarskrigen var endt,
blev W. Generalguvernør over Pommern og
1651 ophøjet i Grevestanden. Karl X Gustaf

K. G. Wrangel.
K. G. Wrangel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free