- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ytterselsforsen - Ytterstfors - Ytterøerne - Ytterøy - Yttrium - Yttrocerit - Yttrofluorit - Yttrotantalit - Yttrotitanit - Yuan-shi-kai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ytterselsforsen [’ytərsæls’fårsən], Vandfald i
Mo älven oven for Örnsköldsvik,
Västernorrlands Län i det nordlige Sverige. Faldhøjde
5—6 m, Vandføring 3,5 m3 pr. Sek. 1914—15 er
her opført Kraftstationen Kvarnfallet.
M. H-n.

Ytterstfors [’ytərstfårs], Ytterfors.
Vandfald med 7,6 m Faldhøjde i Byske älv,
Västerbottens Län i Nordsverige. Y. ligger ved Byen
Byske tæt ved Elvens Munding i den bottniske
Bugt. Her stiftedes 1916 Y. och Munksund
aktiebolag (32,5 Mill. Kr. Aktiekapital), som
omfattede elektrisk Kraftstation, Savværk,
Høvleri, Træsliberi, Tørreanstalt, Støberi og
Maskinværksted. Der fabrikeres Trævarer, Træmasse,
Trækul og Tjære. Efter Aktieselskabets
Konkurs 1925 overgik Værkerne ved Auktion til
Svenska handelsbanken.
M. H-n.

Ytterøerne, første Ordens Kystfyr paa en
lille Holm V. f. Florø. Fast hvidt Lys med
to Blink hvert andet Minut. Det faste Lys har
en Lysstyrke af 17000 Normallys, Blinklyset
har 90000 Normallys’ Lysstyrke. Lysvidden er
20 nautiske Mil. Rødt Jerntaarn, bygget 1881,
forandret 1913.
M. H.

Ytterøy, Herred, Stjør- og Verdal
Sorenskriveri, Inntrøndelag Politidistrikt,
Nord-Trøndelag Fylke, 27,8 km2 med (1920) 789 Indb.,
altsaa c. 28 pr. km2, udgøres af Y. Sogn af
Y. Præstegæld; det omgives af Herrederne
Mosvik, Inderøy, Frol og Skogn. — Herredet,
der bestaar af Øen Y. og et Par ubevoksede
Smaaholme, ligger i den indre Del af
Trondhjemsfjorden og skilles ved Nordviksundet i
Vest og Inderøyfjorden i Nord fra Mosviken
og Inderøyen. Øens Længderetning er Sydvest
til Nordøst med en største Længde og Bredde
af 13,8 og 4,3 km. Herredet hører til
Sorenskriveriets smukkeste Egne og har en vakker
Beliggenhed; det har meget dyrkbart Terrain.
Blandt dets Fjelde kan nævnes
Sandstadlien (211 m), Dølaaskammen (202 m),
Solbergan (196 m) m. fl. — Elve eller Indsøer af
Betydning findes ikke. — Herredets
Hovednæringsveje er Jordbrug og Fædrift; egentlig
Skovdrift findes ikke, da der ikke er Skov til
Udførsel, men der haves tilstrækkelig Skov til
Gaardenes Behov. Fiskeriet er af Betydning,
specielt Fedsildfisket og Laksefisket. Af Arealet
er 10,3 km2 Ager og Eng, 14,4 km2 Skov; Resten
er Udmark. Af industrielle Anlæg kan mærkes
Y.’s Værk (Svovlkisgruber); allerede 1636
optoges disse Gruber under Navn af Y.’s
Kobberværk; endvidere Lønvik Kalkfelter samt flere
Ysterier. Endelig kan nævnes, at Baadbyggeriet
har været en vigtig Industri for dette Herred.
Kirken er opført 1651; i ældre Tid har en Kirke
staaet ved Gaarden Rødvik. Paa Øen findes et
betydeligt Antal Gravhøje. — Herredet har
ingen Hovedveje, men et godt Net af Bygdeveje;
med Trondhjem og Levanger haves daglig
Dampskibsforbindelse med Anløbsstederne Naust
(Nøstan) og Hokstad. Antagen Formue 1925
var 3,1 Mill. Kr. og Indtægt 685000 Kr.
(N. S.). M. H.

