Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Væddeløbsridning - Væddemaal - Väddö - Væder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højt op, at de Heste, der er hurtigere paa
en kort Strækning, men mindre udholdende,
taber Vejret under Opløbet. Rider han selv
en Hest af sidstnævnte Slags, ønsker han
derimod en langsommere Fart, for at Hesten kan
gøre sin Hurtighed gældende i
Slutningskampen. Men det er jo ikke givet, at Modstanderne
vil ride langsomt. Derimod kan det maaske
lykkes at overtage Føringen fra Stedet i en
stærkere Fart, end de synes om, og saa lidt
efter lidt trykke Farten saa meget ned, som
man ønsker, hvad der ikke altid let bliver
bemærket af dem, der følger efter. Har ens egen
Hest ikke Lyst til at gaa foran eller til at
gaa paa Forhindringerne, vil man hellere blive
lidt tilbage og lade sig føre af de andre. Er
det Modstandernes Heste, der har denne Ulyst,
vil man ikke føre dem an, men hellere lade
dem bryde ud eller refusere. Er ens egen Hest
heftig, vil man ikke slide paa dens og sine
egne Kræfter ved unødig at holde den tilbage
o. s. v. Der kan saaledes være nok at spekulere
over allerede inden Løbet.
Ved Starten gælder det om straks at komme
i fuld Fart, saa snart Flaget falder, især hvis
Løbet er kort, thi hvad der tabes i Starten,
skal indvindes senere under vanskeligere
Forhold. Samtidig søger man at vælge sin Plads
saa heldig som muligt bl. a. under Hensyn til
sit Kendskab til Banens Ejendommeligheder,
sin Plan og mange andre Forhold. Man vil
saaledes nødig ride tæt lige bag en anden, hvad
der er uheldigt, hvis hans Hest falder, og hvad
der i Forhindringsridt hindrer ens egen Hest i
at se og bedømme Forhindringerne. Man vil
heller ikke gerne være bagud til venstre for
nogen, naar man ikke ved, at hans Hest er en
sikker Springer, thi refuserer den, drejer den
i Reglen af til venstre og kommer en derved
paa tværs eller tvinger en ud af Banen. Paa
den anden Side kan man ønske at være saa
langt som muligt til venstre for at komme den
korteste Vej, hvor Banen svinger venstre om.
Halvt oppe paa Siden af den foranværende
Rytter bør man ikke være, da man saa
risikerer, at ens Hest sætter af foran
Forhindringerne samtidig med hans og derved kommer for
kort. For øvrigt er det sjælden muligt at skaffe
sig de bedste Betingelser, thi dem søger de
andre Ryttere jo ogsaa at skaffe sig. Man maa
heller ikke vente, at man kommer aldeles
regelmæssig over Forhindringerne. Det ene Øjeblik
sætter Hesten maaske af saa langt foran en
Forhindring, at man tvivler om, at den kan
naa over. Det næste Øjeblik kommer den
maaske saa tæt paa, at der er Udsigt til, at den
maa løbe paa og styrte. Andre Gange er man
maaske klemt saaledes inde mellem
Modstandtre, at Hesten aldeles ikke kan se
Forhindringen, og det bliver ganske tilfældigt, om man
kommer over eller styrter, hvis man da ikke
vil forspilde sine Chancer ved at holde tilbage
for at springe sikkert. Under alle disse
Forhold maa man ikke desto mindre behandle
Hesten med fuldstændig Ro for ikke at forstyrre
den eller skaffe den unødig Anstrengelse.
Samtidig skal man holde Øje med Modstanderne og
hurtig opdage og udbytte hver Blottelse eller
komme dem i Forkøbet med at gribe en
Fordel, men tillige være hensynsfuld over for dem
og følge Væddeløbsreglementets Forskrifter (se
f. Eks. krydse). Ofte drejer det sig herved
om Brøkdele af Sekunder, hvis man ikke skal
komme for sent, og alligevel maa intet gøres
overilet. Der er altsaa ogsaa under selve Løbet
al god Grund til at holde Hovedet koldt og
klart. Men netop denne Øvelse i
Snarraadighed, Koldblodighed og Selvbeherskelse under
Forhold, hvor det kan gælde Liv og Lemmer,
er det moralske Udbytte, som
Gentlemanrytteren og især Rytterofficeren søger paa
Væddeløbsbanen.
Se desuden bl. a. Canter,
Distancepæl, Dommerpæl, Felt, Træning,
Væddeløb.
(C. G. B.). O. P.
Væddemaal betragtes efter mange
Lovgivninger med lige saa ugunstige Øjne som Spil,
saaledes at V. lige saa lidt som Spil begrunder
nogen Forpligtelse for den Tabende; dette
gælder saaledes f. Eks. i fransk, østerrigsk, tysk,
samt i det væsentligste ogsaa i svensk Ret.
Dette er ogsaa let forstaaeligt, eftersom det er
saare vanskeligt eller umuligt at opstille nogen
skarp Grænse mellem V. og Spil. Efter dansk
Ret, hvorefter ikke enhver Hasardkontrakt eller
enhver Spillekontrakt er ugyldig, men kun,
hvad der falder ind under Dobbel eller
Hasardspil, se Hasard og Spil, kan derimod V.
ikke i Almindelighed anses for uforpligtende.
Saaledes er utvivlsomt V. ved Væddeløb og
anden Væddekamp altid gyldig, medens
derimod V. paa et Spil, som maa henregnes til
Dobbel, er ugyldigt efter D. L. 5—14—55.
K. B.
Den norske Lov om Straffelovens
Ikrafttræden af 22. Maj 1902 bestemmer i § 12, at
der af Spil og V. ikke opstaar nogen
Forpligtelse, og at Anerkendelse af derved stiftet Gæld
er uforbindende; det samme gælder Laan eller
Forskud, som nogen vidende om Øjemedet har
ydet til Brug ved Spil eller V.
K. Ø.
Väddö, Ø i Ålandshavet ved Upplands Kyst,
Mellemsverige. Skilles fra Fastlandet af
Singöfjärden, Ortalaviken og Väddökanalen. I S.
forbindes V. med Björkö ved en smal Tange.
125 km2. Østkysten er klippefuld og gaar flere
Steder stejlt i Havet. Den østlige Del er
skovklædt og sparsomt bebygget, medens
Vestkysten er tæt bebygget og flere Steder
opdyrket. — V. kanal er udgravet i et gammelt
Sejlløb mellem V.—Björkö og Fastlandet
(1820—32). Der findes ingen Sluser. En Svingbro
krydser Kanalen. 1898—1904 foretoges en
Udvidelse, saa Dybden er nu 3,1 m og
Bundbredden 10 m. Længde 15 km, heraf 7 km
Udgravning.
M. H-n.
Væder, løfte en bunden Væder,
kaldes ogsaa at læsse Faar eller lægge Lam
paa Skulderen. To Deltagere, den ene
»Væderen« eller »Lammet«, sætter sig ned, lægger
Benene overkors og fatter med højre Haand
om venstre Fods Tæer og med venstre Haand
om højre Fods. Den anden skal da lægge
Lammet paa sine Skuldre, og i Begyndelsen gaar
det godt, men paa et kritisk Punkt, naar
Arbejdet er ved at lykkes eller ogsaa paa anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
