- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ydre Mission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forkastes; Bibeloversættelser og Missionsskoler,
indfødte Missionsselskaber og selvstændige
Missionsmenigheder, frie Missionsselskaber og gifte
Missionærer — alt dette er Følger af
Reformationens Principper.

4) Missionstankens Gennembrud
og Udvikling
. Den lutherske
Ortodoksi
kom i det store og hele ikke ud over
Reformatorerne med Hensyn til Y. M. Enkelte,
som Friherre Justinianus von Welz,
Peter Heiling, Kristian Scriver og
den kendte Filosof Leibnitz tog til Orde for
Mission, uden at vinde større Forstaaelse for
deres Tanker. Inden for den reformerte
Kirke
taler allerede i Slutningen af det 16.
Aarh. Saravia, der var Professor i Leyden,
lidt senere Justus Heurnius og Johs.
Hoornbeek
, der udgav et betydeligt
Missionsskrift, Missionens Sag. Da de evangeliske
Lande efterhaanden faar Besiddelser, begynder
man ogsaa at tage Missionsarbejdet op,
saaledes i hollandsk Ostindien, Ceylon og
Sundaøerne, idet det blev paalagt det
ostindiske Handelsselskab at vaage over Kirkens
Tarv og omvendte Hedninger, og paa lignende
Maade med det engelsk-ostindiske
Handelsselskab
(fra 1600). I
Nordamerika, hvor der grundedes flere engelske
Kolonier, hvis Indbyggere gennemgaaende stod paa
en meget fjendtlig Fod med Indianerne, er der
enkelte — især Kvækere — som har drevet
Indianermission, mest kendt er John
Eliot
(d. 1690), der har faaet Navnet
»Indianernes Apostel«, og flere Medlemmer af
Familien Mayhew. Senere fortsattes
Indianermissionen, bl. a. af Mænd som C. H. Rauch,
David Leisberger, David Brainerd, W.
Duncan o. m. a.

Indianermissionen fik paa anden Maade
Betydning derved, at den skabte Interesse
i England for Missionen i det hele
taget. I 1649 oprettedes et Missionsselskab med
det som Formaal at drive Mission i Ny
England, i 1698 stiftedes Society for promoting
Christian Knowledge
(S. P. C. K.) og endelig
1701 Society for the Propagation of the Gospel
in Foreign Parts
(S. P. G.), der nu er det
største, højkirkelige Selskab med en omfattende
Missionsvirksomhed. Med den metodistiske
Vækkelse som Baggrund begynder
Missionsinteressen efterhaanden at vokse, samtidig med,
at James Cook’s Rejser aabner Blikket for nye
hedenske Folk og Lande. William Wilberforce’s
Kamp for Negrenes Frigørelse skabte Interesse
for Afrika, og at det ostindiske Kompagni i
Indien saa langtfra tog sig af Missionen, at det
var en Hindring for denne, gjorde et stærkt
Indtryk paa de Kristne i England. William
Carey
(s. d.) blev Banebryderen for en ny
Missionstid og gav Anledning til Dannelse af
det baptistiske Missionsselskab
(1792), hvorefter han rejste ud til Indien som
Missionær. Carey’s Optræden var ogsaa
medvirkende til, at en Del Præster inden for
Statskirken fik dannet London Missionary Society
(L. M. S.) i 1795, der efterhaanden blev
Kongregationalisternes Selskab. I 1799 stiftedes det
store Religions Tract Society og Church
Missionary Society
(s. d.) der er lavkirkeligt. I
1804 stiftedes British and foreign Bible Society,
gennem hvis Virksomhed Bibelen eller Dele af
denne er blevet oversat paa 579 Sprog. 1865
stiftede Hudson Taylor (s. d.) China Inland
Mission
(C. I. M.). Foruden de her nævnte
Selskaber findes der en hel Del større og
mindre Selskaber — metodistiske, presbyterianske
o. s. v., der hver har deres Kreds af Venner,
som støtter Arbejdet.

I Skotland blev Missionen optaget som
Kirkens Sag i 1825. Bruddet i 1843, da
Frikirken blev dannet, berøvede Statskirken alle
sine Missionærer, indtil denne atter fik
Kræfter til at tage Missionsarbejdet op. Faa Steder
er der saa megen Interesse og Forstaaelse af
Missionen som i de skotske Menigheder.

I Tyskland var det Pietismen, som
blev Banebryder for Missionsarbejdet.
Udgangspunktet var Halle med den Kreds, der saa
hen til A. H. Francke som deres aandelige
Leder, og da den danske Konge Frederik IV
gerne vilde tage et Missionsarbejde op i de
danske Kolonier, resulterede det i den
saakaldte dansk-halleske Mission (jfr.
Trankebar-Missionen), et Arbejde, der
udgik fra Danmark, men hvis hele Præg var
tysk. Snart efter dannes
Brødremenigheden (Herrnhuterne), som under Grev
Zinzendorf’s Ledelse blev en
missionerende Menighed i særlig Grad. 1732 udsendtes de
første Missionærer til St. Thomas, Aaret efter
rejste to Missionærer til Grønland, 1736
optoges et Arbejde paa Guldkysten, og i 1839 i
Kaplandet blandt Hottentotterne. I Amerika
havde man — ogsaa paa Zinzendorf’s
Foranledning — begyndt et Arbejde blandt
Indianerne og Nord paa i Labrador. I Aaret 1800
grundlagde Johan Jänicke i Berlin en
Missionsskole, som han ledede til sin Død 1827.
Her blev uddannet 80 Missionærer, som blev
udsendt fra England eller Holland, da Tyskland
ikke havde nogen selvstændig Mission. I 1815
dannedes det første tyske Missionsselskab i
Basel. Baselermissionen, der fra 1822
optog selvstændig Missionsvirksomhed i
Vestafrika, Indien og Kina. 1828 dannedes det
rhinske Missionsselskab
med
Hovedsæde i Barmen (Sumatra). I Berlin
dannedes 1823 Berliner
Missionsselskabet
med Sydafrika som Missionsmark. Den
strengt lutherske Retning var imidlertid ikke
tilfreds med de bestaaende Selskaber, især
var man bange for Samarbejde med de
Reformerte; dette førte til Dannelse af
Leipziger Missionsselskabet i 1836, hvis
betydeligste Leder blev Karl Graul (fra
1844—60). Denne Mission overtog den
dansk-halleske Missions gamle Arbejdsmark i
Sydindien, hvortil senere er kommet et Arbejde i
Østafrika. Af andre Selskaber maa nævnes det
nordtyske Missionsselskab
med
Hovedsæde i Bremen (fra 1836),
Hermannsburgmissionen, en udpræget luthersk
Mission (fra 1849) og Gossner
Missionsselskab
(ogsaa fra 1836).

Det ældste amerikanske Missionsselskab
er Kongregationalisternes American Board of

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free