Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wrede - Wrede, Karl Philip - Wrede, Mathilda Augusta - Wrede, Rabbe Axel - Wrede, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Problemer og konstruerede flere ny Instrumenter til
herhenhørende Undersøgelser, samt et riflet
Gevær (1860), som i en Aarrække brugtes i den
svenske Hær. Allerede 1835 blev han Medlem
af Vetenskaps-Akademien og 1874 Æresdoktor
ved Uppsala Universitet.
(E. E.). H. J-n.
Wrede [’vredə], Karl Philip, Fyrste,
bayersk Feltmarskal (1767—1838). 1792—98 var
han Kommissær ved Tropperne og oprettede
1799 et frivilligt Korps, som han førte med saa
megen Dygtighed, at han kom med til at
reorganisere den bayerske Hær. 1804 udnævntes
W. til Generalløjtnant og fik 1805
Overkommandoen over det i Krigen deltagende bayerske
Korps, med hvilket han holdt Ærkehertug
Ferdinand borte fra Deltagelse i Slaget ved
Austerlitz. Han deltog i Felttogene 1807, 1809,
1812 og udmærkede sig ganske særlig ved
Wagram. 1813 overtog han, efter at Bayern
havde sluttet sig til de Allierede, Kommandoen
over et bayersk-østerrigsk Korps, som han
førte til Main, men blev slaaet af Napoleon ved
Hanau. W. fik derefter Kommandoen over 5.
tyske Armékorps under Schwarzenberg;
udmærkede sig særlig under Felttoget i Frankrig
1814 ved La Rothière, Bar-sur-Aube og
Arcis-sur-Aube. For sine Fortjenester blev han
Feltmarskal og Fyrste. Han deltog i
Wienerkongressens Forhandlinger og førte ved Udbruddet
af Krigen 1815 et bayersk Korps ind i
Lothringen. 1822 blev W. Generalissimus for den
bayerske Hær.
(B. P. B.). E. C.
Wrede [’vre.də], Mathilda Augusta,
finsk Filantrop, f. 1864, har siden 1883 udført
et aandeligt Vækkelsesarbejde af enestaaende
Art i Landets Fængsler, efter Krigen har hun
desuden taget ivrig Del i Hjælpearbejdet for
de russiske Flygtninge. Uden egentlig
nogensinde at have fremtraadt for en større
Offentlighed er hun vel en af de i hele Norden mest
kendte finske Personligheder ved den
ejendommelige Aandens Uforfærdethed og
Myndighed, der præger hendes Væsen og Færd, og
som ikke sjældent har gjort hende besværlig
for Autoriteterne, men samtidig har hævet
hende langt ud over almindeligt Menneskemaal
i de manges Øjne. (Litt.: Selma
Lagerlöf, »M. W.« i »Troll och människor« [1915];
Evy Fogelberg, »Fångarnas vän« [1920]
samt paa Grundlag af samme Ingeborg
Marie Sick, »Fangernes Ven« [1921]).
Eva M.
Wrede [’vre.də], Rabbe Axel, finsk
Retslærd og Politiker, Friherre, f. 16. Juli 1851
i Wredeby, Student 1869, Magister i Filosofi
1877, Cand. jur. 1879, Dr. jur. 1884, 1885
Professor i Helsingfors i Civilret og Romerret, 1898
i Civilproces, Romerret og juridisk
Encyklopædi. W.’s europæiske Ry forhindrede ikke, at
han 4. Juli 1904 efter Bobrikoff’s Ordre blev
underkastet Husundersøgelse og deporteret til
Reval; Arrestationen vakte almindelig Opsigt i
Europas videnskabelige Verden. 1905 fik W.
