Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værdi - Værdibrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stræbe at udfinde den Kombination af
Produktionselementer, der giver den billigste
Produktion, de laveste Omkostninger pr given
Vareenhed. Og Fordelingen af det fælles
Samfundsudbytte foregaar ligeledes i
Overensstemmelse med Reglerne for Køb og Salg paa
Markedet. I vort privatkapitalistiske Samfund er
det de private Driftsherrer, der forestaar
Produktionen, køber Arbejdskraft, lejer Kapital og
efter at have dækket deres Udgifter beholder
Resten som Betaling for deres Indsats. Saavel
Fordelingen mellem de i Produktionen
medvirkende sociale Klasser (Driftsherrer,
Kapitalejere, Arbejdere) som den rent individuelle
Fordeling mellem de i Produktionen
deltagende Personer sker paa Grundlag af Priser, der
fastsættes paa Løn-, Kapital- eller
Varemarkedet i Overensstemmelse med Læren om V.’s
Dannelse.
Der forbliver dog naturligvis altid et Stykke
Vej fra Værdilærens almindeligt formede
Sætninger til den praktiske Virkelighed, ikke
mindst fordi denne sidste bestaar i en
Opblanding af fri Konkurrence og Monopolelementer
i enhver tænkelig Kombination, medens
Teorien endnu ikke er naaet stort ud over en
Analyse af disse to væsensforskellige
Tilstandsformer hver for sig. Desuden regner
Teorien med, at alle sidder inde med tilstrækkelig
Kendskab til Markeds- og Prisforhold til at
kunne handle økonomisk fornuftigt, medens
det modsatte tværtimod snarest er Tilfældet,
og endelig er Prisdannelsen tynget af Sædvane
og Overlevering og dertil under Paavirkning af
Melsesbestemte Elementer, der ligger ganske
uden for det økonomiske Omraade.
Betydningen af alt dette maa dog ikke overdrives. Den
Fejl, der begaas ved at betragte V. og Pris
som rene økonomiske Kendsgerninger, er kun
ringe, og der kan ogsaa nok gaas ud fra, at
mangelfuldt Kendskab til Marked og Priser
alene vil give sig kendeligt Udslag under mere
unormale Forhold, hvor Markedet er ude af
Ligevægt. Selv om derfor Værdilæren ogsaa
hviler paa Forudsætninger, der ikke ganske
stemmer med Virkeligheden, byder den, ogsaa
i sin nuværende langtfra færdige eller
endelige Form, ikke blot vor eneste, men ogsaa
en god og opklarende Vejledning til
Forstaaelse af de Kræfter, der bestemmer det
økonomiske Kredsløb. Værdilæren blotlægger og
analyserer selve det Princip, der ligger til Grund
for og opretholder vort frie, i sig selv hvilende
Erhvervssamfund.
Grænseværdilæren, som den her givne
Fremstilling følger, er i Nutiden ganske afgjort
den herskende. Lærens videnskabelige
Gennembrud skete i 1870’erne omtrent samtidig i
England, Frankrig og Tyskland med henholdsvis
Jevons, Walras og Menger, men den er siden
da nøjere udformet og uddybet gennem en lang
Række af Forfatteres Arbejde.
Grænseværdilæren afløste den saakaldte klassiske Skoles
Værdilære, der gaar tilbage til Adam Smith.
Senere rensedes og tilspidsedes den af
Ricardo, men fik derefter af Stuart Mill en
mere rummelig, men til Gengæld ogsaa mindre
præcis Form. Den klassiske Værdilære byggede
paa Tanken om, at det var Omkostningerne,
der bestemte eller rettere faldt sammen med
en Tings Bytteværdi, hos Ricardo udtrykt som
det i Tingen inkorporerede Arbejde, maalt i
Tid, idet han tænkte sig anvendt Kapital
opløst i Arbejde og omsatte forskellige Arter
af Arbejder til Arbejde af samme Kvalitet. Det
var dog kun dermed Ricardo’s Mening, at det
anvendte Arbejde og Bytteværdien var
korresponderende Elementer, derimod ikke, at den
første var Aarsag til den sidste; men uanset
dette blev hans Teori senere af Karl Marx
taget i Brug ved Udviklingen af den
socialistiske Tanke, at Arbejdet er Kilden til al V.,
og at derfor al anden Indtægt end Arbejdsløn
er uberettiget og maa afskaffes. Efterhaanden
opgaves Ricardo’s Arbejdsteori og udvidedes
af Stuart Mill til Teorien om
Produktionsomkostningerne i al Almindelighed som det styrende
Led inden for den bredere Formel om Prisens
Afhængighed af Udbud og Efterspørgsel.
Nogen egentlig fyldestgørende Forklaring bødes
der dog ikke herigennem; dertil holdt den sig
for meget paa Overfladen. Og i 1870’erne
fremkom da Grænseværdilæren, der gjorde selve
V.’s Grundlag til Genstand for en
gennemtrængende Analyse. (Litt. er overvældende
rig, idet der ikke blot findes en lang Række
Specialværker, men Værdilæren desuden i
Systemværkerne altid behandles som Grundlag
for den efterfølgende Fremstilling. Paa Dansk
forefindes et moderne Specialværk i L. V.
Birck, »Læren om Grænseværdien«, hvoraf
dog kun 1. Bind er udkommet [1918]).
K. R-H.
Værdibrev, den postale Betegnelse for et
Brev, som med Angivelse af Indholdets Værdi
forsendes med Posten. Indholdet kan, for saa
vidt angaar V. inden for Danmark, bestaa af
Obligationer, Seddelpenge, Møntstykker,
Rentekupons og andre Værdipapirer, Pretiosa m. v.
Til Udlandet maa kun indlægges Værdipapirer
og Værdidokumenter samt til nogle Lande
Møntstykker, dog kun i begrænset Antal;
endvidere maa ikke indlægges Guld- og
Sølvbarrer, Ædelstene, Juveler eller andre Pretiosa.
Eftertælling af Indholdet kan foretages af
Posthusene (derimod ikke af Landpostbude)
forinden Afsendelsen, men kan kun finde Sted for
Forsendelser til Indlandet. V. skal være
konvoluterede og forseglede paa betryggende
Maade. Modtageren kan ikke betegnes med enkelte
Bogstaver (Initialer). Værdiangivelsen maa for
Breve til Indlandet ikke udvise uattesterede
Overstregninger eller Rettelser; for V. til
Udlandet er Overstregninger og Rettelser ikke
tilladt, selv om disse attesteres. Værdiangivelsen
skal anføres paa V.’s Adresseside i dansk Mønt
— til Udlandet saavel med Tal som med
Bogstaver i dansk Tekst — og maa ikke
overstige den virkelige Værdi af Indholdet, men
det er tilladt kun at angive en Del af denne
Værdi.
Æsker med angiven Værdi forsendes kun til
og fra Udlandet og kun i Forbindelse med
visse Lande. Indholdet maa bestaa af
Smykker eller andre kostbare Genstande, derimod
ikke Breve. Meddelelser, gangbar Mønt,
Banknoter, Ihændehaver- eller Forretningspapirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