Yttrium [’y-], Y, med Atomvægten 88,7 er et
af de sjældne Jordarters Metaller (s. d.), der
findes i Gadolinit, Yttrotitanit, Yttrotantalit,
Polykros, Euxenit o. a. Mineraler. Det kan
adskilles fra Ceritjordarterne derved, at dets
Kaliumdobbelsulfat er opløseligt i en
koncentreret Opløsning af Kaliumsulfat. — Metallet
selv kan faas som et graat Pulver, der under
Udsendelse af et kraftigt Lys forbrænder til
Yttriumilte Y2O3. Dette (Ytterjord) finder
sammen med Zirkonjord Anvendelse ved
Fremstillingen af Nernstlamper. Yttriumiltet, Y2O3,
danner Salte, som let krystalliserer;
Hydroxydet absorberer Kuldioxyd fra Luften.
(O. C.). S. P.

Yttrocerit [’y-], Mineral, forekommer som
smaa blaa eller hvide Korn og Overtræk i
Granit ved Broddbo og Finbo nær Falun; det er
sammensat som en yttrium- og ceriumholdig
Flusspat, der ved begyndende Forvitring er
blevet noget vandholdig.
(N. V. U.). O. B. B.

Yttrofluorit [’y-], et Mineral af
Sammensætning Ca3Y3F6, der er fundet som kornede
Masser af gullig eller brunlig Farve i
Pegmatitgange i det nordlige Norge.
O. B. B.

Yttrotantalit [’y-] er Betegnelse for to
forskellige Mineraler. Den sorte eller egentlige
Y. er et sjældent Mineral, hvis Sammensætning
omtrent svarer til Formlen Y4Ta6O21; danner
sorte, halvmetalliske, rombiske Krystaller paa
granitiske Pegmatitgange, saaledes ved Ytterby
og Falun i Sverige og nogle faa Steder i
Omegnen af Moss i Norge. Den brune Y. hører
til Fergusonit.
(N. V. U.). O. B. B.

Yttrotitanit [’y-], se Keilhauit.

Yuan-shi-kai, kinesisk Præsident, f. i
Honan 1859, d. i Peking 6. Juni 1916. Y. tilhørte
en gammel kinesisk Embedsæt og gennemgik
den sædvanlige Eksamensuddannelse i
gammeldags kinesisk Aand. 1882 deltog Y. i en militær
Ekspedition mod Korea, blev et Par Aar efter
Konsul og 1885 Ministerresident i Söul, hvor han
ved sin energiske Optræden medvirkede til
Udbruddet af Krigen med Japan 1894—95. Som
Følge af det daarlige Udfald af Krigen faldt han
i Unaade og forvistes til Turkestan, men kom
dog snart atter i Gunst hos Enkekejserinde
Tsu-Hsi, fik en Dommerstilling i Tsjili og
sendtes snart efter til Tientsin for at uddanne
kinesiske Tropper efter europæisk Mønster. I
Septbr 1898 forraadte han Kejser Kuang-Hsu’s
og Reformatoren Kang-ju-wei’s Planer om at
styrte Enkekejserinden (se Kang-ju-wei) og
belønnedes efter Tsu-Hsi’s Statskup med Posten
som Generalguvernør i Shantung
(Febr 1900—Novbr 1901). Han uddannede her sit eget
Hærkorps, og ved sin haardhændede Behandling
af Bokseroprørerne bidrog han væsentligt til at
redde Provinsen fra Hærgninger og Myrderier
paa Europæerne. Efter Li-Hung-Tsjang’s Død
var Y. Kinas stærkeste og mest indflydelsesrige
Personlighed og udnævntes Novbr 1901 til den
mægtige Stilling som Vicekonge i Provinsen
Tsjili, og vandt her den største Indflydelse paa
Tsu-Hsi og Centralregeringen.

Uddannet i Li’s Skole og hjulpet frem af den
gamle Statsmand, indsaa han klart, ad hvilken
Vej der fremtidig burde styres. Det blev da
ogsaa ham, »den stærke Mand«, der stod som
den Ledende i det følgende Tiaars rastløse
Reformvirksomhed. Som Vicekonge i Tsjili, en
af Landets vigtigste Provinser, var Y. i nær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free