Tilladelse til at vende tilbage til Finland. 1905
Helsingfors-Universitetets Rektor, men
udnævntes s. A. til Senator og Viceformand i Senatets
Justitsdepartement og som saadan Præsident for
Højesteret. Som Følge af de ved
Russificeringspolitikken foranledigede Forviklinger afgik W.
tillige med sine Kolleger 1909. 1918 Kansler for
Åbo Akademi. I Stændertiden deltog W. fra
1877—1906 i alle Landdage, efter
Landdagsordningen af 1906 Medlem 1910—13 og 1917—18 af
Etkammeret. Medlem af Grundlovskomiteen af
1917. W.’s rige og frugtbare
Forfattervirksomhed, særlig koncentreret om Civilretten og
Processen, forener teoretisk Viden med praktisk
Sans; uden at miste sin Selvstændighed har
den ledet europæiske Strømninger ind i finsk
Litteratur. Medens en Del af W.’s
Forelæsninger om Obligationsret, Konkursret, Tingsret o. a.
er udgivet af hans Tilhørere, har han selv
offentliggjort — foruden en Mængde politiske
Brochurer og Afhandlinger i »Tidskrift utg.
af Juridiska föreningen i Finland«, »Tidsskrift
for Retsvidenskab« o. a., en Del deraf samlede
i »Valda juridiska uppsatser« (1924) — »Om
kvittning enligt finsk rätt« (1883),
»Processinvändningarna enligt finsk allmän
civilprocesrätt« (1894), »Grunddragen af
bevisrätten enligt gällande lag« (1894, oversat paa
Finsk 1910), Hovedværket »Finlands gällande
civilprocessrätt« (I 1905, II 1910, 3. Opl.
1922—23), »Matthias Calonius« (1917),
»Grunddragen av Finlands rätts- och samhällsordning«
(1921) og »Grunddragen av sakrätten enligt
Finlands lag« (1926). Til Wach, Kisch m. fl.’s
»Das Zivilprozessrecht der Kulturstaaten«
bidrog W. med »Das Zivilprozessrecht
Schwedens und Finlands« (II, Mannheim 1924),
1893—1905 Formand for Proceskommissionen, hvis
Arbejder resulterede i »Förslag till reform af
rättgängsväsenet« (I—IV). Talrige
videnskabelige Æresbevisninger er faldne i W.’s Lod.
Nordiske og tyske Retslærde tilegnede ham
saaledes 1921 et stateligt »Festskrift för friherre
R. A. W.«. (Litt.: Nils Alexanderson
i »Svensk Juristtidning«, VI [1921], S. 169-72]).
Fz. D.
Wrede [’vre.də], William, tysk evangelisk
Teolog, f. 10. Maj 1859 i Brücken i Hannover, d.
23. Novbr 1906 i Breslau. Efter fuldendt teologisk
Eksamen var han 1884—86 Inspektor paa det
teologiske Studenterkollegium i Göttingen, gik
derpaa over i praktisk gejstlig Virksomhed og
virkede til 1889 som Præst i Langenholzen; men
Videnskaben drog ham, og 1891 habiliterede
han sig som Privatdocent i nytestamentlig
Teologi i Göttingen; allerede næste Aar blev han
ekstraordinær Professor i Breslau, 1895
Ordinarius sammesteds, og i denne Stilling virkede
han til sin Død. Af hans Værker vakte størst
Opsigt: »Das Messiasgeheimnis in den
Evangelien« (1901; 2. Opl. 1913), hvori han hævdede,
at Jesus under sit Jordeliv ikke har udgivet sig
for at være Messias (se derom nærmere Bind
XIII, S. 80), og det lille populære Skrift
»Paulus« (1905, 2. Opl. 1907), som vilde paavise en
uoverstigelig Kløft mellem Apostlens
Forløsningslære og Jesu Forkyndelse; desuden kan
nævnes: »Über Aufgabe und Methode der
sogenannten neutestamentlichen Theologie« (1897),
»Die Echtheit des zweiten Thessalonicherbriefes«
(1903), »Charakter und Tendenz des
Johannesevangeliums« (1903) og »Das literarische Rätsel
des Hebräerbriefes« (1906).
H. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
